Klagenævnet underkender kommunen i yderligere to støjsager
I december 2023 afgjorde Miljø- og Fødevareklagenævnet, at Herlev Kommune på ny skulle behandle en klagesag om støj fra den lille kunstgræsbane ved B1973. Den behandling er endnu ikke færdig, og nu er kommunen blevet underkendt i yderligere to støjsager fra samme område.
Opdateret 15.02.25 med ændring af naboudsagn fra ‘alle’ til ‘mange’ naboer, der føler sig udsat for støj.
I alt tre klagesager om støj fra kunstgræsbanerne ved B1973, Ederlandsvej 23, har Herlev Kommune nu fået imod sig.
I december 2023 hjemsendte Miljø- og Fødevareklagenævnet en klagesag fra en nabo til den lille kunstgræsbane på den nævnte adresse med henblik på fornyet behandling herunder iværksættelse af en miljøkonsekvensrapport for banens påvirkning af området. Og senest, inden rapporten ligger klar, har klagenævnet nu underkendt kommunen i yderligere to klagesager over støj.
Den ene har rod helt tilbage fra 2016, hvor naboerne til Elverroad, B1973’s stadion, klagede, da det blev etableret som en kunstgræsbane, fordi det betød modsat før, hvor der var græs, at banen pludselig kunne benyttes hele året. Den klage fik naboerne dog ikke så meget ud af, indtil Miljø- og Fødevareklagenævnet i november 2022 valgte at genoptage sagen og beslutte, at Herlev Kommune skulle undersøge muligheden for støjafskærmning igen.
En ommer
Det gjorde kommunen, men kom frem til, at en begrænsning af brugstider var den bedste vej at gå, idet en støjafskærmning med en højde på tre meter og en længde på 130 ville koste cirka 2,7 millioner kroner, og det ville efter kommunens vurdering ‘ikke være proportionalt, idet støjen kan nedbringes til et ifølge Kløvermarksrapporten acceptabelt niveau alene ved begrænsning af brugstiderne’. Men den køber klagenævnet ikke.
Jeg er super glad, for det er dét, vi har kæmpet for siden 2016, så det synes vi alle sammen er positivt, fordi vi har været ret plaget af det
Herlev Kommunes proportionalitetsvurdering er foretaget ud fra en forkert forudsætning, idet kommunen har lagt til grund, at afvejningen skal foretages på baggrund af det støjniveau, der er fastlagt i Kløvermarksrapporten, som i forhold til det konkrete, berørte område er markant højere end de for området gældende vejledende støjgrænser. Kommunen har dermed efter flertallets (i klagenævnet, red.) opfattelse ikke foretaget en tilstrækkelig vurdering af mulighederne for afhjælpende støjdæmpende foranstaltninger.
LÆS OGSÅ: ‘Gamle Ole’ skal hjælpe med lejrturen
Ikke tilstrækkeligt oplyst
Den anden klagesag, ligeledes fra nogle naboer, er fra maj 2022 og handler om støj fra fritidsklubben tilknyttet Herlev Byskole afdeling Elverhøj samt støj fra klubbens brug af udearealer og boldbaner i området. I denne sag mener kommunen ikke, at støjen fra fritidsklubben giver anledning til væsentlige gener, men baggrunden for den vurdering stiller nævnet spørgsmålstegn ved.
I nærværende sag har Herlev Kommune foretaget ét tilsynsbesøg med en varighed af 10 minutter og med deltagelse af én tilsynsførende. Tilsynet er udført på fritidsklubbens legeplads. Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at sagen dermed ikke har været tilstrækkeligt oplyst på det tidspunkt, hvor Herlev Kommune traf afgørelse. Nævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at kommunen ved sin vurdering af støjgenerne ikke har inddraget alle de aktiviteter, der foregår i fritidsklubben, herunder de aktiviteter, der foregår på bane 1 og bane 2.
Artiklen fortsætter under billedet.
Håber på støjskærm
Tilbage står naboerne og håber, at Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser denne gang vil kaste en løsning af sig, som kan reducere støjniveauet i området.
»Jeg er super glad, for det er dét, vi har kæmpet for siden 2016, så det synes vi alle sammen er positivt, fordi vi har været ret plaget af det, og det er vi stadigvæk,« lyder det fra Linda Borch, der bor i en af Kirkehøj Kædehuses 77 boliger, hvor mange ifølge hende i en eller anden grad er plaget af støj fra boldbanerne.
»Som udgangspunkt synes jeg, kommunen totalt har ignoreret den støjgene, der er, og jeg klager jævnligt over det, når reglerne på skiltene ikke overholdes, men jeg får bare det samme svar. De vil ikke gøre mere, end de gør nu,« fortæller hun og tilføjer, at kommunen har sat to skilte op, hvor reglerne for brug af banerne fremgår, men de har ingen effekt.
Det kan ikke være meningen, at man skal bo i et støjhelvede, når det ikke har været der fra starten
Det ville et støjhegn til gengæld have, mener hun og fortæller, at modsat kommunens pris på cirka 2,7 millioner for sådan et, så har naboerne fundet et mere spiseligt alternativ.
»Min nabo Allan Christensen har indhentet tilbud på et støjhegn, der er væsentlig lavere end Herlev Kommunes, nemlig på 926.000 kroner for tre meters højde og 1.200.000 for fire meter. Begge 130 meter lange,« oplyser hun, der flyttede ind, før kunstgræsbanen blev bygget. Herlev Bladet har set og kan bekræfte tilbuddene.
