KB-medlem rystet over forvaltning og borgmester: – Blev ikke informeret om at nyt plejecenter kræver lovændring
Hanne Bjørn fra konservative føler sig ført bag lyset af forvaltningen og Herlevs borgmester, idet de ifølge hende ikke har fortalt kommunalbestyrelsen, at det nye plejecenter-byggeri mangler lovhjemmel. Borgmesteren afviser kritikken og understreger, at alle er blevet orienteret. Flere KB-medlemmer bekræfter.
En forsideartikel i mandagens Berlingske Tidende har rystet kommunalbestyrelsesmedlem i Herlev, Hanne Bjørn, fra de konservative. Artiklen omhandler, at det kommende plejecenter på Krogestykket 33 kun kan blive til noget, hvis loven på en række områder bliver ændret i Folketinget.
»Jeg er fuldstændig rystet og vred. Borgmesteren og kommunaldirektøren har fået at vide fra flere ministerier, at det ikke er lovligt, og at de skal vente med at godkende det her, for det kan tage lang tid, da der er fem love, der skal laves om og otte punkter i hver lov. Det har de ikke nævnt for os,« siger Hanne Bjørn og henviser til et kommunalbestyrelsesmøde i august sidste år, hvor alle medlemmer nikkede ja til et samarbejde med PensionDanmark om at bygge det nye center – Hammergården, således at grunden sælges til pensionsselskabet, som efterfølgende bygger plejecenteret, hvor kommunen lejer sig ind. En ny model, som siden er blevet kaldt ‘Herlev-modellen’.
Ifølge Hanne Bjørn var der bare lige det ved det, at politikerne tog stilling til noget uden at vide, at loven ikke var fuldstændig på plads – den viden kom først senere, mener hun. Blandt andet på et kommunalbestyrelsesmødet i december og i april i år. På december-mødet stod der i et punkt om samme:
I forlængelse af kommunalbestyrelsens godkendelse af sagen i august 2021, har Herlev Kommune afholdt to møder med Indenrigs- og Boligministeriet samt Social- og Ældreministeriet om den juridiske konstruktion. Det har været nogle konstruktive møder, men, som fremført i salgssagen til kommunalbestyrelsen, udestår den endelige afklaring om lovgrundlaget for konstruktionen fortsat. Forvaltningen forventer, at der gennem den fortsatte dialog vil blive skabt klarhed herom i begyndelsen af 2022.
»Vi får at vide, at der er nogle regler, som ikke er på plads, og som lige skal files til, men vi har ikke fået at vide, at det er ulovligt, og vi har ikke fået at vide, at der er en risiko for, at projektet ikke bliver til noget,« påpeger hun, der ser det som et spørgsmål om tillid:
»Jeg har en en forventning om og en tillid til, at jeg får oplyst, hvis der er så grelle ting som det her, og det er jeg skuffet over, at jeg ikke kan have den tillid. Jeg er skuffet over, at kommunaldirektøren og borgmesteren ikke siger, at det skal stå meget klart i sagsfremstillingen,« fortæller hun og fortsætter:
»Ellers bliver det sådan, at man som kommunalbestyrelsespolitiker ikke tør tage stilling til noget, hvis ikke man kan stole på, at forvaltningen står inde for, at det er lovligt, det vi gør, og i den her sag, har de fået et vink med en vognstang, om at I skal ikke gøre det,« siger hun og henviser til Berlingske-artiklen, hvor det fremgår, at flere ministre har nævnt over for borgmesteren, at lovhjemlen ikke var på plads.
vi har ikke fået at vide, at det er ulovligt, og vi har ikke fået at vide, at der er en risiko for, at projektet ikke bliver til noget,
Fuldstændig åbenhed
Herlev-borgmester, Thomas Gyldal Petersen (S) er mindst lige så forarget som Hanne Bjørn, men ikke over den manglende lovhjemmel.
»Det er jo en rystende oplysning, hvis der virkelig er kommunalbestyrelsesmedlemmer, som siger det. Hver eneste gang vi har behandlet sagen, der har spørgsmålet om lovgrundlaget været nævnt. Der har været holdt temamøder (18. august 2021 og den 6. april 2022 umiddelbart inden kommunalbestyrelsesmøderne, red.) og udvalgsmøder, hvor forvaltningen har redegjort for det forhold, det har jeg selv,« påpeger han og opfordrer lokalpolitikeren til at sætte sig grundigt ind i sagen.
»Det her gør mig faktisk vred. Det må skyldes, at hun ikke har lyttet efter eller ikke har læst papirerne. Det her har jo selvfølgelig været en væsentlig oplysning i sagen. At det krævede, at vi fik justeret lovgivningen, det har for mig stået klart hele tiden, og det har jeg sagt til kommunalbestyrelsen, og det har også stået i dagsordenstekster, så jeg er meget meget forundret (…). Som kommunalbestyrelsesmedlem har man også et ansvar for at læse materialet igennem og rejse sig op, hvis der er noget, man ikke forstår. Og stille spørgsmål, hvis der er noget man er i tvivl om i forhold til det grundlag, man træffer beslutninger på,« understreger Thomas Gyldal Petersen, der føler sig godt klædt på af kommunens forvaltning, jurister og ikke mindst en vurdering fra advokatfirmaet Bech-Bruun.
