Landsforeninger positive over at Herlev vil afskaffe førskole-SFO

Fremover skal kommende skolebørn, der kommer fra børnehaven, ikke i et førskole-SFO-forløb, før de starter i børnehaveklassen. Det vil sige, hvor de fra maj stopper i børnehaven og starter i SFO som en forberedelse til skolestart i august. I hvert fald ikke hvis det står til Børne- og Uddannelsesudvalget i Herlev Kommune, som i sidste uge har godkendt forvaltningens indstilling om at afskaffe førskole-ordningen, så de kommende skolebørn fra august 2026 bliver i børnehaven, indtil de efter sommerferien skal starte i skole.

Både Børnehaveklasseforeningen og Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) hilser forslaget velkomment og er også postive over for den modsatrettede tendens, det kunne tyde på, måske er på vej. I hvert fald har flere kommuner såsom Nordfyns, Faxe, Hillerød og Næstved inden for det seneste år meldt ud, at de vil droppe ordningen. Og nu altså senest Herlev.

Mister læringen

»Vi ser med glæde på tendensen. Man har ikke brug for en førskole til skolen og skal ikke lave ekstraovergange for at gøre børnene parat til den næste overgang. Man pådutter børnene to skift mere end nødvendigt. En overgang fra børnehave til førskole. Derefter fra førskole til sommerperioden i fritidshjemmet for til sidste at starte i børnehaveklasse efter sommerferien. Vi har problematiseret det i mange år, fordi der ikke er nogle rammer for, hvad man skal, når man går i førskole og derfor frit lejde. Der er ingen styring med, hvad børnene skal lave og ingen uddannelseskrav til at have grupperne, så det er ofte tilfældigt, hvem man sætter til at gøre det,« siger Marianne Giannini, der er formand for Børnehaveklasseforeningen og henviser til en undersøgelse fra VIVE, der viser, at børn, der har gået i førskole, har en lidt højere mistrivsel i børnehaveklassen, end børn, som ikke har gået i førskoletilbud.

Eva Djurhuus, landsformand i DLO, er enig.

»Vi synes, det er en god idé, fordi det, som vi oplever og hører fra forældrene, er, at mange børn synes, det er utrygt og voldsomt at komme fra et lille miljø til et stort, og fordi de skal være der i flere måneder før skolestart, taber de dét, som de har lært i børnehaven. Vi går jo meget op i at forberede børnene til selvhjulpenhed til første skoledag, så de lærer at være gode kammerater, at vente på tur og helt ned til at holde orden i egen garderobe og så videre,« forklarer hun og bemærker, at normeringen i SFO’en heller ikke er lige så god som i børnehaven.

Startede som spareøvelse

Tidlig SFO blev ifølge Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, en mulighed i 1990, og siden er antallet af kommuner, der benytter ordningen, steget. Ifølge et svar fra Undervisningsministeriet toppede tallet i 2022. En kortlægning over kommunernes brug af førskole-forløb fra januar 2022 udarbejdet for BUPL viser, at cirka 2/3 af kommunerne benytter ordningen, og ligeledes peger en anden undersøgelse fra 2022 foretaget af VIVE på, at 62 procent af de børn, der har gået i 0. klasse, har gået i førskole. Ifølge Undervisningsministeriet lå det tal på 52 procent i 2017. Men måske der er udsigt til, at udviklingen vender. Men hvorfor først nu?

Hvis børnene skal blive frem til skolestart i daginstitution, så bør det være i et tæt samarbejde med de skoler, som skal modtage dem, altså det vi kalder brobygning

»Det startede som en spareøvelse, fordi det er billigere at have børn i SFO end i børnehaver, og så kunne man skabe plads i institutionerne, så det gav noget mere flow i vuggestuer og børnehaver. Men nu er der ikke den samme belastningsgrad på vuggestuer og børnehaver, så derfor er tiden gunstig nu,« vurderer Marianne Giannini, der påpeger, at tiden før førskole-SFO’er har vist, at man sagtens kan vende tilbage.

»Vi har en lang tradition for en god indkøring, og børnehaverne forbereder jo børnene til skolestart. Det har aldrig været et problem. Vi snakker med børnehaverne, inden skolestart og børnene kommer på besøg inden sommerferien. Vi hjælper dem med overgangen,« siger hun.

Fokus på brobygning

Eva Djuurhus supplerer, at timingen måske også skyldes, at der er stor politisk bevågenhed på daginstitutioner, skoler og trivsel lige nu. Derudover understreger hun, at på trods af tidligere tiders gode erfaringer med før førskole-ordningen kræver en genindførelse også fuldt fokus.

»Hvis børnene skal blive frem til skolestart i daginstitution, så bør det være i et tæt samarbejde med de skoler, som skal modtage dem, altså det vi kalder brobygning. Der skal afsættes tid i skolerne og daginstitutionerne, så de kan lave brobygning. Det handler om planlægning og samarbejde,« påpeger hun.

LÆS OGSÅ: Medaljer i trespring til Herlev-atleter

I Herlev fremgår det af udvalgsreferatet, at man årligt vil afsætte 1,1 millioner kroner til en styrket brobygning mellem dagtilbud og skole. Udover fællesskabende aktiviteter, der går på tværs af dagtilbud og skole som i dag og med voksne fra både skole og SFO, skal brobygningen også indeholde ‘en strategi for tidlig opsporing af børn i dagtilbud, der har brug for ekstra støtte i forbindelse med skolestarten’. Og endelig vil man også undersøge muligheden for at støtte sårbare børn via kommunens partnerskab med DGI.

Der træffes endelig beslutning om at afskaffe førskole-SFO’en på kommunalbestyrelsesmødet 12. marts.