Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Medier: En af de sigtede i terror-sag er fra Herlev

Både BT og Ekstra Bladet konkluderer fredag, at en 21-årig varetægtsfængslet mand er fra Herlev og tidligere i år blev anholdt for at sætte ild til en bus.

Onsdagens 22 anholdelser på 20 forskellige adresser og efterfølgende ni sigtelser involverer en 21-årig mand fra Herlev. Formentlig bosiddende på Højbjergvej, hvor politiet tidligere i år – i april, var massivt til stede for at anholde samme mand første gang.

LÆS MERE: Det er anden gang

Det konkluderer både BT og Ekstra Bladet fredag. Hverken Københavns Politi, som på vegne af seks politikredse leder sagen, eller PET har bekræftet formodningerne.

Bombemænd

Det fremgår af grundlovsforhørerne, som fandt sted torsdag, at alle anholdelserne skete i tidsrummet mellem klokken 12.41 og 12.51 onsdag.

Det er også kommet frem, at en kvinde på 38 år og to mænd på 21 år efterfølgende er blevet fængslet indtil 8. januar 2020 sigtet ifølge terrorparagraffen for at forberede bombesprængninger med TATP kaldet ‘Satans mor’, som skulle bruges på et uspecificeret sted i eller uden for Danmark.

LÆS MERE: Det siger naboerne

Heraf skulle den ene altså ifølge de nævnte medier være den samme mand, som blev anholdt i april i år for sammen med en anden at have sat ild til en bus på Amager Strandvej. Han blev løsladt igen i oktober.

Fredag middag var i alt seks personer blevet varetægtsfængslet i terrorsagen efter to dages grundlovsforhør.

Læs mere i næste uges Herlev Bladet

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!