Lærere råber vagt i gevær: Ny skolestruktur går ud over populær overbygning

Siden 2011, hvor Herlev gik fra fem til de nuværende tre skoler, har man på Herlev Byskole afdeling Eng arbejdet hårdt på at få en velfungerende overbygning til udskolingsklasserne op at stå, og spørger man Tine Rønnebæk-Pedersen og Louise Frobøse, som repræsenterer en stor del af lærerne på overbygningen, er det lykkedes. Så meget desto mere ærgrer det dem, at alle partier i kommunalbestyrelsen med den nye budgetaftale nu vil tilbagerulle skolestrukturen til 'den gamle model' med flere mindre skoler. Dertil kommer processen frem til beslutningen, som de mener har været forhastet og uden inddragelse.

»Jeg mener ikke, det er til fordel for vores overbygningselever med den nye skolestruktur. Jeg synes, vi har en langt bedre skole, som det er nu, hvor vi er mange på trinnet og mange voksne og kompetencer. Den mangfoldighed går tabt,« vurderer Tine Rønnebæk-Pedersen, der har været lærer på Herlev Byskole i 26 år og dermed også har oplevet de små skoler, der var tidligere, og som nu kommer igen.

Det har kollegaen Louise Frobøse også med sine 22 år på bagen. Hun startede på Elverhøjskolen, som den dengang hed, mens Tine startede på Engskolen. Nu frygter de begge, at den nye struktur vil ødelægge noget, der fungerer godt, men også forhindre, at man kan bygge noget nyt op, der bliver lige så godt.

LÆS MERE: Eksperter om fordele/ulemper ved små eller store skoler

Frygter 'skæve skoler'

»Vi har formået at skabe et eller andet, som jeg er bange for vil gå tabt. Og jeg er også bange for, at hvis man deler op, hvor skoledistrikterne er nu, for at tale lige ud af posen, så får vi 'villabørnene' på Elverhøj (hvor der i dag går 0. til 6. klasse) og nogle med andre sociale baggrunde på Engskolen. Så får vi to skæve skoler,« påpeger hun og understreger, at det har hun set før skolesammenlægningen i 2011.

Noget af det, som hun frygter, vil gå tabt, er alt det man kan tilbyde udover de normale faglige timer, når man er flere.

»Skolen er jo enormt meget mere end dansk og matematik og biologi og fysik. Vi har vores specialtilbud og valgfag, og fordi vi er flere elever, så vi kan oprette flere hold, men vi er også flere lærere med alle mulige sjove kompetencer. Så det er det ungdomsmiljø, som vi har skabt, som fungerer rigtig godt. Dét, er jeg bange for, bliver noget amputeret,« siger Tine Rønnebæk-Pedersen og peger på, at diverse målinger bevidner, at det virker.

I trivselsmålingerne ligger overbygningen, som på byskolen rummer cirka 220 elever, over landsgennemsnittet, og karaktergennemsnittet ligger også altid på niveau eller lidt over, oplyser de to lærere.

hvis man deler op, hvor skoledistrikterne er nu, for at tale lige ud af posen, så får vi 'villabørnene' på Elverhøj og nogle med andre sociale baggrunde på Engskolen. Så får vi to skæve skoler

»Så hvis vi kigger med det elevgrundlag vi har, så laver vi et godt stykke arbejde med nogle børn, som er enormt glade for at gå i skole,« siger de to lærere, som tilføjer, at de også modtager elever fra kommunens andre udskolingsklasser, fordi de bedre kan rumme dem.

Louise Frobøse tilføjer, at det også er en af fordelene ved at have fire spor frem for de to maks. tre, som der med den nye struktur lægges op til. For eksempel hvis en elev ikke fungerer i en klasse, så er der flere muligheder.

»Det har vi jo set gang på gang, at børn skifter skole i stedet for her, hvor de har flere venner og potentielt kan rykke ind i en anden klasse. Det giver bare en større ro for børnene i at, hvis det ikke fungerer, så er der mange andre at være sammen med,« påpeger hun og nævner, at små skoler kan noget for små, men ikke nødvendigvis de store.

Hun frygter også, at hvis der lægges op til, at eleverne skal gå i den samme klasse fra 0. til 9., så vil det blive dødsstødet til initiativer som Fit First-årgangen på overbygningen, der nærmest lige er kommet i gang.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ærgerlige over processen

Ser I slet ingen fordele ved den nye struktur?

»Jeg synes, det er svært at se, fordi vi har så meget succes med vores overbygning, som vi har, men vi skal nok få det til at fungere. Selvfølgelig skal vi det, fordi vi er gode til vores arbejde. Så det er bare fordi, vi synes, vi har noget, der er så godt, som vi mener, vi ofrer med det her,« forklarer Tine Rønnebæk-Pedersen, der som kollegaen er klar over, at de nok ikke kan rykke ved beslutningen.

Til gengæld vil de gerne være en del af processen, som ifølge dem indtil nu ikke har været særlig god. Det gælder ikke mindst måden, de fik det at vide på.

