Justitsminister positiv efter ønske om mere videoovervågning

Det var en positiv justitsminister, der mandag havde lagt vejen forbi det nordlige Herlev inviteret af kommunen for tildels at høre kommunens positive erfaringer med at skabe tryghed i området, men også så kommunen i skikkelse af borgmester Marco Damgaard (S) kunne gøre opmærksom på et helt konkret ønske. Nemlig mere videoovervågning ved Kildegårdskolen Vest nærmere betegnet på den sti, der løber mellem hallen og boldbanerne. Videoovervågning på Kildegårdskolen har nemlig været en succes i forhold til at dæmme op for flere episoder med unge uromagere og andre, som ikke er tilknyttet skolen, men alligevel laver chikane, hærværk og sælger stoffer på skolens område, oplyste skoleleder Jonas de Molade Skjødt, der viste rundt uden for skolen.

I forlængelse af regeringens tryghedspakke 'Et trygt Danmark for alle', som trådte i kraft 1. juli, kan kommuner søge en pulje til netop mere overvågning, og det er præcis, hvad man vil gøre i Herlev, understregede borgmesteren over for justitsministeren, som bakkede initiativet op.

Det der med at være i øjenhøjde med borgerne, at være til stede, at være der vedvarende kombineret med, at vi også har styrket SSP, det er det, der skal til i det lange seje træk

»Der er to ting, som jeg tager med mig i dag, og som jeg synes er rigtig godt. Ét, at politiet rent faktisk bruger det værktøj med et tryghedsskabende opholdsforbud, som vi lige har indført ved lov. Det er det, der er meningen med det. Der er det godt at høre, at det bliver brugt. De må for min skyld også gerne bruge det endnu mere. Og to, at kommunen gør sig konkrete overvejelser om, og at vi faktisk også kan bruge vores pulje til at øge tryghedsskabende overvågning. Og også at høre et jordnært eksempel på, hvordan overvågning faktisk gør en forskel i den virkelige verden,« sagde Peter Hummelgaard.

Med hensyn til opholdsforbuddet henviste han til nogle af de episoder, som skolelederen havde fortalt om, og som skolen, kommunen og SSP havde samarbejdet med Københavns Vestegns Politi om at få løst.

Artiklen fortsætter under billedet.

Savner nærpolitiet

Justitsministen besøgte også boligafdelingen Hjortegården på en gåtur i det nordlige Herlev, hvor budskabet fra afdelingsformand Michael Jespersen var, at beboerne overordnet set føler sig trygge blandt andet, fordi der bliver taget hånd om de problemer, der en gang imellem opstår.

»Jeg vil være blåøjet at sige, at vi ikke har nogle problemer, for selvfølgelig er en forening af vores størrelse også ramt af handel med euforiserende stoffer, og unge mennesker, der kører for stærkt, men vi har heldigvis en god dialog med SSP og Lars fra lokalpolitiet, så min tanke er, at der bliver taget hånd om tingene, når vi retter henvendelse med noget meget konkret. Ser vi politiet meget? Ikke så meget, men føler jeg, der er et behov. Nej, det gør jeg egentlig ikke rigtigt. Jeg synes, vi er et godt sted,« forklarede han og tilføjede, at afdelingen for eksempel har brugt mange penge på at forskønne nogle af de grønne områder og lyse dem op for at øge trygheden.

Nogle gange kunne vi godt savne det helt gode, gamle lokale politiarbejde, hvor man egentlig også kendte betjenten

Azam Aslani, afdelingsleder for Tryghed og Fællesskaber herunder SSP, som opererer over hele Herlev blandt andet med at skabe tryghed, kan dog godt mærke en forskel fra dengang, hvor der var en nærpolitistation i Herlev, og til i dag.

»Nogle gange kunne vi godt savne det helt gode, gamle lokale politiarbejde, hvor man egentlig også kendte betjenten. Alle kendte Sten og Gitte, vores lokale betjente, som havde en tryghedsskabende tilstedeværelse. Den der tætte kontakt. Det er ikke det samme, som det var,« påpegede han, hvilket fik justitsministeren til at sige, at det ville han skrive sig bag øret.

