Herlev Bladet

Lægens Ord: Når kroppen forandrer sig – og det kan mærkes

Det er normalt, at kvinder kommer i overgangsalderen, men den kan opleves forskelligt, og det er vigtigt at tale om, lyder det fra professor i denne måned klumme.

Af Pernille Ravn, professor og overlæge på Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsler på Herlev og Gentofte Hospital.

I mit arbejde møder jeg mange kvinder, som bliver overraskede over, hvordan de rammes af overgangsalderen.

For mange starter det med, at menstruationerne ændrer sig og bliver mere uregelmæssige. Kroppen føles anderledes, og nogle oplever tidligt symptomer som hedeture eller søvnproblemer – ofte længe før menstruationen stopper helt.

Overgangsalderen er en naturlig fase i livet, som alle kvinder gennemgår, men den kan opleves meget forskelligt.

der findes stadig en udbredt forestilling om, at overgangsalderen bare er noget, man må acceptere. Det er en misforståelse

Det, jeg især ser, er, at symptomerne spænder bredt. De klassiske hede- og svedeture fylder meget, men lige så ofte hører jeg om humørsvingninger, øget sårbarhed og en følelse af ikke helt at kunne genkende sig selv. Nogle oplever også ændringer i muskler og led.

Et symptom, der fylder mere i samtalerne i dag, er det, mange kalder ’hjernetåge’ – en midlertidig oplevelse af nedsat koncentration og hukommelse. Det kan være generende, men er ikke tegn på sygdom og går som regel over igen.

Det vigtigste er, at der ikke findes én måde at være i overgangsalderen på. Det normale spænder vidt.

Hvad sker der i kroppen?

Overgangsalderen skyldes ændringer i kroppens hormonbalance. I årene op til menopause falder progesteron, og omkring selve overgangsalderen sker et mere markant fald i østrogen.

Det påvirker mange funktioner i kroppen. Hedeture og søvnproblemer hænger blandt andet sammen med hormonernes betydning for temperaturregulering og søvn. Samtidig kan dårlig søvn forstærke træthed, irritabilitet og koncentrationsbesvær. Jeg plejer at sige, at der ikke er én forklaring, men et samspil af flere mekanismer.

Overgangsalderen varer typisk 4–5 år, men kan hos nogle vare længere.

Når det rammer hverdagen

Mange kvinder står midt i et aktivt arbejdsliv og familieliv, når overgangsalderen sætter ind. Det er også en af forklaringerne på, hvorfor symptomer som søvnproblemer, træthed og kognitive udfordringer kan opleves så belastende. Det rammer i en periode, hvor man forventer at kunne fungere som vanligt.

Der findes stadig en udbredt forestilling om, at overgangsalderen bare er noget, man må acceptere. Det er en misforståelse, jeg ofte møder.

LÆS MERE: Sidste måneds klumme om høfeber

Der er stor variation i, hvor generet man er. Arv spiller en rolle, men livsstil gør også en forskel. Rygning, overvægt og lav fysisk aktivitet kan forværre symptomerne, mens motion og generel sundhed kan dæmpe dem.

Hvis symptomerne påvirker hverdagen eller ikke aftager, vil jeg anbefale, at man søger hjælp.

Artiklen fortsætter under billedet.

Pernille Ravn, professor og overlæge på Afdeling for Kvindesygdomme, mener, det er vigtigt, at vi tør tale om overgangsalder som en naturlighed, men ikke nødvendigvis en man bare skal acceptere. Der er nemlig hjælp at hente. Foto: Herlev og Gentofte Hospital.

Hvad kan man selv gøre?

Livsstil spiller en vigtig rolle. Det gælder især: regelmæssig motion, god søvn, sund kost og opmærksomhed på alkohol og rygning. Der er dokumentation for, at disse faktorer kan have en positiv effekt på symptomerne.

Derudover kan viden i sig selv gøre en forskel. Når man forstår, hvad der sker i kroppen, bliver det ofte lettere at håndtere forandringerne.

Kræver behandling

Hvis generne fortsætter, findes der flere behandlingsmuligheder. Hormonbehandling er den mest effektive behandling mod mange symptomer. Den kan lindre både hedeture, søvnproblemer og andre gener.

Samtidig er der en øget risiko for blandt andet brystkræft, som skal indgå i vurderingen. For de fleste kvinder er risikoen lille ved kortere behandling, men det er en individuel afvejning.

Jeg møder mange kvinder, som går for længe med deres symptomer, fordi de tror, at overgangsalderen bare er noget, de må leve med. Det er det ikke.

Der findes også ikke-hormonelle alternativer, herunder nyere præparater, som kan hjælpe mod f.eks. hedeture.

Valget af behandling afhænger af symptomer, helbred og præferencer. Der findes ikke én løsning, der passer til alle.

Nyere viden peger på, at hormonbehandling i nogle tilfælde kan gives i længere tid end tidligere, og at administrationsformen – for eksempel gennem huden eller som tabletter – kan have betydning for risikoen.

Det skal vi turde tale om

Jeg møder mange kvinder, som går for længe med deres symptomer, fordi de tror, at overgangsalderen bare er noget, de må leve med. Det er det ikke. Der er meget, vi kan gøre – både gennem viden, ændringer i hverdagen og behandling, når det er nødvendigt.

For mig er det vigtigt, at vi taler mere åbent om overgangsalderen. Ikke som et tab, men som en naturlig fase i livet, der ser forskellig ud fra kvinde til kvinde.

Jeg oplever også, at det gør en stor forskel, når der er forståelse i omgivelserne – ikke mindst på arbejdspladsen. Ofte er det små justeringer og en åben dialog, der hjælper mest.

Det behøver ikke være stort og dramatisk. Men det kræver, at vi tør tale om det.

FAKTA: Lægens Ord

I denne klummerække fra Herlev og Gentofte Hospital forklarer en række sundhedsfaglige eksperter, nogle af de udfordringer, vi døjer med, men også hvordan vi kan forebygge eller komme over dem.

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Powered by Flash ApS