Lokalarkivet 50 år: “Vi er civilsamfundets DNA-bank”

Thomas Gyldal Petersen (S) holdt fredag en af sine sidste taler som borgmester, da Herlev Kommunes Lokalarkiv markerede sit 50 års jubilæum for arkivets frivillige i lokalerne på biblioteket, hvor de har hjemme.

Han kom vidt omkring, via renæssancen og Firenze nåede han til Herlev-ånden, som han mener, er det vigtigste i lokalhistorien. Det handler ifølge Thomas Gyldal Petersen især om, at alle uanset baggrund skal have en chance og kunne gribe efter muligheder, og mennesker skal mødes i fællesskab på tværs af sociale forskelle. Det er, hvad han har oplevet gennem sit liv i Herlev siden fødslen i 1975, året efter lokalarkivet blev grundlagt.

»Bygningerne er vigtige, men Herlev-ånden er det vigtigste,« fastslog han og nævnte, at ånden derfor er vigtig i et lokalarkiv, akkurat som han også mener, at samtidshistorien – det som sker lige nu – er vigtig.

Et råd fra ham til lokalarkivets fremtid er at satse mere på samtiden og på den måde appellere til nogle yngre kræfter blandt de frivillige i arkivet.

Vi er civilsamfundets DNA-bank

Udover manuskriptet

Thomas Gyldal Petersen roste lokalarkivet og fremhævede blandt andet, at de med årets budgetaftale havde fået 250.000 kroner mere i støtte de kommende fire år, da de udgør en vigtig funktion i byen.

Hans tale gik langt ud over det manuskript, han havde med. Manuskriptet blev alligevel overdraget til arkivet til fremtiden.

»Der bør dog være en bemærkning om, at det var talen, som ikke blev holdt,« lød det fra den snart forhenværende borgmester.

Herlev Kommune Lokalarkivs leder Darius Monfared måtte til gengæld undskylde, at han på et tidspunkt havde nævnt over for Thomas Gyldal Petersen, at som arkivleder ville finde det interessant, hvis borgmesteren gik af utide – så ville der være noget guf til arkivet. Det er hermed gået i opfyldelse.

»Men det var jo ikke sådan ment,« tilføjede han med et grin.

Nu kan der snart oprettes en mappe med arkivmateriale under titlen: ‘Thomas Gyldal Petersen, borgmester 2011-2025’, da hans periode lige nøjagtigt går ind over nytår, inden han træder tilbage.

Det er i øvrigt det andet borgmesterskifte, at Darius Monfared oplever i Herlev. Han tiltrådte i lokalarkivet i 2010, året inden Kjeld Hansen (S) gav stafetten videre til Thomas Gyldal Petersen.

Udover de mange tekniske og organisatoriske ændringer som der har været på arkivet gennem de 14 år, nævnte Darius Monfared, at han skiftede arkivets fokus fra landsbyens historie til velfærdsbyens historie, apropos borgmesterens opfordring til samtidshistorie.

Civilsamfundets DNA-bank

Darius Monfared fremhævede, at de omkring 25 frivillige er nødvendige for at få arkivet til at fungere, og han sætter stor pris på deres indsats. Og her er der en rød tråd til, at det var borgere og ikke kommunen, som i 1974 tog initiativ til at oprette arkivet i Herlev. Det var med udgangspunkt i det, som nu hedder Herlev-Hjortespring Historiske Forening, som stadig er samarbejdspartner til lokalarkivet.

»Vi er ikke et administrativt arkiv. Vi er civilsamfundets DNA-bank. Vi er borgernes, foreningernes og det lokale erhvervs- og handelslivs arkiv,« fastslog Darius Monfared.

Blandt de frivillige i arkivet er Bente Andreasen, som har været med i næsten 20 år.

»Jeg er født i Herlev på den vej, som nu hedder Klintekongevej. Jeg ville gerne give noget tilbage til byen, da min mand var død, og jeg skulle finde på noget at lave, og den lokale historie er meget interessant,« sagde hun som begrundelse for at være blandt de frivillige.

Herlev Kommunes Lokalarkiv, som har hjemme på Herlev Bibliotek, har åbent for borgere hver tirsdag klokken 10-13 og torsdag klokken 15-18.

LÆS OGSÅ: Lokalhistorie på sporet, da S-toget kom til Herlev