Herlev Bladet

Kirkehøj Etagehuse skal bygges højere men beboere protesterer

Siden 2016 har beboere i Kirkehøj Etagehuse årligt spurgt ind til, om der skulle bygges oven på deres boliger, men uden at få svar. I mellemtiden er alle renoveringer sat på pause. Nu ser der ud til at ske noget, men samme beboere har fået nok. Boligselskabsformanden forstår, men fastslår, der er brug for at tænke langsigtet.

’Intet nyt er godt nyt’, siger man. Men for de to afdelingsbestyrelsesmedlemmer i Kirkehøj Etagehuse, næstformand Ulla Løvhøj, og  sekretær Grethe Jensen, er det lige modsat.

»Vi føler os kørt ud på et sidespor,« siger næstformanden, der fra beboerlokalet i blokken tættest på Præstebro Kirke forklarer, hvorfor de skyller dagens kaffen ned med en følelse af frustration og afmagt. 

Siden 2016 har de og deres naboer i de syv blokke langs Herlev Ringvej ventet på at få et klart svar på om og i så fald hvornår, Herlev Boligselskab vil bygge tagboliger oven på etagehusene. En melding de første gang fik nys om i en skrivelse fra Herlev Boligselskab i november 2015.

Året efter deltog de sammen med en masse andre beboere fra blokkene i et stort møde i Herlev Medborgerhus, hvor boligselskabet og den daværende investor og entreprenør, THOMA BYG, præsenterede deres tagbolig-projekt. 

Vi fik bare at vide, at hvis der ikke blev bygget ovenpå, så ville vi ikke have råd til at bo der

»De kunne jo ikke svare på noget som helst i forhold til skyggegener, lysindfald og så videre. De virkede uforberedte,« forklarer de to afdelingsbestyrelsesmedlemmer, der nu sammen med nogle andre har dannet en protestgruppe imod tagboligerne.

De fortsætter:

»Vi fik bare at vide, at hvis der ikke blev bygget ovenpå, så ville vi ikke have råd til at bo der, for så skulle tagene renoveres uden, der kom nye boliger, og det ville blive dyrt,« fortæller de, der trods adskillige efterlysninger på diverse møder endnu ikke ved, hvad der skal ske.

Et chok

Af afdelingsbestyrelsens årsberetninger fra 2015 og 2016 fremgår, at nyheden om overbygningen kom som et chok, og at det nævnte møde efterlod beboerne mere forvirrede end før. Det fremgår også, at der ’ikke var givet tilladelse til’, at kunne bygge ’noget som helst’, og hvis den dag skulle komme, ville beboerne få det at vide senest 24 timer efter. Desuden havde afdelingsbestyrelsens formand fået boligselskabets bestyrelses ord på, at det var afdelingen, der havde det sidste ord.

Se referater fra afdelingen her.

Det skal lige nævnes, at samme formand, Kurt Gjerstof, også sidder i boligselskabets bestyrelse, hvorfor han mener, at han er inhabil i forhold til at deltage i de to bestyrelsesmedlemmers kritik af tagboligerne.

 

Artiklen fortsætter under billedet

Kirkehøj Etagehuse på Tornerosevej skal højst sandsynligt have flere etager på til beboernes store ærgrelse. Foto: Kenneth Hougaard.

 

Ved stadig ikke noget

Her seks år senere står Ulla Løvhøj og Grethe Jensen tilbage med en følelse af at blive holdt for nar. Så meget desto mere taget i betragtning, at beboerne har fået at vide, at man har måtte sætte nødvendige renoveringer såsom nye altaner og vandrør på pause, så længe der ikke er en afklaring på tagbolig-projektet.

»Vi har hele tiden fået at vide, at man påtænker at bygge ovenpå, vi har bare ikke kunnet få at vide hvornår,« forklarer Grethe Jensen, der heller ikke nu ved nøjagtig, hvad planen er.

Senest fik de i foråret at vide, at projektet nu igen var i spil, men ikke noget om hvornår, hvem der er entreprenør og hvad der skal laves.

Så vidt de har fået oplyst, skal der bygges to etager oven på blok to til seks og tre på blok syv.

