Lavere tilslutning til fjernvarme kræver handling og øget opmærksomhed

Lavere gaspriser end under energikrisen i 2022 har gjort, at flere herlevborgere med gasfyr nu tøver med at tilslutte sig den fjernvarme-udrulning, der for alvor gik i gang i 2024. Nye tal fra kommunen viser, at hvor der før var op mod 74 procents tilslutning i de første tre energidistrikter, var tilslutningen pr. 1. oktober kun på omkring 60 i det femte, og den kan nå endnu længere ned, oplyses det.

Derfor er der grund til at gøre noget nu, mener Herlevs borgmester, Marco Damgaard (S), der for en måned siden fik mandat af sine politiske kollegaer til at tage kontakt til formand for Vestforbrænding, Ole Bondo Christensen (S), der også er borgmester i Furesø Kommune. Formålet var at få et møde i januar med Vestforbrænding og de seks kommuner (ud af de 19, som ejer Vestforbrænding), der er med i varmeplanen.

Det tager jeg meget alvorligt, og jeg synes, det er et problem, fordi det har konsekvenser for vores klimahandleplan, og de mål vi har sat os

»I Herlev har vi en oplevelse af ikke at blive lyttet godt nok til, og det har givet nogle udfordringer, som jeg gerne vil sætte på dagsordenen. Vi har blandt andet et problem med ekstraomkostninger. Mange steder har det vist sig ikke at være de lovede 15.000 kroner, som herlevborgerne skal betale for at tilkoble sig fjernvarme, men meget mere,« forklarer Marco Damgaard.

Han uddyber, at det skyldes, at man først i forbindelse med udbuddet for etape 1 havde en forventning om, at cirka 90 procent af alle huse ville kunne få en standardløsning til standardpris, men det viser sig nu snarere at være tættere på 40 procent.

Vil arbejde for færrest mulige gener

»Det drejer sig blandt andet om Vingetoften, Rørløkken og de rækkehuse i det område. Der har Vestforbrændingen bare sagt, at det bliver dyrere for jer, så det vil jeg spørge ind til. Og så er det mit mål at være herlevborgernes advokat og bringe prisen ned til et absolut minimum. Vi har lavet en aftale med Vestforbrænding, og den bør man kigge på igen,« påpeger han, der i forbindelse med den snarlige konstituering også vil indstille sig selv som Herlevs repræsentant i Vestforbrændings bestyrelse, så han kan følge arbejdet tæt på.

Han bemærker, at han også kender til lignende sager i nogle af nabokommunerne. Af samme årsag vil han arbejde for at gøre det til én stor samlet sag med udgangspunkt i tre løsningsmodeller:

· Krav om bedre kommunikation til borgerne i forhold til udrulningen og samarbejdet med entreprenøren.

· Sikkerhed om, at tidsplanen holder. Det gør den indtil videre ifølge borgmesteren.

· At sikre at etableringen af fjernvarme bliver gjort med færrest mulige gener for borgerne.

»I forhold til trafik og sikkerhed har vi fra nogle borgere fået virkelig god feedback, men vi har også fået eksempler på det modsatte, så det vil jeg også tage med til bordet,« understreger borgmesteren.

I forhold til sidstnævnte har Herlev Bladet blandt andet omtalt nogle beboere fra området omkring Dyrholmen, der gentagne gange har klaget over trafikale problemer.

Artiklen fortsætter under billedet.

Tager det meget alvorligt

Hvor alvorligt tager du den faldende tendens?

»Det tager jeg meget alvorligt, og jeg synes, det er et problem, fordi det har konsekvenser for vores klimahandleplan, og de mål vi har sat os. Det skal vi kigge på med den nye kommunalbestyrelse, hvor vi igen nedsætter et klimahandleplanudvalg, for det er skidt for vores klima,« fortæller borgmesteren, der også nævner en anden grund.

»Det andet er, at vi gerne vil have flest mulige med, for så kan vi holde prisen nede for vores herlevborgere. Hvis tilslutningen fortsætter med at falde, så kan businesscasen ikke holde, og derfor skal vi tage det alvorligt, men det ser det ikke ud til lige nu,« understreger Marco Damgaard (S).

Vi vil gerne have et klart signal, om der på sigt bliver lukket for gassen, så folk kan beslutte sig for, om de vil have fjernvarme eller varmepumpe

I en sag på Miljø-, Klima- og Teknikudvalget står der dog, at de indgåede kontrakter for etape 2 af udrulningen er væsentligt dyrere end forudsat, og at forventningerne til tilslutningen på nuværende tidspunkt 'virker meget optimistiske'. Derudover skriver forvaltningen, at 'med færre fjernvarmekunder end forventet, vil der også være færre til at betale omkostningerne for Varmeplan 2030, hvorfor der på sigt kan forventes stigende varmepriser'.

