Kim Staal i boksen: En herlevdreng har krydset sit skøjtespor

Han har spillet ishockey i Herlev som barn og som purung på førsteholdet, inden han begyndte en lang karriere i udlandet, siden vendte han hjem som rutineret landsholdsstjerne og spillede for barndomsklubben i to perioder, inden han stoppede karrieren som spiller i Herlev Eagles som 41-årig i 2019.

I 2025 havnede han i Herlev for fjerde gang, denne gang som assistenttræner, da han skiftede til klubben før 2025/26-sæsonen. Det har været positivt at opleve skøjtehallen fra omklædningsrummet igen.

»Jeg synes generelt set, at Herlev for mig er det bedste sted af de omgange, jeg har været der. Da jeg kom op som ungdomsstjerne til seniorholdet og spillede, lige inden jeg tog til Sverige, der var klubben gået konkurs halvanden eller to år inden, og senere har der været nogle tumultår, hvor man var havnet i rekonstruktion. Siden er der kommet en ny bestyrelse til, og det føles som om, at vi er ret stabile, det gælder alle, der arbejder for klubben, den sportslige ledelse og organisationen,« siger han og anerkender spillerne på isen:

»Der er utrolig meget fart i spillerne. Det er et af de hurtigste og mest kraftfulde hold, jeg har set her og dygtige offensivt,« siger han og roser klubben for at have sat et stærkt og talentfuldt hold sammen for meget færre penge end mange af konkurrenterne:

»Det er et godt skåret hold, der er ingen, jeg vil bytte for nogen.«

Vi vil gerne være deroppe og sætter høje krav til spillerne, uden det er urimeligt

Timing og tilfældighed

Som kun 16-årig i 1994 skiftede Kim Staal fra Herlev til Malmø, hvor han tilbragte mange år, sidste sommer gik turen så den modsatte vej, da han som 47-årig tog fra en stilling som ungdomstræner i Malmø til Herlev.

»Der blev skåret ned på nogle ting, men de ville gerne have, jeg fortsatte uden at tjene så meget som før, så tænkte jeg, at det skulle jeg ikke, og så var Herlev der med det samme, og det var ikke så svært. Så det var en helt perfekt timing og en god tilfældighed,« siger han.

Kim Staal har tilbragt mange år af sin karriere i Sverige, og samtalerne med Herlevs svenske træner Martin Gudmundsson foregår på svensk. Den tredje i trænerteamet er canadiske Guillaume Doucet, der også er sportschef. Et trænerteam Kim Staal føler sig rigtig godt tilpas i, hvor han blandt andet udvikler sig på andre områder end de for ham velkendte.

»Jeg har det virkelig godt med de opgaver, jeg har. Vi har lavet sådan nogle forskellige rollefordelinger. Jeg coacher backerne, og så tager jeg hånd om powerplay, efter jeg har altid haft med angrebsspillet at gøre. Nu sætter mig ind i det med backerne og er interesseret i det, og det er sindssygt stimulerende og udviklende for mig, og jeg kan selvfølgelig bruge nogle af de ting, jeg har med i erfaringen som angriber,« siger han.

Tanken om selv at blive den ansvarlige træner for et hold en dag, strejfer ham, men det er ikke noget, han har nogle planer om lige nu, hvor han sætter pris på rollen som assisterende i Herlev Eagles.

Mere video i træning

Når man har været så længe i ishockeyen, som Kim Staal har, er der ting, som ændrer sig. Det er der også i træningen, fra han selv var ung til i dag.

»For 20 år siden var det meget øvelser, og trænerne fløjtede meget, gik rundt eller sad med en tavle. I dag har man mere visuelle virkemidler, hvor man har videoen og teknikkerne til det. Så er der nogle andre værktøjer, som er meget bedre og meget fremmende, så man skal også lige finde balancen i det hele,« siger han.

Kim Staal voksede op i Kamdalen, nærmest kun et langt slag med pucken fra Herlev Skøjtehal, og i det Herlev, han nu er vendt tilbage til i en trænerrolle, har han stadig sine forældre og søster boende.

I sin spillerkarriere gjorde han sig bemærket i og uden for Herlev som en af Danmarks bedste, nu har har han som assistenttræner i denne sæson medvirket til en historisk sæsonstart i Herlev med ni sejre i træk. Siden har klubben været mere svingende, specielt var der en stribe af nederlag i november, men er dog gået noget fremad siden da, omend ikke på samme suveræne måde som i sæsonstarten.

»Det er blevet lidt mere hverdag igen, og november var en virkelig skidt måned. Vi havde måske brug for at komme lidt ned på jorden, men vi er stadig i toppen, og vi spiller godt med mod hold, der har langt større budget end os, det er noget, vi skal kæmpe for. Vi vil gerne være deroppe og sætter høje krav til spillerne, uden det er urimeligt,« siger han og har flere bud på årsager til, hvorfor det gik så godt i begyndelsen.

»Måske vandt vi lidt for mange kampe, som var på falderebet, hvor det hele lige stemte for, og der var nogle af de andre hold, der ikke kom så godt fra start og ikke var lige så godt forberedte som os,« vurderer han og nævner, at de som trænere også observerer ting, der går dårligt, når de vinder og går godt, når de taber.

»Selvom man altid gerne vil vinde, så prøver vi at analysere det på en anden måde end lige den sort/hvide,« siger han.

Hverdag inden Final4

Til januar skal Kim Staal prøve noget nyt, han ikke prøvede som spiller, nemlig at deltage i Final4, som Herlev Eagles er kvalificeret til for andet år i træk og havde stor succes i sidste sæson, hvor det blev til et knebent nederlag i finalen mod Herning. En type pokalturnering for de fire bedste hold i Metal Ligaen, der kvalificerer sig efter 16 kampe, der først blev indført i 2013.

Det er dog ikke noget, han tænker særlig meget over, før lige op til det finder sted, forsikrer han om.

»Det vigtigste for os er vores hverdag. Det er også vores hverdag, der har taget os til Final4, så jeg småglemmer det lidt på en god måde, men vores hold er ret godt sat op til det, og det handler om at finde den bedste præstation og være trygge og få det bedste ud af hinanden,« siger han.

LÆS OGSÅ: Eagles-træner: Vi skal styrke defensiven