Herlev Bladet

Jeg må ikke få tallene

Debatten om børnepasning i eget hjem fortsætter.

Læserbrev fra:

Brian H Nordstrøm (C), kandidat til kommunalbestyrelsen

BØRNEPASNING Jeg anerkender det faktum, at de tal jeg nævnte i forrige uges læserbrev var mit bedste skøn.

Årsagen til jeg ikke kan fremføre præcise tal lige som borgmesteren forsøger at gøre, det skyldes ganske enkelt, at forvaltningen ikke ønsker, magter eller må udlevere de tal til mig som helt almindelig Herlev borger.

Jeg efterspurgte tallene for mere end 3 uger siden, og har fortsat ikke kunne få dem udleveret.

Derimod kan borgmesteren godt blive serviceret af forvaltningen med ’tal og fakta’ til hans egen personligt valgkamp.

Det er et faktum som jeg mener hverken er fair eller rimeligt.

Personlig er jeg af den overbevisning, at forvaltningen er til for borgernes skyld og ikke omvendt.

Angående at lade pengene følge barnet, så er der en klar politisk forskel imellem os Konservative og borgmesteren.

Vi konservative vil gerne lade det være op til familierne selv at bestemme, hvilken pasningsordning der bedst passer dem.

Vi konservative vil ikke være med til at tvinge børn i vuggestue, hvis dagplejen passer familien bedre eller for den sags skyld, at passe børnene hjemme.

Vi konservative har nemlig tillid til at borgerne selv kan tænke og mærke efter, hvordan deres familieliv bedst hænger sammen.

Hvis jeg personligt skulle vælge i mellem stressede børnefamilier, og familier med børn i balance, så vil jeg til enhver tid vælge familierne som har børn og en hverdag der er i balance.

At borgmesteren heller vil presse børnefamilierne er en ærlig sag, men det skal ikke pakkes ind i ’hensynet til den Danske model’

Den danske model er stærk nok til at klare sig selv.

Kommentarer
Henter kommentarer.....