Kommune og fagbevægelse går sammen om at få kontanthjælpsmodtagere i arbejde

Hjælp til at rengøre halgulvet for harpiks, rydde op efter en ishockeykamp, sætte skøjter på plads eller samle skrald på boldbanerne. Spørger man idrætschef Anna Valgreen er der mange gode muligheder for at gå til hånde, hvis man er en af de herlevborgere, der fra 1. juli i år er blevet en del af regeringens kontanthjælpsreform om arbejdspligt, som blev vedtaget sidste år og på papiret trådte i kraft i januar. En reform med det mål at få flere kontanthjælpsmodtagere her især kvinder med ikke-vestlig baggrund ud på arbejdsmarkedet.

Og idrætsområdet er bare et af de områder, hvor der kan bruges ekstra hænder. Et andet er skoleområdet og serviceafdelingen i kommunen, fortalte de ledere i kommunen, der for nylig var mødt op i Herlev Hallen for officielt at underskrive den aftale, som skal skabe flere af de såkaldte nyttejob i Herlev. En aftale, der skiller sig ud, fordi der er tale om et samarbejde med fagbevægelsen nærmere betegnet FH Hovedstaden og 3F.

LÆS OGSÅ: Kommuner skal fremover selv vurdere støj fra idrætsanlæg

Skal ikke være konkurrenceforvridende

»Jeg er stolt over og glad for, at vi i Herlev, som den kommune vi er, er gået ind i et samarbejde med fagbevægelsen, og at vi har fundet nogle fælles løsninger på, hvordan det her kunne give reel mening og have reel værdi for alle. Det her med, at vi står sammen, det er klogt, og det er jo den danske model, når den er bedst. Nu er det bare på sådan et mini-kommunalt niveau, at vi arbejder sammen, så vi ikke går ud og stjæler noget organiseret arbejdskraft nogle steder,« sagde borgmester Marco Damgaard (S) til underskriftsseancen, hvor han også nævnte to faldgruber:

Man skal sikre, at de nye nyttejob ikke er i konkurrence med ordinære fuldtidsjob, og så skal nyttejobbene give mening for den enkelte. Også fagbevægelsen kvitterede for samarbejdet:

»Noget af det, der er det allervigtigste for os, er, at de medarbejdere, som er ansat i Herlev Kommune, bliver hørt nede på gulvet i forhold til det, at deres tillidsrepræsentant kan blive involveret i, hvordan vi implementerer det (...). Det jeg synes er det fine i den her aftale er, at vi i virkeligheden bare kan tage dialogen stille og roligt, og det er derigennem, at vi kan løse de problemer, som sker ude på de forskellige arbejdspladser,« understregede Mikkel Andersen fra FH Hovedstaden.

Artiklen fortsætter under billedet.

To krav

På landsplan har Beskæftigelsesministeriet vurderet, at aftalen kommer til at gælde for omkring 22.000 borgere her især kvinder med ikke-vestlige baggrund. Det skyldes, at hver tredje kontanthjælpsmodtager har ikke-vestlig baggrund, og halvdelen af de kvinder, der har været på kontanthjælp i mere end 10 år, har ikke-vestlig baggrund.

I Herlev er det ifølge et referat fra Arbejdsmarkedsudvalget cirka 70 borgere, der fra juli og frem i år vil være omfattet af arbejdspligten, men tallet skal tages med et forbehold, da de pågældende bliver visiteret, og deres omstændigheder kan have ændret sig.

Arbejdspligten er målrettet de borgere, som ikke lever op til beskæftigelseskravet om minimum 2,5 år fuldtidsarbejde inden for de sidste 10 år samt opholdskravet, hvor man skal have haft lovligt ophold i Danmark i mindst 9 ud af de seneste 10 år. Dertil kommer, at det kun gælder for dem, der er ankommet til Danmark efter 1968. De udvalgte vil som udgangspunkt skulle arbejde fuldtid og kommer samtidig på den laveste sats (6.789 kroner før skat), som svarer til niveauet for dem, som i dag er på selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (SFHO-ydelse). Når kontanthjælpsmodtagerne overholder de to krav, kommer de på grundsats 7.205 kroner før skat) eller forhøjet sats (12.498 kroner før skat).

Udover nyttejob kan arbejdspligten også bestå af virksomhedspraktik, job med løntilskud, danskundervisning, småjobs, vikarjobs med flere. I alle tilfælde er formålet at få borgerne ud på arbejdsmarkedet.

Fakta: Arbejdspligt og nyttejobs

• Besluttet: 2024 som led i en aftale mellem regeringen og flere partier. Trådte i kraft januar i år.
• Målgruppe: Kontanthjælpsmodtagere, som ikke har opholdt sig i Danmark i 9 ud af de seneste 10 år, og som ikke har været i fuldtidsbeskæftigelse i 2,5 af de seneste 10 år. Op mod 22.000 omfattet.
• Indhold: Deltagelse i nyttejobs – fx affaldsopsamling, grøn vedligeholdelse m.m.
• Omfang: Op til 37 timer om ugen.
• Formål: Øge beskæftigelsen især blandt borgere med indvandrerbaggrund, skabe aktivitet og mindske passiv forsørgelse.
• Konsekvens: Manglende deltagelse kan medføre fradrag i ydelsen.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet