
Kontrakt på fire år: Forsvaret køber udstyr i Herlev
Audiovox fra Marielundvej skal levere høreværn til forsvar, politi og beredskab de kommende fire år.
Køb, køb, køb,« lød det for nylig fra statsminister Mette Frederiksen om udstyr til det danske forsvar.
Forsvaret har derefter indgået en aftale med Herlev-virksomheden Audiovox på Marienlundvej for fire år.
Vi er utroligt stolte over at blive valgt som leverandør til det danske forsvar
Hørelse en kritisk faktor
Audiovox skal i det tidsrum levere 3D-printede, formstøbte høreværn til Forsvaret, Beredskabet og politiet. Det skal ses som led i bestræbelserne på at styrke beskyttelsen af soldaternes hørelse i udfordrende operative miljøer, samtidig med der også skal kunne være mulighed for god kommunikation.
»Vi er utroligt stolte over at blive valgt som leverandør til det danske forsvar. Hørelse er en kritisk faktor for militært personel, og aftalen er et vidnesbyrd om vores dedikation til kvalitet og innovation. Vi er meget beærede over at kunne understøtte Danmarks soldater i deres vigtige arbejde, og vi ser frem til at bidrage med vores ekspertise og teknologi for at sikre den bedste beskyttelse i felten,« siger Martin Damm Jensen, CEO hos Audiovox, i en pressemeddelelse.
Samtaler skal fungere
Støjfiltrene i Forsvarets nye formstøbte høreværn er tilpasset de meget krævende forhold Forsvaret opererer under. Det betyder, at kun den potentielt skadelige støj fra omgivelserne dæmpes - og ikke samtalen.
»Forsvaret stiller høje krav til deres udstyr, og det matcher godt med vores løsninger, der er designet til at modstå ekstreme forhold, samtidig med at de sikrer en tydelig og fejlfri kommunikation i pressede situationer. Med de nye høreværn skal soldater og andre personer i den operative indsats ikke fjerne dem for at tale med andre personer eller høre lyde eksempelvis i form af alarmer, som kan være vigtige i de pågældende situationer,« siger Martin Damm Jensen.
LÆS OGSÅ: Klagenævn afviser Cecilie's klager
Der er lukket for kommentarer