Midlertidig spærring for gennemkørsel i erhvervskvarteret
Fra mandag denne uge og fire uger frem er der spærret for gennemkørsel på Vesterlundvej og Smedeholm i forbindelse med renovering af blandt andet vandledninger.
Opdateret den 29. marts klokken 13:45 med en grafisk illustration af, hvilke retninger man må køre ved spærring af gennemkørsel.
Mandag den 27. marts blev der spærret for gennemkørsel på Vesterlundvej og Smedeholm, som forventes at vare i cirka fire uger.
Det skyldes, at nogle vandledninger og brønde på disse to veje skal renoveres, og at der skal etableres kloakering i forbindelse med den kommende HOFOR-bygning, som skal opføres på Smedeholm nr. 1.
Hvordan er afspærringen
Pilene på illustrationen viser, hvilke retninger man må køre på Vesterlundvej, Smedeholm og Marielundvej.
Vesterlundvej er ensrettet fra Marielundvej. Det betyder, at Vesterlundvej og Smedeholm er spærret for gennemkørsel til Marielundvej.
Smedeholm er ensrettet mellem Vesterlundvej og Smedeholm nummer 3. Det betyder, at der er spærret for gennemkørsel i nordgående retning, når man kører fra Smedeholm og mod Vesterlundvej.
Har du kommentarer til denne historie, så skriv til camilla@herlevbladet.dk
LÆS MERE: Afspærring skaber farlige situationer: “Vi var bekendte med det, inden det blev vedtaget”
Der er lukket for kommentarer