Lokale dagligvarebutikker om de mange butikstyverier: Det rammer kunderne i sidste ende

For købmanden i Rema 1000 i Dildhaven kan det være selve eksistensgrundlaget, der er i fare, når antallet af butikstyverier år efter år bare stiger.

»Som selvstændig koster det mig på bundlinjen. Det er jo min egen formue, men det går også ud over samfundet på sigt,« lyder det fra Daniel Høngaard Corinth-Hansen, og det kan distriktschefen i Netto og varehuschefen i Føtex, Herlev Bymidte, tale med om.

Vi bruger også tid og medarbejdere på at håndtere tyverierne, og der skal virkelig meget til, før hammeren falder

»Det kan betyde dyrere varer og ringere service, fordi vi bliver nødt til at finde de tabte ressourcer et andet sted. Vi skal jo tjene penge, og hvis vi ikke gør det, så er der ingen grund til at drive virksomhed,« forklarer Søren Knudsen fra Føtex, bymidten.

Fælles for ham og de to andre er, at den voldsomme stigning, som ifølge en analyse fra De Samvirkende Købmænd (DSK) vil koste dagligvarehandlen over to milliarder kroner i 2024, er blevet et kæmpe problem, der ikke kun rammer dem, men også kunderne.

Hellere afvise end tilbageholde

I Salling Group Danmark, som Føtex og Netto hører under, har man i 2024 ifølge varehuschefen tabt omkring 700 millioner kroner i indtjening som følge af butikstyverier, og varehuschefen vil anslå, at det for hans butik alene drejer sig om 300.000 til 400.000 kroner i 2024. Dertil kommer varer, der er blevet ødelagt, og de negative afledte effekter som følge af tyverierne, der gør, at det er blevet dyrere at drive butik. Det kan for eksempel være den tid, der går med at låse varer ind i skabe og sætte alarmer på plus det, som alarmerne koster.

»Vi bruger også tid og medarbejdere på at håndtere tyverierne, og der skal virkelig meget til, før hammeren falder. Derfor er det ikke altid, at vi sidder med to til tre ansatte og venter i de én til to timer, som det kan tage, før politiet kommer. Det er jo kun et fåtal af tyverierne, der bliver registreret,« forklarer Søren Knudsen og understreger, at han har forståelse for, at politiet mangler ressourcer, men det nytter heller ikke noget, at når de så dukker op, så følger de tyven ud af butikken og giver vedkommende en mindre bøde.

»Vi har lavet en aftale med vores ansatte om, at hellere afvise end at tilbageholde, fordi vi bruger mange ressourcer på det, uden at det har konsekvenser,« påpeger Søren Knudsen og tilføjer, at de nok af samme årsag har mange gengangere.

»Nogle af dem, som stjæler, fordi det er deres job, kender man ligefrem ved navn,« fortæller han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Anmelder ikke

Distriktschef i Netto, Frode Engelstad, som driver 11 butikker i Herlev, Skovlunde og Ballerup, har de samme erfaringer.

»Vi kan ikke fange tyvene, når vi er få i butikken, så vi laver ikke anmeldelser, når vi får varer tilbage, det har vi ikke ressourcer til,« påpeger han og oplyser, at alle hans 11 butikker dagligt forhindrer tyverier – nogle gange kan en enkelt butik have seks til syv såkaldte afværgelser på en aften.

Derudover sker det ugentligt, at tyve forlader en butik med en to til hele kundevogne fyldt med varer uden at betale for dem.

»Så der er kæmpe mørketal i forhold til antal anmeldelser, for tit fanger vi tyve, som vi lader gå uden at anmelde det,« siger han.

LÆS OGSÅ: Fingerplan 2.0 – nye bud på hovedstadsområdets udvikling

Men gør I så ikke jer selv en bjørnetjeneste, for der er vel en risiko for, at de kommer tilbage dagen efter?

»Om vi fanger dem eller slipper dem fri betyder ikke så meget. Konsekvensen ifølge min opfattelse er for lille samfundsmæssigt. Hvis du bliver taget af politiet, så får du en bøde og en plet på din straffeattest, så selvom vi skulle anmelde det, så kommer de tilbage alligevel,« vurderer Frode Engelstad og henviser til Trygfondens Tryghedsundersøgelse 2024, hvor 21 procent svarede, at de i et eller andet omfang kunne acceptere, at man tager lidt varer uden at betale.

Det er siden blevet understøttet af en pilotundersøgelse fra De Samvirkende Købmænd (DSK), som viser, at næsten fire ud af 10 danskere ikke fuldt ud afviser butikstyveri.

Alle typer stjæler

Spørger man Frode Engelstad tyder det på, at der er sket et skred i samfundsmoralen, som nok har udviklet sig fra corona-krisen og frem. Blandt andet fordi priserne er steget drastisk, og det er ifølge ham trist. For én ting er de udenlandske organiserede bander, som stjæler og også er blevet grovere i deres adfærd, men en anden er Familien Danmark. Det er Søren Knudsen fra Føtex enig i.

»Tidligere kunne man se og nemt holde styr på, hvem der stjal, men vi har erfaret, at det er hr. og fru Jensen, familier, børn og lidt alle. Det er vi rigtig kede af, at der er kommet et billede af, at det er acceptabelt. Holdningen til, at det gør ikke noget, at vi stjæler, fordi det er noget, vi stjæler fra virksomheden. Det er dét, vi gerne vil have gjort noget ved, for de hardcore kriminelle vil og har altid været der. Men vi vil gerne lære hr. og fru Danmark, at det er ikke okay at stjæle,« lyder budskabet.

