Klumme fra Washington - denne gang om supermarkeder

Washington D.C., 6. juni 2026

Deres hengivne voksede op i et kvarter uden supermarkeder. I 1980’ernes Teheran bød bydelen Qeytarieh i stedet på lokale købmænd, bagere, slagtere og grønthandlere. Her hilste man på den flinke købmand, som spurgte til forældrene, men man vidste også, at han ikke ville tøve med at ringe hjem, hvis han fik mistanke om, at man pjækkede fra skolen for at købe is.

Vareudvalget var ofte begrænset, og kvaliteten svingende, men det var jo også krigstid med varemangel og rationeringsmærker. Til deres ære holdt de lokale købmænd sig dog for gode til at drive sortbørshandel. Sammen med den lokale moské udgjorde de desuden kvarterets sociale sikkerhedsnet. Det var helt almindeligt at betale lidt ekstra til bageren, som sørgede for, at der sidst på aftenen var brød til fri afhentning for dem, der ikke selv havde råd til at betale. Andre gav deres bidrag til moskéen, som i samarbejde med de lokale handlende leverede hjælpepakker til familier i nød. Det hele foregik diskret, så ingen tabte ansigt.

Ved første øjekast fandtes den kultur ikke i slutfirsernes Danmark. Supermarkeder som Prima i Dildhaven, Irma på Bangs Torv eller butikkerne i Herlev Bymidte drev forretning, og det sociale arbejde var noget, kommunen tog sig af. Men danskerne havde ikke overladt det hele til skattebilletten og staten. 

Lions Club, Rotary og kirkelige organisationer tog sig af dem, der faldt gennem det sociale sikkerhedsnet. Købmanden ved Lindehøj bidrog sågar til finansieringen af Oraklet, bladet på Herlev Gymnasium. Midlerne blev i øvrigt brugt hos selvsamme købmand til indkøb af våde varer til redaktionsmøderne.

Supermarkeder handler naturligvis om mad. Men de fortæller også historier om de samfund, de er en del af

Her i Washington D.C. er supermarkeder et sjældnere syn, end man skulle tro. De høje huslejer gør det mere attraktivt at åbne restauranter end dagligvareforretninger. Der er dog stadig nogle tilbage. Safeway er den folkelige løsning, hvor stadig flere kunder betaler med ’food stamps’, det amerikanske system for fødevarehjælp til lavindkomstfamilier. På de lokale CVS-forretninger, en mellemting mellem apotek og døgnkiosk, er butikstyveri så udbredt, at selv hverdagsvarer som vaskemiddel, tandpasta og barberblade er låst inde bag glas og sikkerhedslåse. Skal man købe en tube tandpasta, må man tilkalde en medarbejder med nøgle, som efterfølgende eskorterer både kunde og vare til kassen.

I den dyrere ende finder man Trader Joe’s og ikke mindst Whole Foods med øgenavnet ’Whole Paycheck’, fordi priserne ofte er så høje, at man føler, man afleverer hele lønchecken ved kassen.

Til gengæld bugner hylderne af økologiske varer, specialprodukter og færdigretter til de mere velstillede indbyggere i hovedstaden.

Man får til gengæld mere for pengene i nabostaterne Virginia og Maryland, hvor der er mere plads og flere supermarkeder, særligt asiatiske. 

Eden Center i Falls Church, et stykke Vietnam på amerikansk jord, byder blandt andet på Good Fortune Supermarket. Her finder man alt fra durianfrugter og levende fisk til skildpadder og frøer, som Deres hengivne endnu ikke har turdet give sig i kast med.

Supermarkeder handler naturligvis om mad. Men de fortæller også historier om de samfund, de er en del af. I Teheran var købmanden en del af kvarterets sikkerhedsnet. I Danmark tog velfærdsstaten og foreningslivet over. I USA står markedet stærkere, men fødevarebanker, kirker og private velgørere forsøger at udfylde hullerne, som bliver stadig større. Supermarkederne afslører ikke blot, hvad vi spiser, men også hvem vi er, hvem vi stoler på, og hvem vi håber kommer os til undsætning, når tiderne bliver svære.

LÆS MERE: Sidste uges klumme om syltning

Artiklen fortsætter under billedet.

FAKTA:

Ali Alfoneh (f. 1974), uddannet politolog, arbejder som senior fellow ved tænketanken the Arab Gulf States Institute i Washington D.C., USA.

Ofte brugt som Iran-ekspert af danske medier. Flygtede med sin familie fra Iran og kom til Herlev i 1988, hvor han har gået i skole, på gymnasiet og sad i kommunalbestyrelsen fra 1994-1998.