Miljøstyrelsen: Kommuner skal fremover selv vurdere hvornår støj fra idrætsanlæg generer naboer

Fremover skal vurderingen af, hvornår idrætsaktiviteter støjer så meget, at de er 'væsentlige støjulemper' for naboerne, foretages af kommunerne selv og ikke som nu efter fastsatte støjgrænser i 'virksomhedsstøjvejledningen' fra 1984. Det fremgår af et udkast til en ny vejledning for idrætsanlæg og støj, som Miljøstyrelsen har sendt i høring frem til og med 4. juli.

Af udkastet står der blandt andet, at kommunen skal 'med sit lokale kendskab – evt. med inddragelse af eksterne konsulenter – afgøre, om idrætsanlægget medfører en væsentlig støjgene, som ikke skønnes at være acceptabel for naboerne, og om der dermed skal overvejes udarbejdet støjreducerende tiltag eller særlige driftstider'.

Mere frihed til kommunerne

Heraf følger, at kommunerne modsat i dag får mere frihed og indflydelse på vurderingen af, hvornår noget er støj og generende for naboerne:

'Ændringen skal medføre et større kommunalt råderum for kommunerne til at foretage deres proportionalitetsvurderinger af tiltag på. Det er kommunens ansvar, at sagen er oplyst, saglig m.v., og kommunen er altså stadig ansvarlig for, at der sker en tilstrækkelig sagsbehandling ift. afgørelsen', står der.

Kan ikke lave grænseværdier for idrætsstøj

Udsigten til en ny vejledning på området skyldes en række sager deriblandt i Herlev, hvor kommunerne er blevet underkendt i deres afgørelser på naboklager over støj fra idrætsanlæg. Underkendelsen er kommet fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, som i mangel på bedre har taget udgangspunkt i den førnævnte virksomhedsstøjvejledning, der arbejder med lavere støjværdier end 'Kløvermarksrapporten', som er den, kommunerne typisk har brugt. Den kommer ikke fra en statslig myndighed, men blev bestilt af Københavns Kommune i 2007, også fordi der ikke findes nogle juridiske rettesnore på området.

LÆS MERE: Efter kunstgræssagen fra Herlev - Miljøstyrelsen sender støjguide i høring

Af samme grund har Miljøstyrelsen derfor besluttet at lave den nævnte guide. Som man selv anfører i udkastet, skyldes det også, at 'der pt. ikke er tilstrækkelig evidens for at fastsætte en vejledende grænseværdi for idrætsstøj. Måle- og beretningsteknisk er det også vanskeligere at vurdere idrætsstøj end andre former for støj, hvilket heller ikke taler for en støjgrænse'.

Virksomhedsguiden bedste alternativ

Miljøstyrelsen kommer yderligere kommunerne imøde ved at fastslå, at man mener, 'det er hensigtsmæssigt, at idrætsanlæg kan ligge centralt i byerne, så der er en let adgang, og det kan være samlende for et aktivt foreningsliv'.

Efter nuværende høring skal udkastet også i en offentlig høring, hvorfor man anslår, at det kan træde i kraft hurtigst muligt efter sommerferien.

I forbindelse med de nuværende underkendelser, hvor kommunerne skal behandle støjklager på ny, opfordrer Miljøstyrelsen kommunerne til i mellemtiden at følge virksomhedsstøjvejledningen, som er den vejledning man egentlig vil væk fra. Det skyldes formentlig, at det indtil videre også er den vejledning, som klagenævnet tager udgangspunkt i.