LIVE klokken 18: Hvem får Herlev Bladets priser?
Årets Herlevit og Årets Sportsprofil kåres på Store Scene fra fredag klokken 18. Sendes også live fra Herlev Bladets Facebook.
Hvem bliver Årets Herlevit og Årets Sportsprofil? To traditionsrige priser, der gives til den eller dem, som særligt har udmærket sig det seneste år. Som sidste år bliver Herlev Bladets priser overrakt direkte fra Store Scene på Herlev Bygade fra klokken 18. Er man så uheldig ikke selv at kunne være tilstede, så sender Herlev Bladet også live fra prisoverrækkelsen fra sin Facebookkanal.
Årets Herlevit 2023 blev Sten Nielsen fra Herlev Bordtennis, mens Herlev Eagles løb med titlen som Årets Sportsprofil på grund af DM-bronze-medaljen, og vinderne i år kommer i fornemt selskab med en masse unikke herlevborgere, der gennem tiden har vundet hæderen.
Sådan foregår det
Det er en komité bestående af Herlev Bladets bestyrelse og Herlevs borgmester, Thomas Gyldal Petersen (S), der har valgt Årets Herlevit på baggrund af forslag fra Herlev Bladets læsere eller forslag, de selv har taget med.
Årets Sportsprofil er fundet blandt de fem kandidater, som Herlev Bladets redaktion har valgt og portrætteret i det forgangne år. Herlev Bladets læsere har her på nettet og i avisen kunne stemme på deres favorit, og vinderen er altså den/dem med flest stemmer.
Kandidaterne:
- Caroline Kirkegaard Bruun, Hjortespring Golfklub
- Elias Idrissi, Herlev Boxing
- Marguerit Silke Siggaard og Albert Lehmann-Strøm, Vivis Dans
- Theis Houlberg, Herlev/Hjorten Squash
- U17-piger, BMS Herlev Basket
Se med live og læs det store portrætinterview med Årets Herlevit her på hjemmesiden og i Herlev Bladet næste uge.
Årets Herlevit – tidligere kåringer:
1990 Edith Hansen, bloddonorsagen
1991 Else Eilertsen, Røde Kors besøgstjeneste
1992 Gethe Jacobsen, Trivsel, Idræt, Motion (TIM)
1993 Leif Hansen, HI Fodbold
1994 Ib Staal, servicestationsejer
1995 Helge Christensen, leder af Herlev Pigekor
1996 Stig Larsen, fhv. redaktør på Herlev Bladet
1997 Bendt ’Store Ras’ Rasmussen, ældrearbejdet, Hjulmandens Hus
1998 Adam Villaume, Herlev Ungdomsråd
1999 Erik Tvernø, formand for HI, formiddagsfilm, Ældresagen m.v.
2000 Leila Andersson, HI minisport
2001 Torben Juhl, naturvejleder
2002 Kjeld Tannenberg, herreekviperingshandler, Herlev Handelsforening
2003 Flemming Nordenhof, forfatter og instruktør
2004 Bjarne Christiansen, HI Ishockey
2005 Viola Mortensen, OK klubben
2006 Johnny Nielsen, HI, Herlev Festival og Herlev Jazzklub
2007 Bo Mondrup de Fries, B1973
2008 Kai Dige Bach, brændselshandler og iværksætter
2009 Britt Spangsberg, fhv. redaktør på Herlev Bladet
2010 Jette Hoffmeyer, Leder af Herlev/Hjortespring Egnsmuseum
2011 Erik Bjarne Nielsen, Herlev Boligselskab, Kagsgården, Kontaktstedet
2012 Ole Steen Nielsen, HI, Gammelgaards Venner, HI Fitness, Lions Club, Herlev Festuge m.m.
2013 Tom Andersen Kjær, Hospitalspræst ved Herlev Hospital og sognepræst i Herlev Sogn
2014 Bjarne Kaspersen Hansen, Formand for Herlev-Hjortespring Historiske Forening m.m
2015 Stig Wessberg, erhvervsmand der blandt andet har stået for mange byggeprojekter
2016 Jimmy Gørtz, formand for Røde Kors i Herlev
2017 Maj-Britt Mikkelberg, formand for Herlev Svømning
2018 Kjeld Hansen, formand for HI Fodbold og tidligere borgmester
2019 Lars Nybroe, Broen Herlev
2020: Corona-pause
2021: Lisbeth Hallengreen Adler Nielsen, Ahelp2u.dk, Kildegårdens Venner og Natteravnene
2022: Rachid Idrissi, formand Herlev Boxing og arrangør af Herlev Fight Night
2023: Sten Nielsen, formand Herlev Bordtennis
Der er lukket for kommentarer