Tidligere kunne man se og nemt holde styr på, hvem der stjal, men vi har erfaret, at det er hr. og fru Jensen, familier, børn og lidt alle

Og så skal man huske at behandle kassemedarbejderne godt, for i takt med de stigende tyverier er der også flere eksempler på grove og ubehagelige situationer.

I sidste halvår af 2024 blev det så grelt i Føtex, bymidten, at ansatte måtte trykke tre gange på overfaldsalarmen for at få hurtig assistance af politiet. Og i Frode Engelstads Netto-butikker bruger man mange ressourcer på at oplære og træne de ansatte i, hvordan de skal reagere og tackle konflikter. Altså udover de mange penge, der også bruges på butiksdetektiver og vagter.

»Nogle gange eskalerer det også til fysisk vold, enten med skubberier og vi har oplevet nogle bliver slået, fordi de prøvede at forhindre et tyveri, så den værste konsekvens ved det her er den menneskelige,« vurderer han og fortæller, at ansatte har bedt om at flytte butik eller helt er stoppet på grund af de psykiske påvirkninger.

Artiklen fortsætter under billedet.

Krænket på sin retsfølelse

Modsat de andre to har købmanden i Rema 1000 droppet vagterne, fordi de ifølge ham skal have en begrundet mistanke for at kunne gribe ind, og det sker sjældent. Til gengæld har han rokeret rundt i butikken for at forebygge tyveri. Der betyder, at de dyre varer såsom kød a la højrebsfileter, okse- og kalvemørbrad typisk bliver gemt væk om aftenen, hvor bemandingen er lav, mens ‘kioskvarer’, som er kendte og nemme at omsætte – det kan være Stimorol, Nescafé Guld og chokolade som Rittersport – kun føres ved kassen. Noget han taber omsætning på, men som han er nødt til at gøre.

»Det er et kæmpe problem. Jeg føler mig krænket, fordi jeg skal vurdere, om jeg har tid og råd til at stoppe en butikstyv, for selvom jeg har fuld respekt for, at politiet skal prioritere, så synes jeg, der er noget galt i samfundet,« siger købmanden, der mener loven bør ændres, både i forhold til hans juridiske muligheder for at navigere, men også i forhold til højere bøder.

der er kæmpe mørketal i forhold til antal anmeldelser, for tit fanger vi tyve, som vi lader gå uden at anmelde det

Søren Knudsen er enig:

»Det er super frustrerende, at man ikke bare kan møde på arbejde og gøre sit job, men blandt andet skal tage stilling til folks sikkerhed, hvad man må og ikke må, og så gør det ondt på ens retsfølelse, at man går på arbejde og ved, at der bliver stjålet hver dag, at nogen ødelægger det arbejde, som vi har passion for,« siger han, der også mener, at bøderne er for små, og at det er op til politikerne at finde en løsning på det voksende problem.

Frode Engelstad supplerer, at han har kendskab til, at man blandt andet i Sydspanien har hævet straffen for butikstyveri, hvilket ifølge ham har ført til faldende kriminalitet.

Hvad hvis der ikke bliver gjort noget?

Skrækscenariet er, at antallet af butikstyverier bliver ved med at stige, hvilket gør, at vi får sværere ved at finde medarbejderne, og vi får galopperende priser på varer. For mig personligt er det også, at det her bliver samfundsmæssigt acceptabelt, og vi får et skred i den generelle samfundsmoral, og det er et skræmmende billede,« siger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Politiet: Prioriteringer og valg

Politikommissær Lars Jørgensen, der er leder af lokalpolitiet i Herlev, Rødovre og Hvidovre under Københavns Vestegns Politi, bekræfter, at man ser en stigende tendens i antal anmeldte butikstyverier, og at der nok også er et mørketal i den forbindelse, da nogle ikke anmelder. Noget han vil opfordre alle butikkerne til at gøre og gerne online, fordi det giver politiet et reelt overblik over problemets omfang. Til reaktionstiden, som dagligvarebutikkerne påpeger er for lang, lyder det.

»Hvis vi har mulighed for det, kommer vi alt det vi kan, men der kan opstå situationer, hvor vi skal køre til andre hastende opgaver. Vi vurderer fra situation til situation, og hver dag bliver der foretaget valg og prioriteringer, men vi vil rigtig gerne gøre alt, hvad vi kan, og ja, selvfølgelig er det også et spørgsmål om ressourcer,« forklarer han og tilføjer, at de også kan komme ud præventivt for at rådgive butikkerne i, hvordan de bedst muligt kan sikre sig.

FAKTA:

Man forventer op mod 28.000 anmeldte butikstyverier i 2024, hvilket er en stigning på ca. 13 procent sammenlignet med det hidtidige rekordår, som var 2023. Kilde: DSK

En ny analyse blandt Dansk Erhvervs medlemmer viser, at 57 procent af virksomhederne har undladt at anmelde butikstyveri, fordi de ikke troede på, at de ville få noget ud af det. Og 49 procent mener ikke, at politiet har ressourcer til at prioritere anmeldelserne. Kilde: Dansk Erhverv

Herlev Bladet skrev også om butikstyverier og vold mod ansatte i 2024. Læs mere her.