Herlev Bladet har spurgt ind til prisudviklingen, og forvaltningen oplyser, at priserne de seneste par år er steget, men stadig ligger i den lave ende sammenlignet med på landsplan. Derudover oplyser man, at 'Vestforbrændings fjernvarmepriser er de samme for alle kunder, såvel eksisterende som nye. Varmepriserne er fastsat efter et hvile-i-sig-selv princip, som betyder, at der ikke skal genereres et overskud, men man blot skal sikre, at varmepriserne dækker de faktiske omkostninger'.

Efterlyser udmelding fra Folketinget

Herlev Bladet har også kontaktet Vestforbrænding, der bekræfter den faldende efterspørgsel på fjernvarme, som ifølge energiselskabet skyldes de faldende gaspriser samt de nationale politiske udmeldinger om at droppe udfasning af gas til opvarmning af husstande. Selskabet vil dog ikke udtale sig om, hvad man vil og kan gøre for at udbedre det.

Det vil Søren Magnussen, seniorkonsulent i brancheforeningen Dansk Fjernvarme, til gengæld gerne. Han er enig i, at pilen til dels peger på Christiansborg.

»Vi mangler en politisk opfølgning fra Christiansborg, og den får vi i 2026. 8. januar starter førstebehandlingen i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, hvor udspillet er, at man på sigt om 8 til 10 år skal lukke gasnettet ned der, hvor der skal etableres fjernvarme,« fortæller han, der har svært ved at forstå, hvorfor klima-, energi- og forsyningsminister, Lars Aagaard (M), på et samråd i oktober skabte tvivl om, hvorvidt det stadig skal være et krav at have udfaset alle gasfyr i Danmark i 2035.

Det kan sammenlignes med køb af en elbil. Det var der heller ikke så mange, der gjorde for nogle år tilbage, men når først du har købt den, så kører det bare

»Vi vil gerne have et klart signal, om der på sigt bliver lukket for gassen, så folk kan beslutte sig for, om de vil have fjernvarme eller varmepumpe, for på et eller andet tidspunkt kan det ikke betale sig at rulle fjernvarmen ud. Derfor er det også fjollet, at regeringen aflyser slutdatoen for udfasning af gas,« forklarer Søren Magnussen, der beder om 'en lille håndsrækning fra Christiansborg', som han kalder det, og en samlet plan over, hvordan den danske varmeforsyning skal udvikle sig de næste 10 år.

Det er der nemlig brug for, mener han, ikke mindst taget i betragtning, at der stadig er et politisk flertal for at udfase gassen på trods af de faldende gaspriser.

»I 2022 igangsatte man udfasningen af Putins gas med meget høje politiske ambitioner, og det var uforsvarligt på en måde, for der er blevet brugt ufatteligt mange ressourcer på at lave 98 kommunale varmeplaner og 300 projektforslag samt en masse borgermøder, og nu skal vi så bede om underskrevne kontrakter for at se, om det i det hele taget kan lade sig gøre, efter at der er brugt cirka 10.000 kroner pr. husstand på en kontakt. Derudover har vi ovenikøbet en minister, som siger, at det er lige meget,« beskriver seniorkonsulenten, der gerne vil slå et slag for, at der skal handles nu, for der er stadig gode takter - også i Herlev.

Ingen rød alarm

»Med de stigende priser på materialer og anlæg og de faldende priser på gas er fjernvarme-udrulningen ramt af de samme udfordringer, som de andre grønne omstillings-projekter herunder solceller og vindmøller. Hvis vi kigger på Storkøbenhavn er der stadig mange områder, som er forsynet med gas, så det er en gylden mulighed for at holde fast i ambitionerne og få udfaset gassen dér, hvor fjernvarme er rentabelt. Det er stadig ganske fornuftige fjernvarmepriser, men hvis der ikke er nok, der siger ja, så bliver det ikke til noget. Hvis der i Herlev nu er cirka 60 procent, så vil jeg gerne vædde på, at op til 80 procent kommer på inden for 10 år,« spår Søren Magnussen belært af erfaringen.

LÆS OGSÅ: Kommunen dropper de fysiske bus-køreplaner

Men hvor alvorligt skal man tage, at tilslutningen nogle steder i Herlev er faldet fra over 70 til omkring 60 procent nu?

