Katolsk menighedsrådsformand: Fantastisk men også uendeligt trist

Som de fleste nok har bemærket i medierne går en paves død ikke stille for sig. Og selvom Herlev er lille, har Pave Frans' bortgang 2. påskedag også sat sine spor i kommunen. Måske fordi den katolske menighed her er en af de større i landet med sine over 2.300 medlemmer. På Herlevgårdsvej ligger hovedsædet for Vor Frue og Skt. Antoni Sogn, som samtidig også rummer Vor Frue Kirke (Skt. Antoni Kirke ligger i Brønshøj, red.), og her har man fra pavens sygdom blev kendt i februar bedt for, at han skulle komme sig.

»Det er jo uendeligt trist, at han er gået bort. I hans sygdomsperiode bad vi ekstra bønner for ham hver eneste søndag, og vi synes faktisk, det er et mirakel, at han kom sig så meget. Og så synes jeg, det er en fantastisk måde at dø på, at han nåede at fejre den største begivenhed på året, som faktisk er påsken,« fortæller menighedsrådsformand Ann M. Vinter Fox Maule.

Hun tilføjer, at man som katolik til messerne faktisk altid beder for paven som noget af det første, fordi han er den katolske kirkes overhoved, men i månederne op til hans død bad man altså ekstra meget.

vi synes faktisk, det er et mirakel, at han kom sig så meget. Og så synes jeg, det er en fantastisk måde at dø på

Kæmpe stort

I den danske folkekirke, som er evangelisk-luthersk, er der som sådan ikke noget enkeltstående religiøst overhoved, men for forståelsens skyld drager menighedsrådsformanden paralleller til det danske kongehus, hvis man skal forstå betydningen af pavesædet.

Hvor stor en begivenhed er det, når en pave dør?

»Det er kæmpe stort. Man bliver sådan lidt - det kan simpelthen ikke være rigtigt, men nu ved man jo, at han var syg, så man er også lidt realist. Han blev 88 år, så det er måske heller ikke så unaturligt. Men det er noget mærkeligt noget, når en pave pludselig går bort, fordi han har været pave i 12 år, og vi har været vant til, at han bare var der,« forklarer Ann M. Vinter Fox Maule, der nu ser frem til, at der kommer en ny.

»Jeg er ret sikker på, at vores sognepræst de næste søndage, indtil der er fundet en ny pave, vil bede for, at de hurtigt finder en, som bliver god og egnet. Det har vi jo blind tiltro til, at de gør, fordi vi tror så meget på, at det ikke kun er mennesker, der bestemmer, hvem det er, der skal sidde der. At Helligånden er med til at bestemme, fordi i den katolske kirke er Helligånden ret betydningsfuld, fordi den er vores vejleder,« fortæller hun.

Artiklen fortsætter under billedet.

En rockstjerne

Hvad betyder paven for jer i det hele taget?

»Vi har ham altid med i bevidstheden, kan man sige, fordi vi har kun én pave, og han dækker hele verden. Og det er dét, som er så fascinerende ved at være katolik. At jeg kan tage til Timbuktu og gå ind i en katolsk kirke, og messen/gudstjenesten der er fuldstændig ens med vores. Og det er stadig paven, der er overhoved. Så på den måde er det katolske fællesskab både internationalt og samlende,« fortæller menighedsrådsformanden, som faktisk selv har været ret tæt på paven.

Det var dog ikke Pave Frans, men derimod Pave Johannes Paul 2. (r. 1978-2005). Det foregik ved Verdens Ungdomsdagene i Paris - en begivenhed, der finder sted med en to til tre års mellemrum opfundet af samme pave, hvor op mod en million unge katolikker mødes med paven et sted i verden og fejrer deres tro.

Der blev hujet og klappet fuldstændig, som var han en rockstjerne, men der var også en speciel aura omkring ham

»Der blev hujet og klappet fuldstændig, som var han en rockstjerne, men der var også en speciel aura omkring ham. Man kunne bare mærke hans tilstedeværelse, barmhjertighed og interesse,« husker hun fra oplevelsen.

