Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

53-årig kvinde død efter trafikuheld

OPDATERET: En 53-årig kvinde, der var blandt de to tilskadekomne efter et trafikuheld mandag, er afgået ved døden, oplyser Københavns Vestegns Politi mandag aften.

Ifølge Københavns Vestegns Politi er en 53-årig kvinde død efter et alvorligt trafikuheld i krydset Mileparken Herlev Ringvej mandag eftermiddag ved 14.30-tiden.

Herlev Bladets fotograf på stedet oplyste, at en varevogn og to personbiler var involveret i uheldet, og at de involverede køretøjer så meget medtaget ud. Efterfølgende blev to tilskadekomne kørt til Rigshospitalets Traumecenter.

Københavns Vestegns Politi oplyste i første omgang på sin Twitter-profil, at krydset Mileparken Herlev Ringvej var helt spærret som følge af et trafikuheld, men 15-20 minutter efter blev krydset åbnet for trafik igen.

Ligeledes blev Herlev Ringvej delvist spærret i sydgående retning. Nordgående retning var upåvirket.

Familien til den 53-årlige er blevet underrettet.

 

Du er måske også interesseret i

Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!