Kunstgræsbane til politisk behandling på trods af verserende klagesag

Onsdag eftermiddag skal kommunalbestyrelsesmedlemmerne beslutte, om der skal etableres en kunstgræsbane på Ederlandsvej 23 ved siden af B1973’s førsteholdsbane – den eksisterende kunstgræsbane.

Det undrer Toni Madsen, der som nærmeste nabo (knap to meter til skel, red.) og en af 13 naboer syd og nord for banerne har klaget over bane-projektet. Både til Planklagenævnet, fordi de i modsætning til kommunen mener, at området er lokalplanpligtigt. Men også til Miljø- og Fødevareklagenævnet, fordi de mener, at der er behov for en miljøvurdering af området, hvor banen skal bygges. Det skyldes, at de miljømæssige konsekvenser har vist sig mere omfattende, end hvad der fremgår af Herlev Kommunes seneste VVM-screening.

»Vi forventer, at vores klage har opsættende virkning. Før der er en afklaring fra nævnets hus skal der ikke bygges noget,« siger Toni Madsen og henviser til klagen, hvor det fremgår:

Herlev Kommune har tilkendegivet over for naboerne, at anlægget ikke vil blive gennemført, før der foreligger en endelig afgørelse om lovligheden fra klageinstanserne.

En god sag

Så meget desto mere har han svært ved at forstå, hvorfor kommunalbestyrelsen onsdag kan ende med at vedtage etablering af en kunstgræsbane, der, hvis klagerne afgøres til naboernes fordel, skal rives ned igen.

Det er nemlig ifølge ham ikke urealistisk.

»Jeg mener, vi har en vanvittig god sag, og jeg synes, det er rimelig relevant, at politikerne får forelagt, at der faktisk er nogen, der klager over det her,« påpeger han og henviser til onsdagens dagsorden, hvor det ikke umiddelbart fremgår af sagen. I stedet står der:

Der vil blive taget højde for initiativer, som reducerer eventuelle gener for naboer mod syd, herunder etablering af boldhegn, der bl.a. forhindrer, at der lander bolde i nabos have mod syd, endvidere opsættes støjhegn ind mod naboerne mod syd.

Fejl og mangler

Ifølge naboernes klager ved de dog hverken, hvor højt støjhegnet bliver og heller ikke præcist, hvor meget støj de har udsigt til. Kommunens støjrapport er nemlig præget af en del fejl og mangler, og det giver usikkerhed om, hvorvidt man overhovedet opfylder Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for ekstern støj fra virksomheder og/eller Kløvermarksrapportens anbefalinger, som er de parametre, man typisk går frem efter. Det ses af klagerne, at det blandt andet er Miljøakustik, en specialiseret virksomhed i blandt andet støj fra kunstgræsbaner, der påpeger manglerne.

For eksempel har man nedjusteret den samlede støj (kildestyrken, red.), der i praksis regnes med vil komme fra en fodboldbane, med fem decibel (dB) – fra 102 dB til 97 dB. Derudover kendes antallet af tilskuere, både på terræn og på den planlagte tribune ikke. Og så har man anvendt en højde på én meter på banens brugere. Noget lavt sat ifølge Miljøakustik, der oplyser, at det svarer til, at gennemsnitshøjden af voksne og børn skal være på 1,2 meter. Sædvanligvis regnes med en højde på 1,5 meter, lyder det.

Endelig undrer Miljøakustik sig også over, at der ikke er foretaget en beregning af det punkt i haven ved nærmeste nabo (27B), der forventelig er den mest støjbelastede position. Man har heller ikke beregnet støjniveauer uden et eventuelt støjhegn (0-scenarium). Det betegnes ydermere som kritisk, at det er vanskeligt at aflæse afstande for placering af støjkilder, bygninger og støjskærm.

Miljøakustik vurderer, at ser det ud som om en del parametre (især kildestyrken) i beregningerne er valgt, så de nedbringer den beregnede støjbelastning i forhold til det forventelige ud fra almindelig praksis.

