Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Menighedsmøde i Præstebro: Beskyldningerne føg i Guds eget hus

Menighedsmødet i Præstebro Kirke varede lige under tre timer og kredsede primært om en gruppe borgeres kritik af det siddende menighedsråd.

Kort før klokken 18 onsdag aften havde lige under 50 mennesker indfundet sig i Præstebro Kirke. Det var nemlig blevet tid til det årlige menighedsmøde.

Og så kan det godt være, at du lige nu sidder og tænker ‘Hvad er overhovedet et menighedsmøde, og hvorfor er det noget, som Herlev Bladet er taget med til?’

Første spørgsmål kan besvares ganske kort. Et menighedsmøde er en årlig begivenhed, hvor menighedsrådet fortæller om det forløbne år i kirken, ligesom det orienterer om planerne for det kommende år. Så gennemgås budgetterne, og der er også mulighed for at komme med forslag eller spørgsmål til menighedsrådet.

LÆS OGSÅ: Ballede i Præstebro Kirke: Gruppe vil vælte menighedsrådet 

For at besvare andet spørgsmål kræver det, at vi dykker ned i dagsordenen for onsdagens møde. Her fremgår det nemlig, at menighedsrådet rigtigt nok vil tale om det forgangne og kommende år. Men det fremgår også, at det vil vende den kritik, som en gruppe borgere har rettet mod netop menighedsrådets arbejde.

Og det er her grunden skal findes til, at Herlev Bladets udsendte reporter brugte onsdag aften til menighedsmøde i Præstebro Kirke.

Indkaldelsen til menighedsmødet onsdag, hvor meningerne i den grad blev luftet.

Spørgsmål fra de fremmødte

Sagen kan ganske kort gengives sådan, at en gruppe af borgere først og fremmest startede en underskriftindsamling for at få indkaldt til et ekstraordinært menighedsmøde. Gruppen af borgere mener overordnet, at det nuværende menighedsråd har ødelagt Præstebro Kirke og skabt det, de kalder et giftigt miljø. De ønsker, at menighedsrådet enten træder tilbage eller afholder et suppleringsvalg, så flere kan sidde i menighedsrådet. Og så ønsker de sognepræst Hjørdis Kjærgaard, der blev fritstillet i sommer af Biskop Peter Birch, tilbage.

Og selv samme gruppe af borgere var da også mødt op til aftenens møde for at høre, hvad menighedsrådet havde at sige. Men de var ikke kommet bare for at lytte til beretningen af det forgangne og det kommende år.

Selvom både menighedsrådsformanden Elna Koudal og provst Peter Senbergs blankt har afvist gruppens kritik af menighedsrådet, og også udtalt, at der fra kirkens medarbejdere er tilfredshed med menighedsrådets arbejde, så var der nemlig stadig en del spørgsmål, som gruppen ønskede svar på.

Blandt andet ønskede de svar på, hvordan man konkret har håndteret de arbejdsmiljøproblemer, der har været i kirken, de ønskede svar på, om kritikken af menighedsrådet har påvirket medlemmerne, og de ønskede svar på, hvad planen er i fremtiden, nu hvor Hjørdis Kjærgaard ikke længere er præst i kirken.

Spørgsmål i samme boldgade blev også stillet af personer til mødet uden tilknytning til hverken menighedsrådet eller gruppen af borgere.

Tyk luft af ubehag

Mødet blev dog indledt ved, at der først skulle vælges en ordstyrer. Her indstillede menighedsrådet provst Peter Senbergs som ordstyrer, mens gruppen af borgere, der også kaldes komiteen for Præstebros redning, foreslog at lade Leif Thøisen, der er medlem af komiteen, være ordstyrer. Her stemte flet på provsten.

Herefter gennemgik menighedsrådsformanden Elna Koudal på en halv time de aktiviteter, der har været det forgangne år, hun gav en status på kirken og præsteboligerne, hun opdaterede forsamlingen om, hvem der sidder i menighedsrådet og fortalte samtidig, at én person har ønsket at træde ud af menighedsrådet, mens en anden er sygemeldt. Henvendelsen fra komiteen for Præstebros redning blev læst højt, planerne i fremtiden gennemgået, og så var der åbent for spørgsmål.

Og dem var der mange af.

Mange spørgsmål gik på, hvorfor man fritstillede Hjørdis fra tjeneste. Samme svar som hele tiden blev givet fra provst og stift: Det er en personalesag, og vi kommer den ikke nærmere.

Men tekniske spørgsmål om, hvad der er tilladt, og hvad der ikke er tilladt at gøre som menighedsråd, som provst og som stift blev også stillet. Nogle mere ubehageligt formuleret end andre. Flere beskyldninger blev samtidig fremført. På et tidspunkt kunne man nærmest tage og føle på ubehaget i rummet.

Præcist hvad der er blevet sagt, og hvem, der sagde hvad, har Herlev Bladet valgt ikke at videregive, da der er tale om personlige og en del grove beskyldninger, som bladet ikke har mulighed for at be- eller afkræfte.

Efter to timer blev der holdt en kort pause. Her gik lige under halvdelen af de fremmødte hjem. Måske fordi det ikke var et rart møde. Eller måske skulle de bare hjem og se håndbold. Det er ikke til at vide.

Hjørdis Kjærgaard fratræder endegyldigt

Efter menighedsmødet onsdag fortæller Elna Koudal til Herlev Bladet, at menighedsrådet fortsætter deres virke.

»Både biskoppen og provsten har udtalt flere gange, at vi som menighedsråd har løftet vores opgave både korrekt og ansvarligt. Og derfor har vi selvfølgelig tænkt os at fortsætte som et menighedsråd, hvor vi støtter hinanden,« siger Elna Koudal og fortsætter:

»På mødet i går hæfter jeg mig også ved, ar der selvfølgelig var mødt en del personer op fra komiteen for Præstebros redning, men at der også var en del fremmødte, der støttede menighedsrådet. Det sås for eksempel, da der skulle vælges en ordstyrer, og flest stemte på menighedsrådets forslag om at lade provst Peter Senbergs være ordstyrer.«

På mødet oplyste stiftet desuden, at der 2. november er indgået en ny aftale med den tidligere sognepræst Hjørdis Kjærgaard. Den nye aftale indebærer, at hun fratræder sin stilling som præst i marts 2024. Frem til fratrædelsen kommer hun til at arbejde i et vikariat. Stiftet fortæller, at det er en aftale, som begge parter er enige om, og begge parter betragter det som en god aftale.

Fra 1. december begynder en ny præst i et vikariat, ligesom en yderligere stilling som præst bliver slået op.

»Det er rigtig positivt for Præstebro Kirke, at vi nu får besat de ledige præstestillinger. Fra 1. december starter en vikar, og så bliver der slået en stilling op med ansøgningsfrist i januar 2023,« lyder det fra menighedsrådsformanden, der afslutter:

»Det vigtige for mig nu er, at vi kan komme godt videre herfra og sammen fejre indvielsen af de nye messehageler og julen i ro og fred.«

LÆS OGSÅ: Ekspert: Lige nu er det kun den gode vilje, der redder Folkekirken 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!