Derfor mener han heller ikke, at der er noget at komme efter.
»Vi har gjort det meget klart fra starten, at den model at lave plejecenter på, som vi gør her, det er den første gang, man forsøger det i Danmark, at få private penge til at opføre plejecentre og drive det med kommunale medarbejdere, så det har været fuldt oplyst, at det krævede en ændring og justering af lovgivningen, vi er ikke enige i, at det nødvendigvis krævede en meget stor og omfattende ændring af lovgivningen, det kan være alt fra ændringen af en enkelt paragraf og til mere omfattende ændringer alt efter, hvordan man vil arbejde med det. Men det er fuldstændig afgørende, også hvis man vil skubbe på udviklingen af den offentlige sektor og sikre, at vi kan skaffe ordentlige forhold til vores ældreområde og gerne vil have privat kapital til at understøtte den offentlige sektor, så er vi nødt til at gå nye veje, og det har vi gjort her, og det gør vi i fuld åbenhed og fuld bevidsthed, og det kræver jo, at Christiansborg spiller med. Det har kommunalbestyrelsen været fuldt oplyst om – det ligger beskrevet, fastslår borgmesteren.
Det her gør mig faktisk vred. Det må skyldes, at hun ikke har lyttet efter eller ikke har læst papirerne. Det her har jo selvfølgelig været en væsentlig oplysning i sagen. At det krævede, at vi fik justeret lovgivningen
Artiklen fortsætter under billedet.
Nyt plejecenter kommer uanset
Hvorfor har I haft så travlt med at vedtage projektet, før loven er på plads?
»Når vi skal lave et projekt som det her, handler det om først at få en afklaring på, om der er nogen, der vil lave det med os, så er der lovgivningsspørgsmålet, og derefter hele lokalplanarbejdet, så der er masser af brikker, der skal falde på plads, så det er muligt. Vi får brug for plejehjemskapacitet, vi kan ikke vente flere år på at få en afklaring, så derfor har vi sagt, vi arbejder, mens vi venter. Det har været fuldt bevidst, der er ikke noget, der er spildt, fordi der bliver bygget et plejecenter på det sted uanset. Jeg håber, det kan blive med PensionDanmark, og jeg håber, det kan blive et projekt, hvor kommunen kan drive ældreplejen,« forklarer borgmesteren.
Det er vel også en risiko at løbe – hvad hvis lovgivningen ikke falder på plads?
»Hvis det viser sig, at et flertal i Folktinget ikke vil gøre det muligt, så bruger vi den lovgivning, der er, og så indretter vi plejecenteret på en anden måde, det vil bare være hamrende ærgerligt, fordi det her en god model, som alle i Folketinget og alle i kommunalbestyrelsen burde bakke op omkring, så Hanne Bjørn i stedet for at skælde ud, så skulle hun have læst papirerne og have kontaktet sit parti på Christiansborg, så vi kan få det gennemført,« lyder det fra Herlevs borgmester.
Men hvis ikke Herlev-modellen går igennem, hvad vil I så gøre, og hvilke konsekvenser vil det så få for herlevborgerne?
»Det bliver mere besværligt, det skal vi finde løsninger på. Så er det stadig PensionDanmark eller en anden operatør, der opfører og bygger plejecenteret. I stedet for PensionDanmark, så kan den almene boligsektor opføre det, og så kan vi lave det inden for lovens rammer, som vi gerne vil, så kan kommunens medarbejdere gå på arbejde dér. Hvis PensionDanmark har opført det, så kan vi privatisere vores plejedel, så det er fuldstændig uproblematisk, og vi skal nok finde løsninger på det,« vurderer borgmesteren, der dog satser stærkt på, at Herlev-modellen bliver til virkelighed.
»Det er en måde, som rigtig mange kommuner er interesseret i at efterligne, så derfor handler det om, at Folketinget nogle gange skal skubbes af den kommunale virkelighed for at skabe de rigtige rammer for udviklingen af vores velfærdssamfund, og det er jo ikke første gang i historien, det sker. Det prøver vi på her, og viser det sig, at Folketinget ikke vil bidrage til, at vi kan få privat kapital til at skabe gode rammer for vores ældre og medarbejdere, så bruger vi den lov, der er, og så bliver det i en justeret form, og det kommer ikke at koste kommunen mere overhovedet,« fastslår han.
De andre politikere var oplyste – næsten
Udover Hanne Bjørn har Herlev Bladet også været i kontakt med de andre partier, som var med til at vedtage plejecenter-projektet i august 2018. Her er samtlige enige i, at de godt vidste, at projektets gennemførelse kræver en lovændring. Dog halter det med gennemsigtigheden i processen, mener en.
»Vi har hele tiden vidst, at der var dialog med ministeriet om lovhjemmel. Jeg forstår ikke, hvorfor nogen tænker, at det ved vi ikke noget om (…) Det synes jeg er noget pjat, det har hele tiden stået i sagsfremstillingen – så er det fordi, de ikke læser den,« siger Marianne Dithmer fra Enhedslisten.
