Herlev Bladet

Læseheste i firspring: Bogudlånet stiger på Herlevs biblioteker

Udlånet på Herlevs biblioteker steg seks procent fra 2023 til 2024, dermed nærmer det sig niveauet inden corona.

Corona betød, at mange ting blev bremset. Udlånet på bibliotekerne faldt i 2021 og 2021, og i en tid som er blevet meget digital, kunne nogle frygte, at den tendens ville fortsætte.

Men tværtimod er lånertallet på vej op, både på landsplan og i Herlev. De senere år er der efter mange års fokus på digitale platforme kommet øget opmærksomhed på trykte bøger, og måske kan det også spille ind.

En god bog kan man bare ikke få nok af

Kan ikke få nok

I Herlev Kommune er udlånet af de samlede materialer steget fra 130.134 i 2023 til 138.115 i 2024, det er en stigning på seks procent, og der har været markant stigning hvert år siden 2021.

I 2019 var antallet på 150.020. Hvis vi kigger på bøger alene er stigningen procentvis næsten den samme, og antallet er 125.505, det er her ganske tæt på 2019-tallet på 127.696.

Mange arrangementer på bibliotekerne, som også prioriteres i Herlev, har også den målretning, at særligt børn og unge skal vende blikket mod bøgerne. I juni stod en fornyelse af børnebiblioteket færdigt, det skal gøre litteraturen mere indbydende både ved hjælp af facilileterne, som er målrettet forskellige fra små børn til teenagere, men også gøre bøgerne og deres forsider mere synlige.

»Jeg kan godt lide at læse tegneserier og bøger om fakta, for eksempel om sport og natur,« sagde August til Herlev Bladet ved arrangementet om noget af det litteratur, han kan lide at kaste sig over.

»En god bog kan man bare ikke få nok af,« fastslog han.

To biblioteksbygninger

Til indvielsen læste han - trods masser af hurlumhej udenom - i en bog om tennisspilleren Holger Rune.

Herlev Bibliotek har to placeringer: Det store centrale bibliotek i bygaden samt filialen Bibliotek Kilden, der samtidig skolebibliotek for Kildegårdskolen.

LÆS OGSÅ: Børn dyrker gymnastik i sommerferien

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!