Kommunalbestyrelsen går imod Folketinget og sender politisk signal til byens skoler

Aftenens sidste punkt på halvårets sidste kommunalbestyrelsesmøde før sommerferien blev en én time lang gyser. Store emner som ytringsfrihed, demokratidannelse og Palæstina-konflikten var på programmet og hele to ændringsforslag til selve punktet, som var et forslag fra SF og Enhedslisten, kom på bordet. Alle forslag gik ud på at sende et stærkt signal til Herlevs folkeskoler forud for Skolevalg i januar år om, at de gerne må debattere alle emner.

Det blev dog Socialdemokratiets ændringsforslag, som med 10 stemmer for (S, SF) og 8 stemmer imod (C, LA, M, EL) løb med sejren. Af det fremgår, at 'kommunalbestyrelsen opfordrer folkeskolerne i Herlev til at se bort fra Folketingets Præsidiums beslutning om, at særlige emner ikke skal debatteres ved skolevalget 2026'.

Vi køber ikke, at beslutningen er taget for at beskytte eleverne

For nylig skabte det nemlig noget af en mediestorm, da det kom frem, at samme præsidium (Folketingets ledelse, red.) var blevet bedt om af den styrelse, som udvælger de 2o til 24 mærkesager, som der udarbejdes undervisningsmateriale til i forbindelse med skolevalget, at tage stilling til, om emnet: 'Danmark skal anerkende Palæstina som selvstændig stat', skulle med på listen. Noget præsidiet vurderede, at det ikke skulle blandt andet med begrundelsen: 'Det rummer en høj grad af kompleksitet og er et potentielt følsomt emne for konkrete elever og deres familier'. Det fik Enhedslisten og SF i Herlev til at stille et forslag til kommunalbestyrelsesmødet om at se bort fra præsidiets beslutning.

LÆS MERE: Debatindlæg fra SF: Vi må ikke give de unge mundkurv på

Tillid til Herlevs skoler

»Nogle partier på Christiansborg mener, at vi sagtens kan gradbøje ytringsfriheden. Den beslutning, som Folketinges Præsidium har taget, er en skamplet i demokratiets historie i et land, som er kendt for at være foregangsland for ytringsfrihed, at vi kan sige, hvad skoleelever må og ikke må tale om, når målet med valget er at bidrage til demokratisk dannelse i vores folkeskole,« lød det indledningsvist fra Ibrahim Benli (EL), da han skulle præsentere forslaget.

»Vi køber ikke, at beslutningen er taget for at beskytte eleverne. Vores holdning, uanset hvor meget man vender og drejer det, er, at det er et emne (Palæstina-konflikten, red.), som fylder meget. Måske ville det ligefrem være tryggere at flytte debatten til skolevalget i stedet for at lade skoleelever gå rundt med deres undren over det, der foregår,« vurderede han, der sammen med SF med forslaget gerne ville sende et stærkt signal til omverdenen om, at der er tillid til, at Herlevs skoler sagtens kan håndtere en debat også, når det gælder svære emner.

Artiklen fortsætter under billedet.

Borgerlige partier: Ikke censur

Forslaget fik både de konservative og Liberal Alliance (LA) til i første omgang at understrege, at de ikke mener, at sagen handler om censur eller ytringsfrihed.

»Der er ikke nogen grund til, at vi i kommunalbestyrelsen skal behandle et punkt, som handler om Palæstina. Det er udenrigspolitik. Det her handler ikke om, at ytringsfriheden er udfordret. Det handler om, at styrelsen har valgt nogle andre emner (mærkesager til skolevalget, red.) end dem, som I synes skule have været på listen. Men der er intet til hinder for, at Herlevs skoler selv siger, at vi vil gerne diskutere det her emne, så vi laver selv noget materiale om det,« påpegede Hanne Bjørn, der understregede, at hun hverken vil pådutte skolerne, hvad de skal tale om eller fratage dem muligheden.

Det var de konservative så meget enige i, at de sammen med LA valgte at stille et fælles ændringsforslag, som ikke undsagde præsidiet, fordi de mente, at der ikke har været tale om censur, men blot et fravalg.

Det her handler ikke om, at ytringsfriheden er udfordret. Det handler om, at styrelsen har valgt nogle andre emner end dem, som I synes skule have været på listen

'Kommunalbestyrelsen mener, at alle sager kan debatteres ved skolevalg. Kommunalbestyrelsen har tillid til at elever og lærere i Herlev er i stand til at debattere og behandle svære, komplekse og kontroversielle emner på en ansvarlig og forsvarlig måde.' Forslaget blev forkastet med fem stemmer for (C, LA) og 13 stemmer imod (S, SF, M, EL)

At Socialdemokratiet i det hele taget stillede et ændringsforslag forklarede borgmesteren således på mødet:

»Når forslaget siger specifikt, at man skal anerkende Palæstina som en selvstændig stat, så er det faktuelt forkert. Så kan man mene, hvad man vil, men Palæstina er ikke en selvstændig stat i dag, og dét, at man vil tage det emne op og fremhæve det, er et problem i sig selv, da det er faktuelt forkert. Så vi synes forslaget er for snævert. Vi vil gerne spille med og være med til at sende et signal til skolerne i herlev,« lød det fra Marco Damgaard (S), der blandt andet begrundede det med, at der i folkeskolens formålsparagraf står, at demokratisk dannelse er en del af folkeskolens kerneopgave.

Det er i øvrigt i dag torsdag 12. juni, at de tre første bind i Magtudredningen 2.0 udkommer. Magtudredningen 2.0 blev igangsat i 2023 af Folketinget og gennemføres af uafhængige forskere. Formålet er blandt andet at skabe indsigt i demokratiets tilstand herunder ytringsfriheden og fremme den offentlige debat.