Meningsundersøgelse: Stor opbakning til de folkevalgte kommunalpolitikere

Skal man tro resultatet af en stor national meningsundersøgelse, som Epinion har lavet for Constructive Institute, er herlevborgernes opbakning til kommunalbestyrelsen stor. Sammenligner man både nationalt og med nabokommunerne svarer 57 procent af de medvirkende i undersøgelsen, at de generelt har tillid til de valgte kommunalpolitikere. På landsplan er det 44 procent og for nabokommuner som Gladsaxe er det 56, Rødovre 55, Ballerup 49, København 41 og Glostrup 38 procent.

Kigger man på, hvor stor en andel af herlevborgerne, der synes, at kommunalbestyrelsen gør et godt stykke arbejde, er det 64 procent og 52 på landsplan. For nabokommunerne er Rødovre i top med 66 procent, dernæst kommer Herlev og Gladsaxe med 64, Ballerup har 53 og Glostrup 50 procent, mens København må nøjes med 47 procent.

Herlev Bladet har spurgt samtlige af de opstillede partier i Herlev, hvorfor de tror, at opbakningen er forholdsvis høj i Herlev. Fem ud af ni er vendt tilbage.

Bedre samarbejde efter sidste valg

'Jeg tror blandt andet at det skyldes at vi har et ordentligt, respektfuldt og positivt samarbejde i kommunalbestyrelsen på kryds og tværs af alle partier. Når vi står sammen, står vi stærkest og som byens politiske leder er det først og fremmest mit ansvar at skabe et ordentligt politisk arbejdsmiljø. Ydermere tror jeg på, at det er en kæmpe fordel at vi har den størrelse vi har som kommune. Vi kan være tæt på vores borgere, foreninger, virksomheder og arbejdspladser. Det har jeg i hvert fald gjort enormt meget ud af, at være, i min korte tid som borgmester,' svarer borgmester Marco Damgaard (S) i en mail.

Sidstnævnte er Betina Skovby (SF) enig i:

'Jeg tror, at det faktum, at vi er så geografisk lille en kommune betyder meget for resultatet. Vi politikere er synlige i gadebilledet, går på biblioteket, ser fodboldkampe og ishockey, hvor det er let at få en snak og udveksle synspunkter. Det er noget sværere i geografisk store kommuner,' skriver hun, mens Hanne Bjørn (LA) tilføjer omkring samarbejdet:

Efter at socialdemokratiet mistede det fulde flertal ved sidste valg, har der været langt bedre dialog og samarbejde. Flere partier er med i vigtige beslutninger. Det tænker vi at  borgerne har opdaget

'Vi har i denne periode fået en bedre kommunikation med hinanden i kommunalbestyrelsen. Det skyldes klart, at Socialdemokratiet tabte sit flertal ved sidste valg og har været tvunget til at tale med os andre, men det har da også haft betydning, at persongalleriet, har været anderledes. Det betyder noget, hvem der er valgt ind. Vi har ikke været enige om alting, og der har været nogle store uenigheder, men det har været mere med fokus på bolden end på andre politikere… i de fleste sager,' vurderer hun.

Også Enhedslistens Marianne Dithmer tror, det kan have noget at gøre med, at det absolutte flertal er væk.

'Efter at socialdemokratiet mistede det fulde flertal ved sidste valg, har der været langt bedre dialog og samarbejde. Flere partier er med i vigtige beslutninger. Det tænker vi at  borgerne har opdaget', skriver hun, der også håber, at det er en større borgerinddragelse siden sidste valg, der er årsagen til borgernes tilfredshed.

Også malurt i bægeret

Men ovenstående tal betyder ikke, at alt er rosenrødt i Herlev. Andre tal fra undersøgelsen er knap så positive. For eksempel er 48 procent tilfredse med den måde, kommunen bliver drevet på, og selvom det er syv procentpoint bedre end det nationale gennemsnit på 41, betyder det også, at 52 procent er knap så tilfredse. Samtidig svarer 37 procent, det vil sige omkring hver tredje, at de føler, de kan være med til at påvirke den kommunale dagsorden, hvilket omvendt betyder, at næsten 2/3 ikke føler sig inddraget tilstrækkeligt.

