Herlev Bladet

Lyskryds spærres: Kun muligt at køre ligeud og svinge til højre på ringvejen

Hovedstadens Letbane skal opsætte køreledninger på Herlev Ringvej i perioden 14. til 18. juli.

Letbane-arbejdet lakker mod enden, men der mangler stadig nogle vigtige detaljer såsom opsætning af køreledninger, så der kan komme strøm på togene. Det sker i dagene 14. til 18. juli og betyder samtidig, at man bliver nødt til at spærre tre lyskryds lang Herlev Ringvej delvist af. Overordnet set betyder det, at man kun kan køre ligeud og dreje til højre på ringvejen.

Det oplyser Hovedstadens Letbane i en pressemeddelelse, hvor det også fremgår, at arbejdet vil ske i to etaper.

LÆS OGSÅ: Lokalplaner for rækkehuse deler vandene

Trafikomlægning fra 14.-16. juli (fase 1)
Fra mandag 14. juli kl. 20 og frem til onsdag d. 16. juli kl. 20 vil arbejdet påvirke trafikafviklingen i krydsene Herlev Ringvej/Lyskær og Herlev Ringvej/Mileparken.

Trafikomlægninger fra 16.-18. juli (fase 2)
Fra onsdag 16. juli kl. 20 og frem til fredag 18. juli kl. 14 vil arbejdet påvirke trafikafviklingen i krydset Herlev Ringvej/Herlev Hovedgade.

Cyklister og fodgængere

Langs Herlev Ringvej er cykelstierne på begge sider af vejen åbne som normalt, lyder det af pressemeddelelsen. Gående og cyklister, der skal på tværs af Herlev Ringvej, vil have mulighed for at gøre det via sluser over letbanesporet. Dog kan det ske, at noget af vejen er spærret, hvorfor man bliver bedt om at benytte den modsatte side, hvor cyklister især skal være opmærksomme på, at de skal trække deres cykel. Der kommer skiltning op, lyder det.

Busserne vil også blive omlagt, og nogle stoppesteder vil blive flyttet eller nedlagt.

Illustrationer: Hovedstadens Letbane
Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!