Derudover har de også hørt, at man bliver nødt til at sløjfe udeområdet mellem Præstebro Kirke og blokkene, fordi der skal være parkeringspladser. Det er ifølge dem det eneste rigtige grønne område, som hører til blokkene, og som især om sommeren bliver brugt til sociale arrangementer. 

Beboerne uden indflydelse

»Usikkerheden har nok været det værste for os. Der er sikkert nogen, der vil flytte på grund af det,« vurderer de, mens Grethe Jensen tilføjer:

»Jeg synes, det er skammeligt, at man tager så mange mennesker som gidsler i den her sag,« lyder det.

Begge synes de, at det ville have klædt Herlev Boligselskab, hvis man havde hørt beboerne, før man gik i forhandling med en ekstern bygherre.

Så er vores største ønske, at vi får noget medbestemmelsesret på blandt andet, hvor høje bygningerne skal være

»I nogle boligafdelinger stemmer man om sådan noget. Her er beboerdemokratiet jo væk,« påpeger Ulla Løvhøj, der som Grethe Jensen ultimativt kunne drømme om, at man helt droppede projektet.

Men hvis det ikke kan lade sig gøre.

»Så er vores største ønske, at vi får noget medbestemmelsesret på blandt andet, hvor høje bygningerne skal være. Hvis man så bare nøjes med at bygge én etage oven på, så kunne vi måske leve med det,« siger de. 

Stor forståelse for beboerne

Erik Nielsen, formand for Herlev Boligselskab, der ejer Kirkehøj Etagehuse, kan godt forstå, at beboerne efter seks års uvished om, hvorvidt der skal bygges tagboliger oven på deres lejligheder, er frustrerede. 

Men spørger man ham, mener han ikke, at man kan klandre boligselskabets bestyrelse for den langsommelige proces.

der har ikke ligget noget fast og at komme ud med løse rygter, det kan vi ikke. Vi har lovet beboerne, at så snart, man vidste noget, og der var sat underskrifter på, så fik de besked

»Jeg har stor forståelse for, at beboere synes, det er en langsom affære. Det er uheldigt, for bedst som man troede, at nu kunne man gå videre, så gik den entreprenør, der skulle bygge, konkurs, men så har der også været forhandlinger med kommunen om parkering, og der skal laves en masse undersøgelser, så der er gået mange år desværre, men jeg ved også, at når man laver helhedsplaner, hvor Landsbyggefonden og boligselskaberne er inde over,  så er det ikke ualmindeligt, at der går 10 år,« forklarer formanden og tilføjer, at ting tager tid.

Ifølge ham har der hen ad vejen også været flere ’bejlere’ på spil, og i ét tilfælde har man været så tæt på, at man skulle i gang med at forhandle kontrakten.

En protestgruppe

Det giver beboerne dog ikke noget for. De har dannet en protestgruppe, som blandt andet kritiserer, at man i alle årene ikke har været god nok til at informere om og hvad, der skete i sagen. Blandt andet var tagboligerne et tilbagevendende punkt på afdelingsbestyrelsesmøder og beboermøder samt på repræsentantskabsmødet. Men stadig uden, at beboerne kunne få klar besked, lyder det.

Det skal lige indskydes, at repræsentantskabet er Herlev Boligselskabs øverste myndighed. Det består af 49 repræsentanter, som er valgt blandt beboerne i boligselskabets afdelinger samt medlemmerne af organisationsbestyrelsen. I en sag som denne har repræsentantskabet givet Herlev Boligselskabs bestyrelse mandat til at træffe beslutning. Det kan man nemlig ifølge normalvedtægterne for en almen boligorganisation, som siger, at repræsentantskabet skal godkende væsentlige ændringer af ejendomme såsom salg af byggeret med henblik på en tilbygning. Men samme myndighed kan altså uddelegere denne ret til organisationsbestyrelsen.

 

Artiklen fortsætter under billedet.

Kirkehøj Etagehuse rummer syv boligblokke, hvor de seks måske skal have to eller tre etager ovenpå. Foto: Kenneth Hougaard.

 

Boligselskabet bestemmer

Protestgruppen mener ikke, at I har været gode nok til at informere om status i sagen, hvad tænker du om det?

»Jeg synes ikke, der er noget, som vi kunne have gjort anderledes, men jeg ærgrer mig over, at det er gået fra hinanden,« forklarer Erik Nielsen.