‘Det er dybt bekymrende, men desværre ikke overraskende. Når de samme mennesker har siddet på magten i årevis uden for alvor at lytte til herlevborgerne, så mister vi troen på, at vores stemme betyder noget. Over halvdelen af herlevborgerne føler sig altså koblet af, og det bør få alarmklokkerne til at ringe på rådhuset. Vi skal have vendt udviklingen. Jeg ønsker en kommune, der lytter, tager ansvar og bruger pengene klogere. Beslutningerne skal træffes for herlevborgernes skyld - ikke omvendt', skriver spidskandidat for Venstre, Benjamin Haxha og efterlyser handling.

dybt bekymrende, men desværre ikke overraskende. Når de samme mennesker har siddet på magten i årevis uden for alvor at lytte til herlevborgerne, så mister vi troen på, at vores stemme betyder noget

Og skal man tro de andre politikere, som sidder i kommunalbestyrelsen, er de også parat til at handle. For eksempel Hanne Bjørn (LA):

'Det er ikke en nyhed for mig, at de borgere, som er i kontakt med kommunen føler at det kan være en kamp, at få hjælp til det, man har brug for. Her tænker jeg på socialområdet. Det kan og skal vi gøre bedre. Kommunen er til for borgerne og ikke omvendt. Samtidig er der huller i veje, cykelstier og fortove – og det er svært at finde parkeringspladser. Skoler, børnehaver og haller er slidte og trænger gevaldigt til at blive istandsat – og de ældre på plejehjemmet er kede af de triste omgivelser. Skolerne kører dårligt, der er mange vikarer, uro og manglende faglig læring. Basale ting som man forventer – og gerne må forvente, at kommunen sørger for er i orden. Der bliver talt meget, men nu skal der også noget handling til', understreger hun.

Artiklen fortsætter under billedet.

Vil ud og høre borgerne

Også SF mener, der er plads til forbedring og kaster en del af skylden for, at der er så mange borgere, der ikke er tilfredse med kommunens drift, på de høje bygninger, der er kommet til Herlev.

'Derudover oplever mange børnefamilier, at der ikke er flow i deres sager, hvis de oplever ufrivilligt skolefravær eller deres barn har brug for noget særligt, det tænker jeg også kan spille ind. Jeg synes, det er bekymrende, at så få mener, at de kan påvirke den politiske dagsorden. Det forstår jeg ikke helt, for jeg mener at det er let at få os i tale og superlet at melde sig ind i et parti og få indflydelse ret hurtigt', svarer Betina Skovby, mens Marco Damgaard (S) og Marianne Dithmer (EL) mener, det kalder på, at politikerne i næste periode skal gøre sig mere umage med at høre og møde borgerne.

'Det skal vi have gjort noget ved. Det er for mig helt afgørende af demokratiet ikke bare er et repræsentativt valg hvert 4. år. Demokrati er en livsform. Den er den konstante samtale og indflydelse, som finder sted i de forpligtende fællesskaber i byen. Derfor vil jeg også gøre mig enormt umage med at styrke den vigtige samtale mellem kommune, borgere, foreninger, velfærdsinstitutioner og virksomheder i de kommende fire år, hvis jeg får mandatet til det. Flere skal være tilfredse med den kommunale drift og flere skal føle sig hørt og anerkendt som en del af beslutningerne i byen', skriver borgmester, der dog bemærker, at Herlev trods alt ligger over landsgennemsnittet.

Marianne Dithmer vil også handle, såfremt hun får mandat til det:

'Det er rigtig ærgerligt, at borgerne ikke er tilfredse med driften. Vi må ud og høre dem om hvilken del af driften, der ikke fungerer okay, og hvilken del der gør, og arbejde med det, der duer.  I forhold til at kunne påvirke den politiske dagsorden, er det ærgerligt at høre, at det er oplevelsen. Vi ville ønske at flere borgere brugte muligheden for at stille borgerforslag samt muligheden for at dukke op til spørgetiden inden kommunalbestyrelsesmøderne', lyder opfordringen.

LÆS MERE: Ny meningsmåling viser fremgang til S, SF og flere gamle gengangere

FAKTA: Om meningsmålingen

· Constructive Institute har designet meningsmålingen lavet af Epinion. Den er del af en landsdækkende undersøgelse 'Dit valg. Vores Danmark' lavet i samarbejde med en række store fonde,  undervisningsinstitutioner, Danmarks Statistik, Gravercentret samt en masse medier fra hele landet.

· Et spørgeskema er sendt til 475.000 udvalgte danskere i perioden 4.9. til 13.10.2025. 102.897 borgere har svaret lig med omkring 1.000 i de fleste kommuner.

· 1.134 har svaret i Herlev. Af dem forventer 43 procent at stemme og er uafklaret lig med 543. 43 procent er stadig uafklaret. 7 procent vil ikke afsløre deres stemme, mens 7 procent ikke vil stemme.

· Der er en væsentlig statistisk usikkerhed omkring partistemmerne, da cirka 50 procent af de medvirkende over hele landet er uafklarede.