Klumme fra Washington - denne gang om: Lokalaviser

Herlev, February 5, 2026

I Deres Hengivnes liv findes der tre lokalaviser: Herlev Bladet, Washington City Paper og The Washington Post. Den første ejes af en privat fond med lokale erhvervsfolk bag sig, den anden af sportsentreprenøren hr. Mark Ein, og den tredje af Amazon-ejeren hr. Jeff Bezos – en af verdens rigeste mænd med en anslået formue på omkring 260 milliarder dollars, svarende til svimlende 1.643 milliarder kroner. De to første er gratisaviser, som dækker henholdsvis Herlev og Skovlunde samt Washingtons byliv. Den tredje er abonnementsbaseret og beskæftiger sig primært med nationale og internationale forhold, kun med begrænset reportage fra selve hovedstaden og forstæderne i Virginia og Maryland. 

Herlev Bladet og Washington City Paper læser jeg med fornøjelse på nettet. Abonnementet på The Washington Post har jeg derimod netop opsagt.

En kold februarmorgen i år fyrede The Washington Post over 300 medarbejdere – omtrent en tredjedel af staben. Bogsektionen er nedlagt, den daglige podcast lukket, og sportsredaktionen, den mest berømmede i Amerika, reduceret til et absolut minimum. Samtlige medarbejdere med ansvar for Mellemøsten, hvoraf nogle Deres Hengivne har den ære at kalde venner, samt korrespondenterne i Ukraine er blevet afskediget, og dækningen af lokale nyheder, som i forvejen ikke fyldte meget, er skåret helt ind til benet.

Hr. Bezos selv tier om massakren, som avisens ledelse med tidens management-sortsnak præsenterede som en “strategisk genstart”. Tilbage i 2013 overtog han avisen med forblommede ord om ikke at blande sig i det redaktionelle arbejde. Masken faldt i 2024, hvor han, muligvis af hensyn til sine andre økonomiske interesser, hvis præsident Donald Trump skulle vende tilbage til Det Hvide Hus, blokerede for redaktionens planlagte anbefaling af den daværende vicepræsident Kamala Harris i præsidentvalget. Beslutningen førte til en kvart million opsagte abonnementer.

Derfor bør vi støtte op om lokalavisen som den stille vagthund, der går sine daglige runder i gaderne, kender navnene på bageren, læreren og borgmesteren

På denne side af Atlanten bliver der i det hele taget stadig længere mellem lokalaviserne. The Pittsburgh Post-Gazette, en af Amerikas ældste aviser, står til at udkomme for sidste gang i maj 2026 efter 240 år som trykt og digitalt medie. Men forholdene er åbenbart heller ikke bedre på den anden side Atlanten: Sjællandske Nyheder bebudede i starten af februar lukning af flere ugeaviser og kontorer, herunder Rødovre Lokal Nyt.

Dette er alt sammen dårligt nyt. Lukning af lokalaviser er ofte ensbetydende med mindre borgerengagement i lokalpolitik, øget risiko for korruption og magtmisbrug i fraværet af den fjerde statsmagt samt voksende politisk polarisering. Watergate-skandalen, den ulovlige aflytning af Det Demokratiske Partis hovedkvarter, som i sidste ende førte til præsident Richard Nixons fald, begyndte netop med dækning i The Washington Post’s lokale nyhedssektion.

Optimisterne vil sikkert mene, at lokalaviser kan erstattes af nonprofit-organisationer finansieret af filantroper, samt af sociale medier og såkaldte borgerjournalister. Indrømmet, der findes succeshistorier som netop Washington City Paper, The Baltimore Banner og andre eksempler. Men der er heller ikke mangel på katastrofeeksempler. Hr. Bezos var netop en af de filantroper, som nu viser sig som avisens bane- snarere end dens redningsmand. De sociale medier fungerer ofte som ekkokamre, hvor de fleste kommunikerer med ligesindede. I det omfang der måtte være reelle forsøg på meningsudveksling, forstyrres debatten af falske profiler og stadig mere intelligente robotter. Og borgerjournalister er, med al respekt, ofte dilettanter – journalistikkens svar på kvaksalvere i medicinfaget.

Derfor bør vi støtte op om lokalavisen som den stille vagthund, der går sine daglige runder i gaderne, kender navnene på bageren, læreren og borgmesteren. Mister vi den stemme, mister vi også en del af vores fælles hukommelse. Når katastrofen indtræffer og lokalavisen forsvinder, forsvinder også noget af vores evne til at tale sammen på tværs af uenigheder. Tilbage står kun den digitale larm, hvor alle råber, men få lytter.

LÆS MERE: Sidste uges klumme om revolution

FAKTA:

Ali Alfoneh (f. 1974), uddannet politolog, arbejder som senior fellow ved tænketanken the Arab Gulf States Institute i Washington D.C., USA.

Ofte brugt som Iran-ekspert af danske medier. Flygtede med sin familie fra Iran og kom til Herlev i 1988, hvor han har gået i skole, på gymnasiet og sad i kommunalbestyrelsen fra 1994-1998.