Klumme fra Washington - denne gang om 'Natto'
Ali Alfoneh arbejder som Iran-ekspert i Washington D.C., men besøger ofte Herlev, hvor han er opvokset og stadig har familie. I denne serie vil han som en slags Herlev Bladets korrespondent skrive om livet i præsidentens by og berøre de forskelle, der kan være mellem landsbyen Herlev og verdensbyen Washington.
Washington D.C., 13. september, 2026
Nej, kære læser, overskriften er ikke en trykfejl, og denne agtværdige ugeavis’ udenrigskorrespondent kunne da heller ikke drømme om at skrive NATO – forkortelsen for den nordatlantiske forsvarsalliance – med dobbelt ’t’ eller andet end versaler. Natto er derimod betegnelsen for fermenterede sojabønner, som japanerne ynder at spise til morgenmad, og som alene på grund af lugten leder tankerne hen på kemisk krigsførelse. Hold Dem for næsen, og læs videre.
Natto fremstilles ved, at sojabønner dampes og tilsættes bakterien Bacillus subtilis, som under de rette forhold omdanner dem til en klistret, trådet masse med en stank af en anden verden. Tilhængerne beskriver smagen som nøddeagtig og duften kompleks. Skeptikerne vil snarere mene, at den lugter som Gamle Ole, der har opgivet håbet om at blive fundet i køleskabet, eller som et par sokker, ingen i familien vil kendes ved.
Retten spises især til morgenmad, som regel oven på varme ris og tilsat sojasauce, sennep eller hakket forårsløg. Når man rører rundt i bønnerne, opstår nattos karakteristiske slimtråde.
De synes hovedsageligt at være udviklet for at gøre retten endnu mere frastødende. Som edderkoppespind strækker de sig mellem skål, spisepinde og mund – og i særligt uheldige tilfælde videre til skjorteærmet.
skeptikerne vil snarere mene, at den lugter som Gamle Ole, der har opgivet håbet om at blive fundet i køleskabet
Rettens historie fortaber sig passende nok i legender. En udbredt fortælling forbinder natto med samuraien Minamoto no Yoshiie. Hans soldater skal omkring det ellevte århundrede have opbevaret kogte sojabønner i halm, hvorefter varmen og bakterierne gjorde resten. Hvorfor soldaterne satte tænderne i de stinkende bønner, melder historien mindre om.
Fermentering var dog naturligvis praktisk længe før køleskabets opfindelse. Processen gjorde råvarer mere holdbare og frembragte samtidig nye smage. Vi møder det samme princip i yoghurt, surkål, ost og rugbrødets surdej.
Ernæringsmæssigt har natto meget at prale af. Ifølge japanske forskere indeholder bønnerne protein og fibre, og retten er særlig rig på K2-vitamin. Det har givet natto ry for at være en sundhedsføde. I Vesten har den naturligvis fået sine missionærer. Livsstilsmedier, ernæringsbloggere og producenter, undertiden forenet i samme person, lovpriser bønnerne som gavnlige for hjerte, knogler og tarme og muligvis også for menneskets moralske karakter.
Deres hengivne er ikke bedre end gennemsnitsforbrugeren. Til fals for løftet om evig ungdom holder udenrigskorrespondenten sig for næsen og nedsvælger den uappetitlige masse. Har denne artikel ikke skræmt Dem, kan De også opsøge en asiatisk købmand og bede om natto. Finder De derimod hele beskrivelsen vederstyggelig, kan De gå til Deres lokale bager, købe morgenbrød og takke Herlev Bladet for endnu en gang at have mindet Dem om, hvor godt De har det i Herlev.
LÆS MERE: Sidste uges klumme om barberer

FAKTA:
Ali Alfoneh (f. 1974), uddannet politolog, arbejder som senior fellow ved tænketanken the Arab Gulf States Institute i Washington D.C., USA.
Ofte brugt som Iran-ekspert af danske medier. Flygtede med sin familie fra Iran og kom til Herlev i 1988, hvor han har gået i skole, på gymnasiet og sad i kommunalbestyrelsen fra 1994-1998.

Der er lukket for kommentarer