Herlev Bladet

Må vente endnu længere: Formentlig først solceller i 2026

Herlev Kommunalbestyrelse har vedtaget principielt at danne et solcelleselskab, men først skal der lige afklares et par ting mere, inden man for alvor kan komme i gang, hvilket skaber frustration blandt politikerne.

I en tid med fokus på grøn omstilling og bæredygtige løsninger, skulle man tro, at det er en enkelt sag at placere solceller på kommunale bygninger. Men det er det ikke.

Der var ellers sat penge af til at sætte solceller op på Herlev Kommunes bygninger i 2024, det blev udskudt til 2025, da det i december stod klart, at der fortsat var jura, som skulle på plads i det fælles selskab for solceller, der skulle etableres mellem Herlev og en række andre kommuner i forsyningsselskabet HOFORs regi.

Nu har Herlev Kommunalbestyrelse i enighed truffet en principbeslutning om sammen med andre hovedstadskommuner at danne HOFOR Solcelle Holding A/S og derudover et kommunalt datterselskab i Herlev. Men der er lige nogle kriterier, som skal afklares hos Energistyrelsen omkring handlen med elektricitet mellem moderselskabet, datterselskabet og kommunen, inden man kan komme videre.

Det, vurderer kommunen, tager mindst et halvt år, og ender det positivt, skal kommunalbestyrelsen til den tid træffe den endelige beslutning om et solcelle-selskab, derefter skal selskabet formelt dannes, og så kan der skabes en plan for kommunale solceller i Herlev og andre kommuner, inden de kan placeres. Meget tyder derfor på, at det heller ikke bliver i år, at de kommunale solceller kommer op.

»Det er det første step i at komme i gang. Jeg håber da, at det kan ske inden nytår, men realistisk set bliver det nok først i 2026,« siger SF's Arly Eskildsen, der formand for klimahandleplansudvalget i Herlev Kommune, er særdeles frustreret over, hvor besværligt det er at få solceller på kommunale bygninger.

Folketinget og staten lægger ualmindeligt mange hindringer i vejen for at kommunerne kan komme i gang

Udfordring med bureaukrati

Han fortæller, at han første gang rejste forespørgslen om kommunale solceller i kommunerne i 2014. Men det var og er ikke så lige til. Den kommunale økonomi måtte ikke blandes sammen med elproduktion fra solceller, lød det fra staten, og i begyndelsen var det et krav, at der skulle oprettes et selskab for hver kommunal bygning, der skulle oprettes solceller på. Det var alt for uoverskueligt for de fleste.

Men for nogle år siden blev det muligt at danne kommunale selskaber. Men det er ikke helt lige til alligevel. Der har været jura og økonomi, som skulle på plads for at skabe et solcelle-selskab på tværs af kommuner.

»Folketinget og staten lægger ualmindeligt mange hindringer i vejen for at kommunerne kan komme i gang med at sætte solceller op på vores bygninger. Vi har kæmpe udfordringer med alt det bureaukrati, der er i det. Vi skal have mulighed for at sætte solceller op på kommunale bygninger, siger Arly Eskildsen, som peger på, at der er et stigende elektricitetsforbrug til blandt andet varmepumper og elbiler, og det er afgørende også at skabe decentrale løsninger for den grønne energi.

Servicebygning, Vesterlundvej 3, pilotprojekt til solceller
Det er her på Vesterlundvej, de første kommunale solceller i Herlev skal placeres. Foto: Thomas Frederiksen

Først på Vesterlundvej

Fra alles side i kommunalbestyrelsen blev der udtrykt frustration over bureaukratiet fra statens side, da der var møde i onsdags. Socialdemokraten Lars Mann Pedersen henvendte sig til Moderaternes Denis Kucukavci og foreslog, at han kan være med til at skubbe til partifællen klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aaagard, det svarede Denis Kücükavci positivt på, men mente samtidig, at socialdemokraterne i Herlev også kan skubbe til deres eget parti, der som bekendt er i regering med Moderaterne.

Alle 98 kommuner har tidligere protesteret over for klimaministeren omkring, det er så besværligt at få etableret kommunale solceller.

»Jeg hjælper gerne med at fjerne bøvl, så længe vi bærer os ansvarligt an. For elproduktion er en kommerciel aktivitet. Og ligesom kommuner ikke producerer og sælger elbiler, så skal de heller ikke sælge strøm. Det kan de gøre i et særskilt selskab, så man ikke blander penge til plejehjem og elproduktion sammen,« har Lars Aaagaard tidligere udtalt til DR som forklaring på, hvor kommunale solceller skal ses så meget efter i sømmene. Kommunernes Landsforening (KL) argumenterede omvendt, at kommunerne netop kommer til at bruge mange kræfter på at oprette selskaber, der ikke er en kerneopgave.

Når de kommunale solceller kommer op i Herlev, er det planlagt til først at ske på bygningen med kommunens serviceafdeling på Vesterlundvej. Mens kommunen må vente, er der dog andre solceller på bygninger i Herlev, hos private virksomhede og almene boligselskaber, blandt andet er der opsat solceller i Lille Birkholm, som også har oplevet bureaukratiske udfordringer.

LÆS OGSÅ: Flertal i kommunalbestyrelsen vil flage med regnbuefarver

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!