Men kunne man ikke have inddraget beboerne mere i processen?

»Det er boligselskabet, der ejer bygningerne, og man har holdt et møde, før man gik i gang og fortalt om tankerne.  Siden da er man ikke kommet med noget nyt, for der har ikke ligget noget fast og at komme ud med løse rygter, det kan vi ikke. Vi har lovet beboerne, at så snart, man vidste noget, og der var sat underskrifter på, så fik de besked,« fortæller Erik Nielsen.

Hvorfor ikke tage beboerne med på råd, før der bliver skrevet under for eksempel via en afstemning?

»Det er boligselskabets bygninger, og vi kigger langsigtet på det, for huslejen er dyr, og hvis ikke tagboligerne bliver til noget, så skal bygningerne have nyt tag og så videre. Nogle af de ting vil der være andre, som skal betale for, og med en renovering frygter boligselskabet, at man på længere sigt vil få en dyrere husleje,« uddyber formanden.

Vil undgå en dyr husleje

Han fortæller om årsagen til overhovedet at bygge ovenpå.

»Mange af beboerne ser måske lidt mere kortsigtet på det her. Mange siger, at de vil helst undgå tagboliger og er godt tilfredse med at være, hvor de er, men vi skal også kigge langsigtet. Kan vi leje boligerne ud om fem eller 10 år med så høj en husleje,« spørger Erik Nielsen retorisk.

Han påpeger, at da man startede projektet, havde Kirkehøj Etagehuse den dyreste husleje i hele Københavns- området for byggerier bygget på det tidspunkt.

Mange af beboerne ser måske lidt mere kortsigtet på det her. Mange siger, at de vil helst undgå tagboliger og er godt tilfredse med at være, hvor de er, men vi skal også kigge langsigtet. Kan vi leje boligerne ud om fem eller 10 år

Men kunne man ikke komme beboerne lidt imøde. Protestgruppen nævner blandt andet, at beboerne så længe byggeprojektet kører ikke har kunnet få grønt lys til at renovere for eksempel altaner og vandrør? 

»Det er vi 100 procent enige i, at det er meget uheldigt, men det er også dumt at begynde at udvide altanerne, og så viser det sig, at de penge er spildt. Derfor siger vi, at der skal være en afklaring i år, og det kommer der også,« understreger formanden.

Højst to etager

Han forklarer, at der pt. er forhandlinger i gang med en investor/entreprenør, men bestyrelsen har som nævnt vedtaget, at der skal træffes en beslutning inden årets udløb.

Om selve projektet kan han ikke sige så meget, da det også beror på entreprenørens tilbud. Men som Erik Nielsen forstår det, vil der højst blive bygget to tager på nogle af blokkene og en på andre. Der er i alt syv blokke i spil. Rent teknisk foregår det sådan, at entreprenøren/investor køber byggeretten til tagboligerne. Derudover skal Boligministeriet godkende byggeriet, hvilket ifølge et mødereferat fra afdelingsbestyrelsen er sket.

Herlev Bladet har også spurgt KAB, som er administrator for Herlev Boligselskab, og som samarbejder med boligselskabet om tagbolig-projektet, og her kan også bekræfte, at der er forhandlinger i gang.

 

Sagen kort

· November 2015: Beboerne får info om, at THOMA BYG har tilbudt Herlev Boligselskab at købe byggeretten til at bygge tagboliger på Kirkehøj Etagehuse.

· Marts 2016: Møde i medborgerhuset, hvor byggeprojektet præsenteres for beboerne.

· August 2017: THOMA BYG går konkurs.

· Maj 2018: Herlev Boligselskabs best. informerer om, at A1 Gruppen (medejer) har gentegnet projektet, men at der stadig er uenighed om vilkår for handlen.

· Dec. 2020: Ifølge afdelingbest. har bygherre fået lov til at bygge tre etager på blok to til syv. Altså én ekstra eller tre yderligere fremgår ikke…

· Juni 2021: Ifølge afdelingsbest. har Boligministeriet godkendt, at der må bygges tagboliger.

· Samme tid: På et beboermøde er der bred enighed om, at tagboligprojektet skal standses.

· Marts 2022: Afdelingsbest. nedsætter en protestgruppe mod tagboligerne.

Du er måske også interesseret i
Kommentarer
Henter kommentarer.....