Herlev Bladet

Ishockeysæson begynder med et brag: Mestre venter i premieren

De danske mestre Odense Bulldogs, som har haft stor succes i Europa. venter i Herlev Skøjtehal onsdag aften.

Næsten et halvt års pause er slut, og ishockeysæsonen går i gang i den bedste danske række: Metal Ligaen.

Sæsonen begynder med et brag i Herlev Skøjtehal, når de danske mestre fra Odense Bulldogs kommer på besøg i første kamp onsdag aften 10. september klokken 19.

Det er nyt for odenseanerne at spille europæisk, og det vil vise sig onsdag aften, om der er en vis udmattelse

Staal er tilbage

Vanen tro har der været en del udskiftninger i truppen, og så har der været ændringer af organiseringen af staben uden for banen, blandt med legenden Kim Staal som ny assistenttræner og den hidtidige assistenttræner Guillaume Doucet som general manager. Han fortsætter dog også som assistenttræner ved siden af cheftræner Martin Gudmundsson, der fortsætter i sin rolle.

Blandt de nye spillere i Herlev Eagles er: Carl Skärström, David Karlström, Isak Ask, Brock Bremer, Isac Göransson og Herlev-drengen Mathias Ingemann Larsen, som er vendt hjem, efter han har spillet i de svenske juniorrækker. 

Odense i Europa

Onsdagens modstander Odense Bulldogs blev i foråret højst overraskende danske mestre for første gang i historien, da de besejrede favoritterne fra Herning Blue Fox i finalerne med 4-1 i fynboernes favør. På det seneste har Odense Bulldogs leveret en flot præstation i den internationale Champions Hockey League, hvor de blandt andet besejrede tjekkiske Mountfield på udebane. Det betegnes som et af de flotteste resultater i dansk ishockeys internationale klubhistorie.

Det er nyt for odenseanerne at spille europæisk, og det vil vise sig onsdag aften, om der er en vis udmattelse, som Herlev kan udnytte, eller om de tværtimod er så meget i form, at de buldrer derudaf.

Tre kampe på en uge

Odense Bulldogs anfører er Herlev-drengen Daniel Baastrup, som var med til at vinde bronze med sin barndomsklub for lidt over to år siden. Han er også landsholdsspiller.

Kampen mellem Herlev Eagles og Odense Bulldogs spilles onsdag 10. september klokken 19. Søndag 14. september venter Frederikshavn på udebane for Herlev, og onsdagen efter, 17. september, venter Herning i Herlev klokken 19. Der var mange dramatiske og intense kampe mellem de to klubber i sidste sæson.

LÆS OGSÅ: Herlev ligger nummer et i bordtennis

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!