Linedance, kinesisk drage og hundeopdræt: Vores fællesskaber udstilles på skærm

Skærme bliver tit betragtet som en modsætning til både fordybelse og fællesskab. På kunstmuseet Gammelgaard er det lige omvendt her i foråret, her bliver seks skærme brugt til at gå i dybden med foreningeslivet, og der inviteres til fællesskab.

Kunsterne Ana Pavlović og Vladimir Tomić, der også danner par privat, har besøgt 15 foreninger, mange af dem sammen med deres ni-årige datter på dannelsesrejse, som de udtrykker det. Hun medvirker også i filmudstillingen, som bærer navnet: FOR:EN:ING.

»Vi har brugt vores weekender gennem næsten et helt år på at besøge foreninger,« siger Ana Pavlović.

I løbet en times film vises livet i foreningerne, som indtager skærmene på skift og med seks forskellige kameravinkler, en til hver skærm. Flere af foreningerne har hjemme i Herlev, blandt andet den kinesisk-danske forening, en line dance-forening og hundeopdræt.

»De ligger inden for en radius af 700 meter,« konstaterer Vladimir Tomić.

Selvom jeg ikke kunne forstå en dyt, så blev jeg så rørt af den der nærhed og intimitet mellem mennesker

Old school måde at samles på

I en verden og også et dansk samfund, som kan virke mere splittet end tidligere, ønsker Ana Pavlović og Vladimir Tomić at sætte fokus på og undersøge de mange fællesskaber, som der eksisterer i foreningslivet, hvor mennesker mødes på kryds og tværs ud fra fælles interesser.

»Med den polarisering der er både vores samfund og i hele verden samtidig, så synes vi, at det er vigtigt at  kigge på den måde, man holder sammen og vigtigheden af den selvorganisering, som finder sted i de her foreninger,« siger Vladimir Tomić, og Ana Pavlovć supplerer:

»Vi har dyrket individualisme i så lang tid, og vi har de sociale medier. Men altså det er jo sådan en lidt old school måde at samles på tværs og forpligte sig på. Og der er så mange ting, man bliver overrasket over. Selvfølgelig er de frivillige, men det er også forpligtende fællesskaber på mange måder.«

På skærmene bliver besøg hos en folkedanserforening afløst af en march med røde faner 1. maj, og næste reportage er fra en dans med et kostume af en kinesisk drage.

Klippene og lyden fra de forskellige steder taler for sig selv. Det bliver ikke forklaret hverken ved speak eller tekst, hvor det forgår. Billederne taler for sig selv.

De to kunstnere nævner også dobbeltheden i, at foreninger på samme tid er åbne og lukkede.

»Foreninger virker ofte som nogle lukkede rum. Selvom de er åbne, man skal jo ligesom bare melde sig til, men der er nogle koder internt, og de kan virke usynlige, og vi synes, at det er interessant at åbne for det,« fortæller Vladimir Tomić.

Specialdesignede møbler

Udstillingen åbnede på Gammelgaard i slutningen af marts, og den kan opleves til slutningen af juni. Der er dermed god tid for Herlevs borgere til at opleve den, men der er også god tid til, at den kan udvikle sig og skabe sit eget liv.

»Vi kan godt lide at involvere de mennesker og få dem til at fortsætte vores samarbejde og måske skabe et nyt fællesskab her,« siger Ana Pavlović.

Mange af foreningerne mødte op til ferniseringen, og de kan booke udstillingsrummet til for eksempel at holde møder, synge, danse eller holde arrangementer i. Udover de seks skærme er det også specialdesignede møbler , som der kan flyttes rundt på, skabt af designeren Lovorika Banović.

Ana Pavlović og Vladimir Tomić håber, at foreningerne kan samarbejde på kryds og tværs og invitere nye indenfor.

Blandt de 15 foreninger, de har besøgt, er der en del, som er sammenslutninger for etniske minoriteter i Danmark. Ved at skabe foreninger, peger Ana Pavlović på, at de i virkeligheden gør det på en meget dansk måde.

»På en måde har mange af de indvandrere faktisk taget den danske model til sig, og så dyrker det for eksempel den der besøg i en iransk forening. Jeg blev, selvom jeg ikke kunne forstå en dyt, så blev jeg så rørt af den der nærhed og intimitet mellem mennesker,« siger hun.

Vladimir Tomić peger på en anden særlig tendens, de har oplevet i foreningsdanmark.

»Mange mindre foreninger er ved at uddø, og folk bliver medlemmer af større foreninger. Det er ikke fordi, at det er færre folk, der er medlemmer af foreninger, det er bare mange af de her små foreninger, som forsvinder, og man samler sig i større. Derfor har vi også nogle af de små foreninger med,« siger han.

Også en legestue

Ana Pavlović og Vladimir Tomić er selv kommet til Danmark på flugt fra et samfund, der blev splittet på en langt mere alvorlig og grusom måde, end det er tilfældet i Danmark i dag. De voksede begge op i hver sin del af det tidligere Jugoslavien, hvor der var borgerkrig, og landet blev delt i flere nationer i 1990'erne, senere mødte de hinanden i Danmark.

Deres udstilling om foreningerne på skærm er i Gammelgaards store udstillingshal, den suppleres i hovedbygningen med et kreativt værksted for børn og voksne samt endnu en skærm, hvor filmen 'Fabula' med tegninger skildrer deres baggrund i det krigshærgede land og flugten til Danmark kombineret af en speak af deres datter, der fortæller forældrenes historie, som hun har hørt den fortalt. En film fra 2024 som tilføjes udstillingen på Gammelgaard.

Det er i øvrigt ikke den eneste udstilling, som kan opleves på museet dette forår. Som noget nyt er der to udstillinger samtidig, noget der også bliver gentaget til foråret 2027. Dette forår er den anden udstilling: Legestue, som er et blik på, hvordan vi som samfund skaber rammerne om børneliv og børns udvikling. Her ses både børne- og voksenelementer fra hverdagen på en ny måde, det er skabt af et andet kunstner- og ægtepar: Javier Alvarez Sagredo og Sofie Winther.

Begge udstillinger kan opleves frem til 28. juni. De kommende dage er åbent skærtorsdag, langfredag og påskelørdag, men lukket første og anden påskedag.

LÆS OGSÅ: Saxbo blev genindviet - nu som billedskole og udstillingssted