Louise-drabet dag 9: Lokal borger udpegede tiltalte fire dage efter drabet

I sagen om drabet på Louise Borglit i Elverparken 4. november 2016 har der flere gange været kritik af politiets gøren og laden. Både af forsvarer Christina Schønsted og af flere af vidnerne. Torsdag denne uge, hvor det 9. retsmøde i sagen, fandt sted, var ingen undtagelse.

Som ved sidste retsmøde kom kritikken også denne gang fra en lokal borger i vidneskranken. Han arbejdede som social- og sundhedsassistent (SOSU) på Psykiatrisk Center Ballerup, da drabet fandt sted, og han stødte første gang på den tiltalte dagen efter 7. november 2016, hvor den dengang 23-årige mand lod sig frivilligt indlægge på den lukkede afdeling. Det var fire dage efter Louise-drabet i Elverparken.

Af indlæggelsespapirerne fremgik ifølge SOSU-assistenten blandt andet, at den tiltalte havde flere domme for vold og røveri og et tilhold mod at opsøge sin mor, som han havde truet med en kniv. Desuden blev han vurderet som psykotisk sandsynligvis på grund af stoffer, farlig og truende.

der gik en time, fra jeg var mødt, så havde jeg en mistanke. Det virkede fuldstændig surrealistisk, at jeg skulle stå i den situation

»Jeg synes selv, det var en lidt kryptisk indlæggelse. Det er ikke normalt, at patienter kommer til os og ber om at blive indlagt på den lukkede. Normalt kommer politiet med dem,« fortalte han i retten, hvor han også forklarede, at han fik kendskab til Louise-drabet 4. november om aftenen, da han blev ringet op af et familiemedlem, der bor 50 meter fra gerningsstedet.

»Tiltaltes udseende passede perfekt til det rundkastede signalement. Han gik meget med hættetrøjen trukket op over hovedet. Han lignende lidt digteren Yahya Hassan. Jeg ved også, hvor han boede, jeg bor selv meget tæt på gerningsstedet, så jeg kender området. (…) Jeg føler, der gik en time, fra jeg var mødt, så havde jeg en mistanke. Det virkede fuldstændig surrealistisk, at jeg skulle stå i den situation,« forklarede han i retten og fastslog, at hans mistanke var 100 procent.

Tog et billede af tiltalte

Derfor gik han til sin afdelingsleder, som beroligede ham med, at den indlæggende overlæge havde haft den samme mistanke, hvorfor politiet allerede var tilkaldt.

SOSU-assistenten dristede sig også til at tage et billede af den i dag tiltalte, som blev vist i retten, og hvor man ser den tiltalte sidde iført sin hættetrøje. Adspurgt om det ikke var et brud på reglerne, svarede han:

»Jeg tog et billede af ham (tiltalte, red.), som jeg ville forelægge politiet, fordi min oplysningspligt i det her tilfælde står langt højere end min tavshedspligt, men det er ikke noget, jeg har gjort før, og heller aldrig noget jeg vil komme til at gøre igen,« understregede han, der også var tilstede under politiets afhøring af den unge mand i 2016 og i retten ikke lagde skjul på, at han var skuffet over tilgangen.

Jeg sagde til politiet: ‘Jeg håber, I går videre i det her spor, for jeg er temmelig sikke

»Han (tiltalte, red.) sagde nej til at have været til stede på gerningstidspunktet. Han havde være i Bagsværd hos en ven 4. november, men han ville ikke oplyse hvem. Han virkede ganske neutral i stemmen. Forhøret var temmelig kort, hvis jeg skal være ærlig. Jeg fik indtryk af, at man egentlig ikke var særlig interesseret i, om det skulle være ham. Jeg var frustreret over, at det ikke førte til mere. Jeg sagde til politiet: ‘Jeg håber, I går videre i det her spor, for jeg er temmelig sikker på, at det her kunne være gerningsmanden, og jeg har selv tænkt mig at henvende mig og sende et billede’,« sagde han og fik et visitkort.