»Det kan ikke være meningen, at man skal bo i et støjhelvede, når det ikke har været der fra starten,« siger Linda Borch, der håber på en støjskærm, men vil se det, før hun tror det.
Artiklen fortsætter under billedet.
Uløseligt problem
I den sydlige ende har Toni Madsen som nærmeste nabo til den lille kunstgræsbane også kæmpet en kamp for at få støjen fra banen reduceret. Det har som nævnt resulteret i, at kommunen nu er i gang med en miljøkonsekvensrapport (VVM). Noget kommunen oplyste i december 2023, at man ville gå i gang med snarest, og som man forventede ville tage omkring ni måneder. Derfor har Toni Madsen og hans advokat rykket for at høre, hvorfor man stadig ikke er færdig, men uden at få et klart svar. Senest fik man en tidsplan tilsendt, hvor kommunen oplyste, at sagen ville komme på Miljø-, Klima- og Teknikudvalgsmødet 27. januar i år med henblik på endelig behandling i kommunalbestyrelsen 11. juni efter en høringsperiode. Det ser dog ikke ud til, at sagen har været på udvalgsmødet endnu.
Det overrasker ikke Toni Madsen, der ifølge ham har søgt aktindsigt tre gange i processen for at få svar på, hvornår der sker noget, men uden at blive klogere. Dog er han som Linda Borch glad for, at klagenævnets afgørelser en gang for alle dømmer Kløvermarksrapporten ude, når det handler om støj fra kunstgræsbanerne i Herlev.
Hvis man har skidt i nælderne, så må man tage konsekvensen. De skal overholde loven
Den blev lavet af Københavns Kommune i 2007 og arbejder med nogle anbefalede støjgrænser (50-55 decibel), der er højere end dem, som Miljøstyrelsen anbefaler (40-45 decibel) på hverdage for åbne og lave bebyggelser. Man må altså larme mere ifølge rapporten. Miljøstyrelsens grænseværdier for støj tager udgangspunkt i ‘Miljøstyrelsens grænseværdier for virksomhedsstøj’, fordi der ikke findes støjgrænser for idrætsanlæg. Men på trods af styrelsens anbefalinger i en vejledende rapport fra 2018, som Miljøstyrelsen har fået lavet, vælger flere kommuner som Herlev altså alligevel at følge Kløvermarksrapporten.
Hvad håber du, der kommer ud af VVM-rapporten, når den en gang er færdig?
»Selvom de bygger et fem en halv meter højt støjhegn, tror jeg stadig ikke de kan overholde Miljøstyrelsens grænseværdier, så jeg tror ikke, det kan løse problemet, men det er deres problem. Hvis man har skidt i nælderne, så må man tage konsekvensen. De skal overholde loven,« siger Toni Madsen med tanke på, at han fra starten af før banens etablering klagede over, at den skulle etableres så tæt på hans grund.
Artiklen fortsætter under billedet.
Ikke noget lovkrav
Herlev Bladet har spurgt Herlev Kommune, hvorfor man ikke har afsluttet arbejdet med VVM-rapporten, hvornår man forventer at gøre det og hvad man har tænkt sig at gøre i de to nye sager. Kommunen har svaret skriftligt:
‘Herlev Kommune er i gang med lovliggørelsen af den lille kunstgræsbane ved Ederlandsvej 23. I den forbindelse skal der udarbejdes en miljøkonsekvensrapport (VVM)). Arbejdet med udarbejdelsen af denne rapport er i gang. For så vidt angår de nylige afgørelser i de to andre sager, er vi i gang med at danne os et overblik over konsekvenserne og den videre proces.’ Herlev Bladet har efterfølgende spurgt, om kommunen ifølge den udmeldte tidsplan til naboen har lavet en ny, men grundet ferie må vi vente med svar.
Herlev Bladet har også spurgt Miljøstyrelsen, hvorfor der ikke er udarbejdet støjgrænser for idrætsanlæg? I et tidligere svar har styrelsen skrevet følgende:
Læs alle artikler om sagen her
‘Som udgangspunkt er der ikke noget lovkrav om overholdelse af støjgrænser fra en kunstgræsbane, og der er som udgangspunkt heller ikke noget krav om miljøgodkendelse af en kunstgræsbane. Det er en af hovedårsagerne til, at der ikke er udarbejdet specifikke støjgrænser for denne type anlæg,’ oplyser styrelsen, som uddyber:
‘Støj fra en eksisterende kunstgræsbane er ofte vanskelig at mindske, især fordi støjgenen fortrinsvis består af råb fra spillere, tilskuere, bolde der rammer bander og måske fløjten fra dommeren. Derfor vil det også være vanskeligt at kontrollere og sikre om specifikke grænseværdier for kunstgræsbaner er overholdt. Kommunen vil derfor ofte fastsætte driftsmæssige begrænsninger og ikke egentlige støjgrænser, f.eks. at der ikke må spilles efter et nærmere fastsat tidspunkt på visse hverdage eller i weekenden’.
Det betyder dog ikke, at kommunerne har frit spil, idet Miljøstyrelsen i sin rapport fra 2018 og Miljø- og Fødevareklagenævnet begge skriver, at man mener, at kommunerne bør tage udgangspunkt i Miljøstyrelsens grænseværdier for virksomhedsstøj og altså ikke i Kløvermarksrapporten.
Der er lukket for kommentarer