»Det gør jo, at de unge også kan relatere til ham, og derfor virker han stærkere, så er han ikke bare en eller anden, der sidder i et rum på en piedestal. Han er ude blandt folk,« forklarer Ann M. Vinter Fox Maule, der ser de samme egenskaber i Pave Frans' gerninger.

Ikke mindst fordi han i sin pavetid fandt på at inddrage katolske menigheder over hele verden i en omfattende høringsproces 'en Synode', hvor de har mulighed for at mødes og drøfte, hvordan man kan udvikle og gøre kirken bedre. Svarene bliver i sidste ende samlet og sendt til Vatikanet, pavens residens, og dér behandlet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Den gamle og den nye

Apropos Pave Frans - hvilken form for pave var han så?

Til at svare på det får menighedsrådsformanden hjælp fra en af kirkens præster - Edmond Reginald Saviripillai - også kaldet 'Reggie'.  Han har nemlig mødt den afdøde pave flere gange.

»Han var meget interesseret i, at alle menneskers mening skulle blive respekteret. Vi skal lytte. Det skal ikke komme fra toppen, men også nedefra. Kirken skulle kunne rumme alle. Ingen skulle føle, at de ikke var velkomne i kirken. Han tog ud og besøgte andre, og så havde han en god kontakt med andre religioner. Han ville ikke være en magtfuld person, men han ville være en barmhjertig person, der kunne række ud til andre. Det er sådan, jeg forstår ham,« fortæller p. Reggie.

Ann M. Vinter Fox Maule supplerer, at netop den ydmyghed også viste sig ved, at han insisterede på at køre i en lille Fiat frem for en stor bil, da han overtog pavesædet. Han boede i en toværelses frem for paveresidensen og så beholdt han sine egne sko frem for dem, der blev ham tildelt, da han kom.

»Han beholdt det enkle. Han ville ikke have al den pomp og pragt. Han ville være på de menneskers niveau, som han hjalp,« vurderer hun.

Vi skal lytte. Det skal ikke komme fra toppen, men også nedefra. Kirken skulle kunne rumme alle

Hvilke kvaliteter synes du så, en ny pave skal have?

»Det er vigtigt, at det er en med menneskekundskab. Det skal være en, der er åben og meget bevidst om det embede, han går ind til. Og en, der er lydhør, en klippe som Peter (Simon Peter, leder af Jesus disciple, red.), fordi paven har ikke en magt, men han har betydning, så store ledere lytter til ham. Også fordi han går ind og taler til mennesket, og det er sådan en pave, som jeg også gerne vil have, der følger efter. En pave, der interesserer sig for mennesket og prøver at skabe balance i verden,« lyder det.

Pave Frans blev begravet lørdag sidste uge. Mellem 15 og 20 dage efter pave Frans' død, altså mellem 6. og 11. maj, samles kardinalerne i Rom for at forberede valget af en ny pave. Det sker i Det Sixtinske Kapel til Konklavet, hvor 135 kardinaler ved 2/3 flertal skal udpege en ny pave. Hver dag holdes op til fire afstemninger, indtil en kandidat opnår to tredjedeles flertal. Efter hver afstemning brændes stemmesedlerne, og røgen fra skorstenen indikerer resultatet: Sort røg betyder, at der ikke er valgt en ny pave, mens hvid røg signalerer, at en ny pave er valgt.

FAKTA:

· 55.028 katolikker i Danmark pr. 1.12.2023 fordelt på 40 menigheder. Omkring 2.000 af dem er tilknyttet Vor Frue og Skt. Antoni Sogn.

· Til de dansktalende messer i Vor Frue kommer op mod 120 kirkegængere og cirka 170 til de engelsktalende samt 50-60 til messerne i Skt. Antoni Kirke (Brønshøj).

· Der holdes flere messer om ugen, både i hverdage og weekender.

· Biskoppen Czesław Kozon er øverste myndighed for Den Katolske Kirke i Danmark (r. 1995-).

Kilde: Den katolske kirke i Danmark