Lokalt og globalt: Folkemord eller ej splittede politikere til valgmøde

»Det her er ikke en krig. Det her er et folkemord,« lød det fra de radikales Esat Senturk på Herlev Gymnasium & HF, da der torsdag var paneldebat med fem partier inden folketingsvalget på tirsdag.

Denne bemærkning var blandt andet henvendt til Socialdemokratiets folketingsmedlem Maria Durhuus, da hun inden da på baggrund af spørgsmål fra eleverne om Israel/Palæstina-konflikten ikke ville sige klart, om der var tale om folkemord ved konflikten i Gaza.

»Det er meget komplekst det her. Den her konflikt er noget af det sværeste, jeg har oplevet. Er det et folkemord? Og hvad med Hamas?« spurgte hun med henvisning til det omfattende terrorangreb 7. oktober 2023, hvor over 1200 israelere blev dræbt af palæstinensiske terrorister hovedsageligt fra gruppen Hamas, hvorefter Israel angreb Gaza for at ramme Hamas, hvor mere end 60.000 har mistet i livet over flere år ifølge flere internationale kilder.

Maria Durhuus erkendte, at hendes eget parti og regering havde været for længe om at tage afstand fra det, som skete i Gaza, og der ikke bør eksporteres våben til Israel, som flere medier har dokumenteret er sket. Hun betonede samtidig det problematiske i, når danske jøder føler sig truet, også i nogle tilfælde når de er på uddannelsesinstitutioner i omegnskommunerne.

Den her konflikt er noget af det sværeste, jeg har oplevet. Er det et folkemord? Og hvad med Hamas?

Temaer fyldte for meget

Hun beskyldte samtidig Enhedslisten for ikke at have taget klart afstand fra Hamas, hvilket Ibrahim Benli fra Enhedslisten klart afviste og nævnte, at det havde de gjort lige med det samme efter 7. oktober 2023, men han savnede, at andre partier tog afstand fra Israel.

»Det er vigtigt at skelne mellem Israel og jøder, jeg er også bekymret for jødernes sikkerhed. Min lillesøster er gift med en, som har jødisk baggrund. Det handler ikke om jøder, det handler ikke om palæstinensere. Det handler om staten Israel, der begik folkemord, lad os kalde det for, hvad det er,« sagde han.

Debatten på Herlev Gymnasium & HF havde været i gang i over en time, da stemningen for alvor kom op på kogepunktet, da Israel/Palæstinakonflikten blev et tema som det sidste. Indtil da havde emner som fødevarepriser, kollektiv transport, SU og forurening af drikkevand været oppe at vende. Der var spørgsmål fra elever til alle emner, og der var klapsalver og engagement paneldebatten igennem.

Valgmøde for anden gang

Dette valgmøde var arrangeret i løbet af særdeles kort tid med historie- og samfundsfagslærer Bilal Nazir som primus motor. Tidligere i valgkampen havde der været paneldebat på gymnasiet, som skabte noget polemik efterfølgende, da udlændingepolitik og Israel/Palæstinakonflikten kom til at dominere alt for meget ifølge fleres opfattelse. Både for at flere elever kunne opleve en valgdebat og for at få flere temaer med, blev der derfor holdt et valgmøde mere.

»Nogle temaer kom til at fylde for meget, og det var en manglende rammesætning for vores side, elevernes spørgsmål gik på udlændingedebat og Israel/Palæstina, fordi det er nogle spørgsmål, der optager dem mere end nogle andre, derfor blev debatten ensidig. Det var gode spørgsmål, og der var lange snakke bagefter, men debatten var ikke optimal,« sagde Herlev Gymnasium & HF's rektor Mads Glendorf om det første valgmøde, inden valgmøde nummer to gik i gang.