»Jeg synes ikke, interessen var overvældende,« konkluderede han, der som lokal ærgrede sig over sagens forløb.

»Den her sag har haft min fulde bevågenhed, min familie bor på den anden side af gaden. Vi har talt om, at tiltalte kunne være gerningsmanden, og vi er da ærgerlige over, at der skulle gå seks år,« lød det fra SOSU-assistenten, der også fortalte, at den tiltalte til at starte med blev indlagt på afdelingen for akut sindssyge, men efter få dage blev det vurderet, at hans tilstand mere drejede sig om personlighedsforstyrrelse.

Uhyre sjældent at tilkalde politiet

Dagens retsmøde bød også på to andre af anklagerens vidner fra Psykiatrisk Center Ballerup. Dels den overlæge, der indlagde ham og tilkaldte politiet, og dels den tiltaltes kontaktperson på stedet.

Overlægen kunne blandt andet fortælle, at den tiltalte på indlæggelsestidspunktet havde svært ved at skelne mellem, hvad der var rigtigt og forkert, havde hallucinationer, utvivlsomt var psykotisk og ifølge overlægen til fare for andre. Desuden skulle han i forbindelse med indlæggelsen have sagt, at han aftenen før var i Bagsværd, tog kokain og andre stoffer, og at der var sket noget, som ikke skulle være sket.

LÆS OGSÅ: Louise-sag dag 8: Flere bryder i gråd

»Jeg fik mistanken på grund af min samlede vurdering af journaloplysningerne (følelsesmæssig ustabil tilstand), det der blev sagt (sket noget der ikke skulle være sket) og måden, det blev sagt på,« forklarede overlægen og tilføjede, at den tiltalte også havde sin færden i nærområdet til gerningsstedet, og at der også var noget med politiets signalement, der fik en klokke til at ringe.

»Hvor kraftig var din mistanke?«, spurgte specialanklager Bo Bjerregaard.

»Det har vi ikke en skala for. Men jeg syntes, det var nødvendigt at orientere politiet, og min daværende klinikchef var enig,« understregede overlægen, der også gav udtryk for, at det var første gang siden sin ansættelse i 1999, at han havde alarmeret politiet. Han kendte også kun til ét andet tilfælde, hvor en kollega havde gjort noget lignende.

Skabte postyr og blev smidt ud

Den tiltaltes kontaktperson på Psykiatrisk Center Ballerup kunne på dagens retsmøde supplere med, at den tiltalte under sin frivillige indlæggelse skabte sig meget postyr på afdelingen blandt andet solgte han stoffer til de andre, at det var derfor han endte med at blive smidt ud.

»Man vidste ikke helt, hvor man havde ham. Det var ikke sådan, hvor man tænkte, at ham vil man bare gerne vende ryggen til. Der var flere konflikter med ham. Nogle af de ting jeg oplevede var, at han forsøgte at intimidere flere af de andre også,« forklarede kontaktpersonen, der påpegede, at man efterfølgende på grund af det ligefrem skærpede sikkerheden på afdelingen, så der var to til at tage imod de nye patienter frem for en.

Der siger han: ‘Jeg har gjort noget grusomt/forfærdeligt’. Det siger han to gange

»Der kommer nogle makabre verbale trusler i den gad, så jeg tænker, det her må vi tage seriøst, jeg kan ikke huske ordret, hvad han siger, men det er i et omfang hvor vi tænkte: ‘Det her skal tages alvorligt’,« nævnte han.

Han huskede også en episode i en træningshal med flere patienter deriblandt tiltalte, hvor den tiltalte efter træningen, og de andre er gået, sidder som forstenet.

»Der siger han: ‘Jeg har gjort noget grusomt/forfærdeligt’. Det siger han to gange. ‘Er det noget, du har lyst til at tale om’, spørger jeg, men der bliver ikke svaret. Efter 10 til 15 sekunder, som var bemærkelsesværdige, gik han,« fortalte kontaktpersonen i retten.

