Klumme fra Washington - denne gang om svømmebassiner

Washington D.C., June 13 2026

Deres hengivne nærer en mistanke om, at ejerforeningen i vores ejendom ansætter livreddere til tagbassinet efter ansøgernes navne. Sidste år ansatte de Salvatore, frelseren, en italiensk-amerikaner fra New York, og i år Jesús fra Mexico. 

»No drown today, Signor Ali,« siger han smilende hver gang, og Deres hengivne lover ham ikke at drukne, i hvert fald ikke den dag.

Netop til dét job giver det egentlig god mening at ansætte folk efter navn. Hvis uheldet er ude, falder det næppe nogen naturligt ind at råbe efter hjælp fra Nero, Caligula eller Judas. Så hellere Salvatore eller Jesús, vel vidende at sidstnævnte er den mest pålidelige af de to. Salvatore levede nemlig op til alle fordomme om italienske mænd ved enten at være travlt optaget af at rette på frisuren foran spejlet eller charmere det smukke køn, når han ikke var i færd med at chatte dem op på telefonen.

Mennesker er vanedyr, og som daglig svømmer i sommersæsonen genkender man hurtigt de naboer, som benytter bassinet på samme tidspunkt som en selv. Der er den eddikesure – lad os kalde hende Smilende Sussi – og efter Washington-standarder vovede nabo, som solbader med bar overkrop, dog konsekvent liggende på maven. 

Der er også formueforvalteren, som aldrig svømmer, men sidder fuldt påklædt i et skyggefuldt hjørne med laptop og høretelefoner, mens han hvisker mystiske tal og bogstavkombinationer til nogen i den anden ende.

Og endelig er der Fellini-kvinden Saraghina: En høj, korpulent og storbarmet dame med bredskygget stråhat prydet med blomster på størrelse med kålhoveder. Hun står altid i vandet ved bassinkanten, spiser Magnum-is og læser lægeromaner. Mere end én gang har Deres hengivne set hende bede Jesús om hjælp til at komme op af bassinet, og ved en enkelt lejlighed besvimede hun ligefrem i armene på Guds søn. Med hovedet begravet i hendes skød må han have haft brug for redning, men sådanne spekulationer er der ingen plads til i denne agtværdige ugeavis og overlades derfor til boulevardpressen.

Vandet udvisker forskellene mellem mennesker. I vandet er formueforvalteren, Fellini-kvinden, herlevitten og mexicaneren lige

Det er i øvrigt en underlig ting at have en livredder ved et knap meterdybt tagbassin. Men det er jo Amerika, hvor frygten for søgsmål tvinger ejerforeningerne ud i alskens absurde omkostninger. Og så må vi ejere til lommerne og betale mellem 550 og 1.000 dollar om måneden – afhængigt af lejlighedens størrelse – i fællesudgifter.

I Teheran og Herlev var livet anderledes. Sommersæsonen i Teheran var en lang fest. Særligt om fredagen modtog man en strøm af anmeldte og uanmeldte gæster. Vi børn var i poolen, mens de voksne passede grillen, spillede backgammon og drak vodka i rigelige mængder. Aftenerne endte ofte med poesikonkurrencer, hvor deltagerne reciterede et kvatrin, som skulle besvares med et nyt vers begyndende med sidste bogstav fra det foregående. I mere traditionelle hjem røg de ældre gæster også opium, men det var ikke velset hos moderne og progressive familier.

I Herlev rimede svømning på Hjortespringbadet, hvor salig hr. Alfoneh senior oplærte Deres hengivne i, at den i Iran tabuiserede nøgenhed ikke var noget problem.

’Vi mennesker er alle skabt ens,’ sagde han. Under bruseren i svømmehallen måtte vi erkende, at manden havde ret. Nu hvor talen falder på brusebad før svømning og nøgenhedskultur, kunne amerikanerne i øvrigt godt lære lidt af danskerne.

Det er i grunden ligegyldigt, om man bader i eget bassin eller i den kommunale svømmehal. Vandet udvisker forskellene mellem mennesker. I vandet er formueforvalteren, Fellini-kvinden, herlevitten og mexicaneren lige. Og måske er det derfor, man bliver så glad i låget af at være i vandet: For en stund flyder vi alle rundt i den samme menneskesuppe. God sommer.

LÆS MERE: Sidste uges klumme om supermarkeder

FAKTA:

Ali Alfoneh (f. 1974), uddannet politolog, arbejder som senior fellow ved tænketanken the Arab Gulf States Institute i Washington D.C., USA.

Ofte brugt som Iran-ekspert af danske medier. Flygtede med sin familie fra Iran og kom til Herlev i 1988, hvor han har gået i skole, på gymnasiet og sad i kommunalbestyrelsen fra 1994-1998.