Konklusion: Letbanen kommer ikke til Herlev i 2025
Herlevs tidligere borgmester bad sidste år Hovedstadens Letbane undersøge, om man kunne undtage Herlev fra den bebudede forsinkelse.
Herlevs tidligere borgmester Thomas Gyldal Petersen bad sidste år Hovedstadens Letbane undersøge, om man på trods af en varslet forsinkelse alligevel kunne åbne en del af letbane-strækningen til Herlev i år. Det er der nu kommet svar på.
På baggrund af en forespørgsel fra Herlev Bladet oplyser Henrik Bendsen, projektdirektør i Hovedstadens Letbane, i et skriftligt svar:
fortsat vores vurdering, at dette ikke er muligt uden at påvirke tidsplanen for åbningen af den nordlige strækning
‘Efter en grundig undersøgelse af mulighederne for at åbne letbanen til Herlev St. som en del af den første åbning i efteråret 2025, er det fortsat vores vurdering, at dette ikke er muligt uden at påvirke tidsplanen for åbningen af den nordlige strækning. Derfor ser vi det som den bedste løsning, at afgrænsningen mellem sydlig og nordlig strækning fastholdes, hvorfor Herlev St. først kommer med til åbningen sommeren 2026. På den måde får flest passagerer mulighed for effektiv kollektiv transport, så snart det er muligt,’ lyder det.
Kun halvdelen åbner
Det var på et møde 9. september sidste år, at Hovedstadens Letbane orienterede ejerkredsen – de elleve kommuner og Region Hovedstaden – om, at man ikke som planlagt kan åbne hele strækningen fra Lundtofte i nord til Ishøj i syd i 2025.
I første omgang vil kun strækningen fra Ishøj til Rødovre Nord åbne i efteråret 2025. Det svarer til cirka halvdelen af den 28 kilometer lange strækning. Resten af strækningen forventer Hovedstadens Letbane at kunne åbne i sommeren 2026.
LÆS MERE: Borgmester frustreret over letbane-forsinkelse
Ville undersøge nærmere
Det fik Herlevs borgmester til at forespørge, om man ikke kunne udvide åbningen til Herlev Hospital alternativt Herlev Station, når nu udfordringerne med blød jord, der gav forsinkelsen, lå i Gladsaxe.
I et notat til kommunen oplyste Hovedstadens Letbane, at en åbning til og med Herlev Hospital ikke kunne lade sig gøre teknisk, men at man ville undersøge muligheden med stationen.
LÆS OGSÅ: Konservative står uden for valgforbund
Der er lukket for kommentarer