Han havde i tiden efter forsøgt at spørge ind til det, men uden held. Desuden skulle sådanne samtaler også foregå på patientens præmisser, lød det.

Senere fik personalet ifølge kontaktpersonen at vide, at den tiltalte havde et alibi, så man skulle se bort fra den mistanke og den snak, der florerede.

Havde uledsaget udgang

De tre vidner blev også spurgt ind til, om der var et toilet ved siden af det lokale, hvor nye patienter bliver sluset ind. Det skyldes, at den tiltalte tidligere har fortalt en historie om, at han skulle have skaffet sig af med drabsvåbenet i forbindelse med sin indlæggelse ved at vikle det ind i papir og smide det i skraldespanden. Til det kunne kontaktpersonen fortælle, at det var der. Forsvarer Christina Schønsted fik via sine spørgsmål dog belyst, at der i forbindelse med den obligatoriske visitation og generelt set ikke er noteret fund af nogen kniv i perioden.

Forsvareren pointerede også, at ‘det forfærdlige’, der skulle være sket, ikke nødvendigvis behøver at relatere sig til drabet 4. november, da det er sagt og nedskrevet 7. Derudover stillede hun spørgsmålstegn ved, hvor farlig man anså den tiltalte for at være, når nu man i perioden tillad ham at gå på uledsaget udgang.

Skiftede personlighed

Anklageren havde også indkaldt den tiltaltes ekskæreste, onkel og tidligere cellekammerat. Førstnævnte var den tiltalte kæreste med i 2017, indtil han  blev varetægtsfængslet, tiltalt og i 2019 dømt for at have forsøgt at slå hende ihjel. Forløbet har givet hende traumer og så mange fysiske og psykiske skader, at hun på dagens retsmøde var meget påvirket og havde svært ved at huske mange ting. Dog fik hun tegnet et billede af den tiltalte som en, der var voldelig, manipulerende og uden skrupler.

»Han kunne skifte personlighed på et splitsekund. Til ren ondskab, du kunne se det på hans øjne,« fortalte hun i retten, hvor hun også nævnte, at han brugte næsten hele hendes mors arv til narko og dyrk mærkevaretøj.

Onklen kunne også fortælle, at familien havde et godt forhold til den tiltalte indtil 15-års-alderen, hvor det begyndte at gå ned ad bakke.

LÆS OGSÅ: Louise-drab dag 6: Agent: Tiltalte erkendte

Efter ikke at have set ham i en årrække, begyndte han at komme hos dem igen og kontaktede dem ofte især i efteråret 2016, hvor hans forældre og bror havde droppet kontakten med ham. Ifølge onklen fordi de var utrygge ved ham. Noget onklen, som er tiltaltes mors bror, også begyndte at blive.

»Han var tydeligt desperat, men vi kunne sidde og snakke, når han kom forbi. Når han ringede i telefonen, lød han mere desperat. Der foregik alt muligt i hovedet på ham. Det blev mere tydeligt i oktober-november 2016,« forklarede onklen, der også i weekenden efter drabstidspunktet 4. november blev ringet op af sin nevø.

»Han ringede til mig og var langt ude og sagde, at nu var alting lige meget, og nu ville han tage ud og slå sine forældre ihjel. Jeg brugte lang tid på at forsøge at ringe ham op igen,« kunne onklen huske.

Mandagen efter tog den tiltalte selv ifølge onklen til Psykiatrisk Center Ballerup.

Snakkede (for) meget

Generelt kunne samtalerne med nevøen ifølge onklen være temmelig flagrende og handle om alt lige fra stoffer til bander til:

»Han ringer også og siger, han er blevet far, og vi bliver inviteret til barnedåb og får et tidspunkt og en kirke, og jeg møder op, men så er der ingen barnedåb,« lød det fra onklen, der adspurgt fra forsvareren erkendte, at hans nevø nok kunne have en tendens til at være ‘stor i slaget’ og snakke meget.