Artiklen fortsætter under billedet.

Minister: Lokalpolitiet er vigtigt

Herlev Bladet har tidligere omtalt i en artikel, at flere partier i Herlev ønsker nærpolitiet tilbage - og gerne i form af en lokal politistation. Noget som justitsministeren ikke var afvisende over for at tage med i forhandlingerne om det kommende politiforlig, som forventes færdigt, inden Finansloven skal stemmes igennem, altså om cirka halvanden måneds tid, vurderede ministeren.

»Jamen det lytter vi bestemt til, fordi det er jo rigtigt historisk, så har der været flere nærpolitistationer, som så af forskellige årsager er blevet rullet tilbage. Så har vi i den daværende socialdemokratisk-ledet regering oprettet en hel del af dem igen og også nye oveni, og en del af det vi drøfter med folketingets partier, det er hele nærpoliti-indsatsen. Om det bliver til egentlige nye stationer eller en større lokal tilstedeværelse i forskellige regier, det er noget af det vi sidder og drøfter lige nu, og jeg tør ikke at konkludere skråsikkert på andet end at sige, at jeg selvfølgelig lytter enormt meget til de ønsker, der må komme,« sagde Peter Hummelgaard.

LÆS OGSÅ: Justitsminister om hærværk mod valgplakater: ”Usmageligt“

Hvilken vej synes du, man bør gå?

»Jeg mener, det generelt er vigtigt, at vi har et stort aftryk af politiets aktivitet og også lokalpolitiets aktivitet. Det der med at være i øjenhøjde med borgerne, at være til stede, at være der vedvarende kombineret med, at vi også har styrket SSP, det er det, der skal til i det lange seje træk, som skal forebygge at drengestreger bliver til egentlig kriminalitet, som bliver til organiseret kriminalitet,« fastslog han.

Hellere faste betjente

Herlevs borgmester, Marco Damgaard (S), var mere klar i spyttet i forhold til, hvilken vej han mener, er vejen frem.

»Det vigtigste er ikke murstenene. Det kan godt være, at det er en god idé at have en nærpolitistation, men det er ikke det, der står først på min ønskeliste. Det gør, at vi har ressourcer nok i lokalpolitiet, og det er stabile, vedvarende medarbejdere, som kender vores medarbejdere i SSP, som kender vores gode folk i de almene boligforeninger, som kender vores skoleleder Jonas, og har det tætte samarbejde. Og jeg har jo på egen krop og med egen indsats i Tingbjerg også arbejdet så meget til at vide, hvad det kan, når man står helt tæt sammen og man kender hinanden,« understregede han, der altså mere efterlyser flere ressourcer til faste lokalbetjente end til en decideret nærpolitistation.

Flere ressourcer til flere betjente ville justitsministeren gerne love, både til patruljer og til dem, der skal opklare digital kriminalitet, som især rammer ældre, lød det.

FAKTA:

· Af den nye tryghedspakke fremgår blandt andet, at regeringen har afsat en pulje på 8,6 mio. kr. i 2025, som kommunerne kan søge til opsættelse af flere kameraer på offentlige steder, hvor de enkelte kommuner vurderer, at der er et konkret behov for at styrke trygheden.

· Derudover lempes tv-overvågningsloven, så boligorganisationer mv., ejere af idrætsanlæg og kommuner kan foretage tv-overvågning i videre omfang end i dag.

· Ungdomskriminalitetsnævnet får mulighed for at fastsætte, at et barn eller en ung ikke må færdes eller opholde sig i et nærmere afgrænset område, hvor barnet eller den unge har været involveret i utryghedsskabende adfærd eller kriminalitet.

· Med den nye finanslovsaftale bliver der i 2026 sat cirka 4,7 mia. kr. af til en strafreform og en kommende aftale om politiet og anklagemyndighedens økonomi mv.

Kilde: Justitsministeriet