Farfar blev tortureret

Valgmøde nummer to var i gang i en times tid, hvor blandt andet prisen på kollektiv trafik, drikkevandets kvalitet og prioriteringer inden for uddannelse og SU var noget af det, som vakte størst debat både blandt politikerne imellem og eleverne. Da de to sidste temaer: muligheden for at få dansk statsborgerskab for unge og Israel/Palæstina kom op, steg intensiteten. En hel del af eleverne på Herlev Gymnasium & HF har udenlandsk baggrund, og en del af dem har palæstinensiske rødder, og i det hele taget var der blandt eleverne generelt sympati for den palæstinensiske sag.

At det ikke kun handlede om holdninger og faktuelle spørgsmål, men også i nogle tilfælde et personligt og følelsesmæssigt engagement, kunne man blandt andet høre på en elev, som udtalte:

når man har frihed, så har man også et ansvar for sig selv og for at opføre ordentligt

»Jeg har oplevet det her med mine egne øjne. Jeg har set min egen farfar blive tortureret af israelere. Min farfar var ikke soldat og havde intet med Hamas at gøre. Han havde intet med noget at gøre. Han passede sin familie og havde et bageri, hvor han gav mad ud til dem, der havde brug for det. Det er jo et plet på verdenshistorien.«

Debatten blev så følelsesladet og oprevet, at Maria Durhuus på et tidspunkt udbrød:

»Prøv lige at høre, hvad jeg siger. Hvis jeg skal svare, så vil jeg også have lov til at svare.«

Skal opføre sig ordentligt

Da debatten om dansk statsborgerskab var oppe at vende, slog Liberal Alliances Hanne Bjørn fast, at dansk statsborgerskab er 'en gave og ikke en rettighed', og hendes parti ønsker at stramme adgangen til det.

»Men hvis man ellers abonnerer på, at en demokrati er godt, og det er sundt at leve i en demokrati, man går ind for ligestilling, og man bakker op om den danske kultur, så har man jo alle muligheder for at være her. Men de få, og det er få, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt og begår kriminalitet, dem mener vi ikke skal have dansk statsborgerskab,« sagde hun og mente også, at det er i orden, at teenagere får karantæne i årevis, hvis de har begået lovbrud.

»I Danmark har vi frihed, og den frihed vil jeg gøre alt for at bevare. Men når man har frihed, så har man også et ansvar for sig selv og for at opføre ordentligt. Og det har man også, selvom man er en 16-årig dreng,« fastslog hun.

Det fik de radikales Esat Senturk til at konstatere, at på Christiansborg findes politikere, der har begået lovbrud, og her henviste han blandt andet til Liberal Alliances partiformand Alex Vanoslagh, der har erkendt at have taget kokain, ikke bare som helt ung men også en eller to gange, efter han blev partiformand. Herefter fik Hanne Bjørn et træt blik i øjenene.

Glemmer omegnen

Både Hanne Bjørn og Ibrahim Benli er to velkendte politikere i Herlev, som har siddet i kommunalbestyrelsen i mere end otte år, og de roste gensidigt hinanden for at være godt selskab gennem årene på trods af uenigheder. Ved siden af dem stod viceborgborgmester i nabobyen Gladsaxe, der ejendommeligt nok hedder Søborg til efternavn - og Astrid til fornavn. I den indledende debat fremhævede hun, at politikere på tværs af partier i Københavns Omegns Storkreds bør prioritere at kæmpe for forstæderne til København.

»Det er som om, at det er Jylland eller midt i København, der er fokus på, mens man glemmer os, der bor herude og har problemer med trafik og mangler boliger og grønne områder. Det vil jeg arbejde for kommer højere op på dagsordenen,« sagde hun.

I panelet var der over en bred kam enighed om, at det er for svært og tager for lang tid at komme på tværs af kommunerne i omegnen med kollektiv trafik, en problematik der ofte er blevet påtalt af borgere i Herlev, når det for eksempel gælder om at komme til og fra Rødovre.

LÆS OGSÅ: I sidste uge var der valgmøde på bryggeriet Gamma