»Vi har faktisk bare ramt et normalt niveau, som det var før energikrisen. Vi lavede masser af fjernvarme før, hvor vi ramte de 60-70 procent alt efter, hvor det var henne. Det skal forretningsplanen kunne holde til,« vurderer han, der mener, at det nu drejer sig om at få talt med så mange borgere som muligt.

»Vi skal fortælle, hvorfor det grundlæggende er en god idé. De fleste, når får at vide, hvad det egentlig handler om, så vil de gerne være med. Det kan sammenlignes med køb af en elbil. Det var der heller ikke så mange, der gjorde for nogle år tilbage, men når først du har købt den, så kører det bare. Det er ren 'convenience', du skal ikke tænke over servicen,« forklarer han, der ikke ser den grønne biogas, der også har været i søgelyset, som et reelt alternativ, da den ifølge ham stadig er samfundsøkonomisk for dyr.

Artiklen fortsætter under billedet.

Fjernvarme er det bedste

At fjernvarme er en god idé mener også Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning og vedvarende energi ved Aalborg Universitet.

»Vi står bedre med en mere robust varmeforsyning som fjernvarme. Det er ikke sidste gang, vi vil se, at naturgas og olie vil stige, og jo mere afhængig vi er af gas, jo mere udsatte bliver vi over for udsving på verdensmarkedet,« forklarer han, der ikke mener, at tendensen med faldende tilslutning, som kan ses flere steder i landet, får de røde alarmklokker til at bimle endnu.

»Vi skal tage ad notam, at befolkningen har en tendens til at have et kortsigtet fokus på den økonomiske situation og den forsyningsmæssige udfordring, vi står i, og at det nok kommer til at gå langsommere med udrulningen, end vi havde regnet med,« siger han, der ikke tror, at det kommer til at gå som i Dragør, hvor kommunen helt har droppet fjernvarme-udrulningen.

Vi skal tage ad notam, at befolkningen har en tendens til at have et kortsigtet fokus på den økonomiske situation og den forsyningsmæssige udfordring, vi står i, og at det nok kommer til at gå langsommere

»Det er problematisk for Dragør, at man har droppet det, men det var, fordi det var en 'alt eller intet'-model. I stedet skulle man nok have taget det i etaper, for der er dele af Dragør, hvor det er vanskeligt at forestille sig, at der er plads til andet end gas eller fjernvarme,« forklarer han, der på trods af den faldende tilslutning er optimistisk.

»Når huse bliver købt og solgt i de kommende år, så vil der opstå en mulighed for at få tilsluttet fjernvarme, og hvis man står og skal sælge sit hus, så vil der nok være mange, som gerne vil skifte til fjernvarme,« vurderer professoren, der ikke kan forestille sig, at andre kommuner som for eksempel Herlev vil gøre som i Dragør og helt droppe fjernvarme-udrulningen.

»Det ville være katastrofalt,« lyder det.

Hvad kan myndighederne gøre for at dæmme op for de færre tilslutninger?

»Lokalt kan man gøre noget ved at oplyse om, at man står bedre som husejer ved at komme over på fjernvarme, men det er op til Christiansborg at italesætte, at det stadig er en vigtig prioritet. Eller i hvert fald lade være med at italesætte, at der ikke er noget slutår for naturgassen,« lyder budskabet.

FAKTA:

• Vestforbrændings fjernvarme-udrulning er danmarkshistoriens største til omkring 39.000 boliger, hvoraf de cirka 4.500 ligger i Herlev Kommune.
• Etape 1 består af 6 energidistrikter. I de første 5 energidistrikter har 1.396 husstande tilmeldt sig ud af 2.150 mulige (65 procent). En stor del af dem, der ikke har valgt fjernvarme, har i stedet anskaffet sig individuelle varmepumper.
• Der er 278.000 private gasfyr i de danske husstande i 2025.
• Siden 2022 har 70.000 private gaskunder sagt farvel til deres gasfyr.
• Den politiske ambition er afkobling af 200.000 gasfyr i 2030, hvor også al ledningsgas skal være grøn.
• I 2024 blev der installeret 4.200 nye gasfyr, og det er en 10 procents stigning i forhold til året før.
• I 2025 ligger 195.000 gasfyr i områder med projektforslag eller potentiale for fjernvarme.
• I 2023-2024 er der blevet aflyst projekter for 33.000 private gaskunder, pga. af dårlig projektøkonomi eller manglende tilslutning.

Kilder: Herlev Kommune, Dansk Fjernvarme og Energiforum Danmark