Der har bare været en proces, hvor vi bliver nødt til på en eller anden måde at sige, at det her er for travlt

»Altså min mor så det på Socialdemokratiets Facebookside og ringede og fortalte mig det, så på et eller andet plan er man jo rystet. Og vi er ikke der, hvor vi siger, at alt sammen er dårligt. Det er slet ikke det. Der har bare været en proces, hvor vi bliver nødt til på en eller anden måde at sige, at det her er for travlt. Det kan jo simpelthen ikke være rigtigt. Det er jo ikke os alle, som bor i Herlev og modtager Herlev Bladet,« siger Louise Frobøse, der mener løbet er kørt i forhold til inddragelse.

»Jeg føler ikke, du kan blive hørt i noget, der er besluttet. De skulle have hørt på os inden,« siger hun, der ligesom kollegaen også undrer sig over, at Herlev Lærerforening har meldt ud, at man bakker beslutningen op.

»Det er jo lidt problematisk, når lærerforeningen skal indgå i nogle forhandlinger nu om, hvordan får vi landet det her. At det ikke er clearet med deres bagland,« tilføjer Tine Rønnebæk-Pedersen, der sammen med de andre overbygningslærere nu vil sende et skriv til foreningen for at gøre opmærksom på det.

Lærerforening: Kendte godt til bekymring

Formand for Herlev Lærerforening, Jens Lunden, kan godt forstå, at lærerne er frustrerede, men understreger, at skolerne er blevet hørt.

»Vi forstår godt, hvis man er bekymret, usikker og utilfreds, og det har vi også givet udtryk for før blandt andet i et interview til fagbladet Folkeskolen, hvor skoleopsplitning også bliver nævnt,« siger han, der gerne vil forklare baggrunden bag opbakningen.

»Da det blev meldt ud (før sommer), stod det klart, at alle partier bakkede op omkring det, og det var inden, vi havde mulighed for at mene noget om det. Vi drøftede, hvad vi mente på første styrelsesmøde i foreningen, hvor der er repræsentanter for alle skoler tilstede, og da var der forskellige holdninger, men den generelle holdning var, at det er en god idé, fordi vi tror på, at de mindre enheder skaber større fællesskab blandt personale og elever,« forklarer formanden, men understreger:

vi var også klar over, at de etablerede udskolingsenheder syntes, at de var ærgerlige over den udmelding, der kom, og imod den

»Men vi var også klar over, at de etablerede udskolingsenheder syntes, at de var ærgerlige over den udmelding, der kom, og imod den.«

Kunne I have gjort noget mere for at inddrage eller klæde overbygningslærerne bedre på, inden beslutningen blev truffet?

»Det kunne vi muligvis, men det havde nok ikke ændret beslutningen. Vi er jo ikke en del af beslutningen, og nu er den taget, og så må vi finde ud af, hvordan man gør. Der forventer jeg, at der kommer en bred inddragelse, så det ikke alene er lærerforeningen, men alle stemmer fra alle skoler,« påpeger Jens Lunden.

Repræsenterer I også i forhandlingerne de overbygningslærere, som er imod beslutningen?

»Vi repræsenterer selvfølgelig også dem, men vi kan ikke overtage deres synspunkt. Men de bekymringer, de har, dem bringer vi videre, så alle synspunkter kan komme frem,« fastslår han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Borgmester: Skal nok blive godt

Herlevs borgmester, Marco Damgaard (S), der er arkitekten bag idéen om de små skoler, er ikke overrasket over, at beslutningen ikke er landet lige godt alle steder.

»Når der kommer store forandringer, så vil man ikke kunne undgå,  at nogen er bekymrede og kritiske, og det er helt fair. Dét, man bare skal vide, er, at den samlede lærerforening bakker 100 procent op om tiltaget og synes, det er den rigtige vej at gå. Det gør BUPL og forældrebestyrelserne på Herlev Byskole og Kildegårdskolen også. At der er nogle lærere i foreningen, som er bekymrede er helt fair, men sådan vil det være i en større organisation,« siger han og forsikrer, at det nok skal blive godt.

Dét, man bare skal vide, er, at den samlede lærerforening bakker 100 procent op om tiltaget og synes, det er den rigtige vej at gå

»Jeg kan godt forstå, at der er nogle lærere, som er nervøse nu, for de er i et udskolingsteam, og deres rammer og vilkår ændrer sig, men jeg er sikker på, at det skal nok blive godt,« siger borgmesteren og oplyser, at planen er at implementere det over en treårig periode, hvor næste skoleår er år ét.

Her vil får hver skole sin egen ledelse, navn og selvstændige identitet. På de skoler hvor der ikke er overbygning, vil den blive indfaset de følgende to år frem.

»Dem der går i udskolingen på Herlev Byskole for eksempel skal have lov til at gå færdig. Der bliver en treårig periode, hvor det her indfases på en fornuftig måde, og hvor alle bliver totalt inddraget. Allerede nu er vi i gang med at inddrage skoleledere og lærerforening og derefter lærerne,« fortæller han.