Klumme fra Washington: Denne gang om sommerretter

Washington D.C., 28. juni, 2026

Danmark har koldskål, Iran har mast va khiar – yoghurt med agurk, som herhjemme mest er kendt under sit græske navn, tzatziki. Både iranere og grækere, og sikkert også flere andre folkefærd, gør krav på at have opfundet dette kulinariske vidunder. 

Ingen af parterne ville formentlig tøve længe med at genudkæmpe perserkrigene for den moralske, om ikke den juridiske, ophavsret. Men om én ting hersker der fred og fordragelighed: Retten er skabt til sommeren, ganske som koldskål.

Koldskål stiftede Deres hengivne og broderen første gang bekendtskab med i sommeren 1988 i ungdomsklubben Nybyggeren på Kapelvej på Nørrebro. Dengang boede vi på et værelse på Dansk Flygtningehjælps pensionat i Rantzausgade 60. Bygningen er siden blevet omdannet til ejerlejligheder, som de daværende beboere næppe havde haft råd til blot at besøge. Men i 1988 husede den flygtninge fra hele verden. Hele familier levede på små værelser, tættere sammen, end både arkitekter og familieterapeuter i dag ville anbefale.

Når solen bager over Danmark, er der derfor ingen grund til at vælge side. Man kan begynde dagen med koldskål og afslutte den med mast va khiar

Vi var taknemmelige for at have tag over hovedet, men også for ungdomsklubben, hvor vi kunne søge hen efter skoledagen på henholdsvis Stevnsgades Skole og Hellig Kors Skole. Her serverede de gode klubpædagoger det lille danske sommermirakel: let syrligt, men samtidig blødt og cremet, ledsaget af duften af vanilje og citron, søde jordbær og naturligvis sprøde tvebakker.

Koldskålen smagte ikke alene godt. Den var en mild indføring i Danmark. Nogle lande tager imod nyankomne med fanfarer og store ord. Danmark tog imod os med skolegang, ungdomsklub, tålmodige pædagoger og en skål koldskål. 

Mast va khiar er den persiske sommers svar på koldskål. Tyk, kølig yoghurt blandes med sprøde agurker, tørret mynte, dild og gerne knuste valnødder og rosiner. Nogle tilsætter tørrede rosenblade, især hvis gæsterne skal imponeres og værten ønsker at demonstrere, at familien tilhører en højere civilisation. Resultatet er en ret, der både køler kroppen og løfter humøret: enkel, men raffineret, beskeden, men elegant. Serveret med friskbagt fladbrød kan den udgøre et helt måltid på en varm sommerdag.

Hvis økonomien er stram, eller varmen ganske enkelt har taget appetitten, findes der en endnu mere ydmyg persisk sommerklassiker: ab-doogh-khiar. Navnet betyder ganske enkelt ”vand, yoghurt og agurk”. Yoghurt røres op med iskoldt vand, til konsistensen minder om let kærnemælk. Derefter tilsættes agurk i små tern, tørret mynte, salt og peber samt stykker af gammelt fladbrød, som får lov til at suge væsken til sig. Har man råd, tilføres retten også valnødder, rosiner og friske krydderurter. Har man ikke, smager den alligevel glimrende.

Det er fattigmandskost, men netop sådanne retter minder os om, at god mad ikke nødvendigvis er dyr mad. 

Ofte er det de enkleste retter, der overlever generationerne, fordi de er skabt af mennesker, som forstod at få mest mulig glæde ud af få råvarer. De fattige har gennem historien ofte spist bedre, end de rige har været klar over.

Når solen bager over Danmark, er der derfor ingen grund til at vælge side. Man kan begynde dagen med koldskål og afslutte den med mast va khiar. Og bliver det virkelig varmt, er en skål ab-doogh-khiar måske den bedste persiske sommerferie, man kan servere i sit danske køkken.

Sådan mødes mine to lande ved spisebordet: Iran bidrager med agurk, mynte og minder; Danmark med jordbær, tvebakker og et hjem.

Blå bog: 

Ali Alfoneh (f. 1974), uddannet politolog, arbejder som senior fellow ved tænketanken the Arab Gulf States Institute i  Washington D.C., USA. Ofte brugt som Iran-ekspert af danske  og internationale medier. Flygtede med sin familie fra Iran og kom til Herlev i 1988, hvor han har gået i skole, på gymnasiet og sad i kommunalbestyrelsen fra 1993-1997.

LÆS OGSÅ: Ali Alfoneh kan derudover også godt lide forskellige oste