Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

‘Klædt af til skindet’ – gadekampagne sætter fokus på forværret fattigdom

Natten til mandag havde aktivister fra foreningen 'Den Nøgne Sandhed' hængt vasketøj op i Herlev og i andre byer for at gøre opmærksom på, hvor hårdt de nuværende prisstigninger især rammer folk på overførselsindkomster.

Mandag blev der rundt omkring i Herlev luftet vasketøj på snore spændt ud for at vise, hvor hårdt de nuværende prisstigninger på fødevarer, gas, el og brændstof især rammer folk på overførselsindkomster. Det er i al fald budskabet i en kampagne fra foreningen ‘Den Nøgne Sandhed’, som står bag tørresnorene, der efter sigende er hængt op rundt omkring i landet.

I Herlev finder man dem blandt andet på Springvandstorvet, foran Herlev Kirke og på et hegn ind til byggepladsen Højbjerg Vænge tæt ved biblioteket. På vasketøjet står ‘#Klædt af til skindet’, og der hænger også en seddel, som forklarer, hvad kampagnen går ud på.

Vi er klædt af til skindet. Alle mærker det. Gas, fødevarer, el, og benzin er steget voldsomt. Os der er på overførselsindkomst mærker det i særlig høj grad. De fleste af os er syge og kan på grund af kronisk sygdom ikke ‘bare få os et arbejde.’ Vi har ikke råd til mad, medicin, tandlæge, tøjvask eller råd til at varme vores bolig op. Vi er praktisk talt klædt af til skindet. Skal vi spise os mætte i morgen er der brug for politisk handling NU.

Ønsker højere kontanthjælp

Folkene bag kampagnen oplyser angiveligt i en pressemeddelelse, som KPnet, der udgives af APK – ArbejderPartier Kommunisterne, har gengivet på sin hjemmeside. Her fremgår det, at kampagnen kommer i kølvandet på politiske forhandlinger om fremtidens kontanthjælpsystem, der starter nu.

‘I forbindelse med forhandlingerne vil vi gøre opmærksom på, at det er stærkt nødvendigt med handling, og ikke mindst et økonomisk løft. Nu. Vi er klædt af til skindet og kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen,’ lyder det i pressemeddelelsen, hvor foreningen uddyber, at man blandt andet ønsker en regulering af ydelser og ‘hjælp til medicin og tandlæge, så mennesker på offentlige ydelser, kan få det mest basale i hverdagen til at fungere – og ikke fortsat skal gå sultne i seng’.

LÆS MERE om det nye kontanthjælpssystem

 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!