Kim Kristensen, der sidste år var løsgænger, mener, at kommunalbestyrelsen blev orienteret om de juridiske problemer blandt andet på temamøder.
»Hvis der er noget, der ligger i projektet, som vi ikke er blevet oplyst om, så er det da ubehageligt, men den beslutning jeg traf var på et grundlag af, at hvis lovgivningen ikke var på plads, så blev det selvfølgelig ikke til noget. Så det var vi orienteret om,« siger han.
Jeg kan konstatere, at vi ikke har fået de dokumenter, der er sendt fra staten til Herlev Kommune, og det er stærkt kritisabelt
Det erindrer Gert Biilmann fra Venstre også:
»De usikkerheder der er, er vi blevet præsenteret for i Bech-Bruun-rapporten, og de skal være afklaret før man kan gå videre. (…) Så vi vidste godt, der skulle nogle lovændringer til, men det er ikke beskrevet som uoverstigelige problemstillinger,« understreger han.
Kun Arly Eskildsen fra SF mener ikke, at processen har været fuldstændig åben. For ham er det helt centrale i sagen, hvorfor kommunalbestyrelsen ifølge ham ikke har fået forelagt et brev fra daværende Indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad Bek (S), til borgmester Thomas Gyldal Petersen (S).
I brevet, som Berlingske har fået indsigt i, skriver ministeren blandt andet, at ’der er efter ministeriets vurdering umiddelbart nogle forhold i jeres nye model, som ikke følger de gældende regler i lovgivningen’ og han giver også udtryk for, at han vil se nærmere på, hvordan modellen fra Herlev kan muliggøres gennem lovændringer.
»Jeg kan konstatere, at vi ikke har fået de dokumenter, der er sendt fra staten til Herlev Kommune, og det er stærkt kritisabelt. Det bør have konsekvenser på en eller anden måde, at vi ikke har fået det brev,« siger Arly Eskildsen, der forventer, at kommunalbestyrelsen snart vil få en orientering om sagen på baggrund af det, der er kommet frem i Berlingske.
Havde ingen mistanke
Den manglende åbenhed er noget, Hanne Bjørn, godt kan følge. Derfor preller borgmesterens kritik af, at hun ikke har læst sagen ordentligt og ikke har stillet spørgsmål til den, af på hende:
»Når man sidder med sådan en dagsorden med mange punkter, så læser man sagsfremstillingen, og på nogle af punkterne dykker man ned i bilagene. I sagsfremstillingen skal det vigtigste stå øverst, også hvis der ikke er lovgrundlag for noget. Det ville jeg have en forventning om. Så er det rigtigt, at i august sidste år var der et notat fra Bech-Bruun, men som jeg læser det, skriver de, at der er et lovgrundlag for det, så med det kendskab man har nu, så vil man nok godt kunne uddrage nogle ting, men man skal være virkelig mistroisk for at stille de spørgsmål,« vurderer hun, der netop i august ikke så nogle røde lamper.
»Vi har ikke haft nogen som helst mistanke til, at der skulle være foregået noget, som ikke skulle foregå. Så havde vi forfulgt mistanken, da det var op til kommunalvalget. Så kunne vi sætte os bedre ind i sagerne. Jeg synes ikke, det skal være sådan, at vi skal have jurister på for at forstå det, det er jo ikke meningen,« understreger hun og tilføjer, at hun ikke har hørt borgmesteren omtale det manglende lovgrundlag på de nævnte temamøder.
Ny minister medfører forsinkelse
Det er planen, at det første spadestik til det ny plejecenter skal tages i begyndelsen af 2024, og at lovgrundlaget forventes på plads inden sommerferien i år. Det fremgår af kommunalbestyrelsesmødet fra april.
Det er dog ikke helt sikkert, at den plan holder, nu hvor der er kommet en ny boligminister som følge af en ministerrokade.
»Nu er der skiftet minister, så det er klart, at jeg skal have fulgt op med den nye minister, men jeg går ud fra, at ministeriet arbejder videre. Vi og de arbejder så hurtigt, vi kan, og hvis ikke lovgrundlaget falder på plads før sommer så forhåbentlig efter. Jeg er meget fortrøstningsfuld med hen til byggestart i 2024. Der er enkelte private aktører forstår jeg, som er bange for konkurrencen fra det offentlige, og så er sagen rejst på den baggrund, jeg er mest optaget af, at vi giver vores ældre den bedste pleje og service i gode rammer, så det synes jeg var mere interessant, og så kan jeg ikke den mærkværdige anklage om, at vi ikke har oplyst om lovgrundlaget som andet end et forsøg på at miskreditere og skade mig, og det må hun (Hanne Bjørn, red.) jo så stå til ansvar for,« vurderer borgmester Thomas Gyldal Petersen (S).
Herlev Bladet har efterspurgt Herlev Kommune om indsigt i de nævnte temamøder og fået tilsendt præsentationerne. Det fremgår ikke umiddelbart af dem, om der blev snakket lovgrundlag. Kommunen oplyser, at man ikke skriver referater fra møderne.
Der er lukket for kommentarer