Et rodet forløb

»Man har lavet et nyt projekt, der igen er fuld af fejl. Hele projektet er kun lavet med ét formål. Nemlig at få det vedtaget. Vi er sat ude af spillet, der er ingen intentioner om at opfylde vores ønsker. Det kan da godt være, man prøver udadtil at inddrage borgere via de to møder, vi har haft, men man kommer os ikke imøde,« konkluderer Toni Madsen og fortsætter:

»Hvis man skulle komme os i møde, så skal man rykke banen længere væk, gøre nogle ting, som giver mening. Man lægger allerede ud med at planlægge bane der, før man hører os,« påpeger han om det mildest talt turbulente forløb frem til nu.

I sommeren 2020 fandt naboerne nemlig ud af, at kommunen havde hyret en entreprenør og var i gang med at bygge banen, før man overhovedet havde fået en byggetilladelse, havde partshørt dem og lavet en såkaldt miljøscreening. To gange måtte Toni Madsens advokat stoppe byggeriet, der også inkluderer fire 10 meter høje lysmaster og hegn. Før det havde politikerne i april besluttet at frigive midler til hybridgræs ved B1973, men godt gemt væk i samme punkt var etableringen af en kunstgræsbane. Det var derfor ikke noget, der blev synderligt debatteret. I september klagede naboerne over den første miljøscreening, der blev lavet i august. Blandt andet fordi der ikke var medtaget lydniveauer for BÅDE den planlagte og den nuværende kunstgræsbane – førsteholdsbanen. Dels manglede der også lydniveauer for forskellige højder støjhegn på op til fire meter.

Kun Enhedslisten stemte imod

Før naboerne fik svar fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, valgte kommunen selv at hjemtage sagen og lave en ny plan – og en ny miljøscreening. Afgørelsen på den var den samme som i august. Nemlig at der ikke skulle miljøundersøges yderligere. Derfor klagede naboerne igen, og det er den klage, som man nu venter svar på.

Ifølge sagsbehandlingstiderne kan der gå op til otte måneder før et svar. Kommunen forventer dog at afslutte projektet i maj i år.

Sagen har været politisk behandlet i Kultur- og Fritidsudvalget, hvor Enhedslisten opstillede et ændringsforslag om udsættelse med henblik på en redegørelse af borgerinddragelsen. Det blev forkastet af Socialdemokratiet. Det oprindelige forslag om etablering af banen blev vedtaget – også udelukkende af Socialdemokratiet. Enhedslisten stemte nemlig imod, mens Venstre og de konservative undlod at stemme.

På Økonomi- og Planlægningsudvalgsmødet (ØPU) havde begge partier dog valgt sammen med Socialdemokratiet at stemme for en bane. Enhedslisten var igen imod.

Har udtalt kritik af processen

Ifølge Gert Biilmann (V) undlod man at stemme for at få tid til at undersøge sagen nærmere.

»Så kunne vi på ØPU konstatere, at vi er bundet af budgetaftalen i første omgang, men projektet har haft taget en drejning, og der har jeg på ØPU udtalt en kritik af, at det er et voldsomt rodet forløb, hvor der ikke er struktur og overblik, og det kan man ikke være bekendt, mener jeg,« siger han.

Tirsdag denne uge blev han så klar over, at der også er klaget over sagen, hvorfor han senere i dag vil tage stilling til sammen med Kim Kristensen, det andet Venstre-mandat, om de vil opfordre til, at sagen udsættes.

Herlev Bladet har også forsøgt at kontakte de konservatives Henrik Hilleberg, men uden held.

Derudover har Herlev Bladet spurgt Herlev Kommunes forvaltning om, hvorfor punktet sættes på dagsordenen, når der samtidig er igangsat en klageproces. Men det har endnu ikke været muligt at få svar fra kommunen. Vi følger sagen løbende.

Der er kommunalbestyrelsesmøde onsdag klokken 19. På grund af corona holdes det virtuelt, og man kan altså ikke møde op. Til gengæld skulle man kunne finde en optagelse af mødet her efterfølgende.

Herlev Bladet har af flere omgange fulgt sagen. Læs mere her.

Læs også mere i Herlev Bladet næste uge, hvor Herlev Bladet følger op.