Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Leo smittede alle med sin fortællelyst

Fang Fortællingen har udviklet sig til en tradition i Herlev, hvor femte-klasserne på byens folkeskoler hvert år har fokus på at læse højt for andre, og der kåres en vinder ved et stort, fælles show.

»Det er tredje gang i denne uge,« brølede han ind over bordet. 

»Hvis du ikke kan holde din ugle i ro, må den ud.«

Disse linjer stammer fra Harry Potter-bogen Hemmelighedernes Kammer, som blev særdeles levende læst op i Herlev Medborgerhus fredag formiddag af Leo Funch Peckham fra 5.A på Lindehøjskolen.

Han blev kåret som årets vinder af Fang Fortællingen, hvor femte-klasser fra Herlevs folkeskoler deltager, og to fra hver skole kvalificerer sig til finalen, hvor de skal læse op af udvalgte bøger.

Lyst til at læse

De seks finalister høstede alle ros og anerkendelse fra juryen, der udpegede Leo Funch Peckham som vinder, da han formåede at variere sin optræden med teksten på en særdeles fængende måde.

»Det var en flot performance. Du fik os alle til få lyst til at gå hjem og læse Harry Potter, du smittede tilhørerne med din entusiasme, når du stampede i gulvet og gav karaktererne forskellige stemmer,« lød de rosende ord fra leder af oplevelse og læring på Herlev Bibliotek, Sandra Paldrup, på vegne af juryen.

Leo Funch Peckham fra 5.a på Lindehøjskolen (nummer to fra venstre) vandt Fang Fortællingen i år. De øvrige finalister var: Jacob Trolle Bording - 5.b på Lindehøjskolen, Claussen Krusbo, 5.b på Herlev Byskole. Foto: Thomas Frederiksen
Leo Funch Peckham bliver kåret som vinder. Foto: Thomas Frederiksen

I en tid med sociale medier og smartphones kan den gode, gammeldags bog stadig noget.

»Jeg synes, at det er underholdende at læse,« fortæller vinderen, som tydeligt kunne lide at formidle oplevelser af Harry Potter-bogen videre til tilhørerne.

Man kan se, at eleverne interesserer sig for teksterne, og fortællingerne skaber glæde

Skaber forbindelse

Fang Fortællingen har været afholdt i Herlev i næsten 10 år og er dermed efterhånden blevet en tradition.

»Vi håber, at børn får lyst til at læse højt og bruge litteraturen til at skabe forståelse for hinanden. Man kan se, at eleverne interesserer sig for teksterne, og fortællingerne skaber glæde,« siger Sandra Paldrup og nævner fællesskabet på tværs af skoler:

»Elever fra hele Herlev mødes og skaber forbindelse med hinanden.«

Historiefortælleren og skuespilleren Aske Ebbesen har været rundt i alle femte-klasserne som led i Fang Fortællingen. Han underholdt ved finalen i medborgerhuset. Foto: Thomas Frederiksen
Historiefortælleren og skuespilleren Aske Ebbesen har været rundt i alle femte-klasserne som led i Fang Fortællingen. Han underholdt ved finalen i medborgerhuset. Foto: Thomas Frederiksen

Skuespiller og historiefortæller Aske Ebbesen har også været involveret i projektet og været ude i alle deltagende klasser.

»Eleverne tager det virkelig alvorligt på en god måde. Det har været et privilegium for mig at være med til,« siger han.

LÆS OGSÅ: Da Fang Fortællingen blev afgjort i fjor 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!