Minister: Herlev Gymnasiums udvikling er en succeshistorie, men man er ikke i mål

Det summer af liv i kantinen og på gangene på Herlev Gymnasium & HF, som det ikke har gjort i flere år. Efter tre år med nuloptag er der igen normale tilstande på Højsletten 39 med knap 200 elever på hver af de tre årgange. Tilmed er antallet af ansøgere, der har valgt gymnasiet som 1. prioritet næsten fordoblet på to år. Alt sammen gode nyheder, som både Herlevs borgmester, Marco Damgaard (S) og rektor Mads Glendorf, gerne ville vise undervisningsministeren på første skoledag tirsdag. Nu man havde ministerens opmærksomhed, blev lejligheden også benyttet til at fortælle om planerne fremover, så Herlev også om 10 år har en uddannelsesinstitution, der gør en forskel. Mere om det senere - først ministerens reaktion på dagens charmeoffensiv:

når jeg kigger på tallene på gymnasiets løfteevne og fastholdelse, så kommer man simpelthen ikke udenom, at det er en succes

»Jeg synes, det er en succeshistorie, at vi har en skole, som har kørt med underskud i årevis, og som sidste år leverede det første plus, og som er gået fra et lærerværelse med 30 lærere til 46, fordi der kommer mange flere elever. Det er jo en succeshistorie. Og når jeg kigger på tallene på gymnasiets løfteevne og fastholdelse, så kommer man simpelthen ikke udenom, at det er en succes,« lyder det umiddelbart fra undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

Men ingen roser uden torne - eller udfordringer, skulle man måske sige.

Flere fra Herlev skal tilvælge gymnasiet

»Dét, der ikke er en succes, er, hvis du går over i villakvarteret her lige ved siden af og spørger gennemsnittet af unge: 'Er det et attraktivt sted at tage din gymnasieuddannelse, så vil der stadig være rigtig mange, der siger nej. Det bliver vi nødt til at holde fast i. For mig er det en succes, når det store flertal af unge i lokalområdet anser det for at være et naturligt sted at tage en gymnasieuddannelse. Og der er vi ikke endnu,« siger han og henviser til, at stigningen altså ikke nødvendigvis er et udtryk for, at flere lokale unge har tilvalgt Herlev Gymnasium, men lige så meget et udtryk for, at flere fra omegnskommunerne og flere med samme kulturelle baggrund prioriterer Herlev først.

»De er bange for at ende som et mindretal af elever med indvandrerbaggrund på et andet gymnasium. Jeg har jo ikke noget imod, at man tager fra andre kommuner til Herlev for at gå i skole. Jeg vil bare meget gerne have, at også unge med (etnisk) dansk baggrund fra Herlev ser Herlev Gymnasium som et naturligt sted at gå i gymnasiet,« understreger undervisningsministeren.

Ansøgninger fra 9. og 10. kl. Til Herlev Gymnasium & HF (marts)

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet

*HF

Et politisk problem

I 2023 trak SVM-regeringen sin elevfordelingsmodel tilbage efter et massivt politisk og ydre pres. Planen var ellers, at den på baggrund af forældreindkomst skulle gøre op med den skæve etniske fordeling på nogle gymnasier deriblandt Herlev. I kølvandet på den model skulle der på Herlev Gymnasium indføres et nuloptag for 'at starte på en frisk'. Da elevfordelingsmodellen imidlertid blev tilbagerullet, havde gymnasiet intet andet valg end at fortsætte med nuloptaget. I stedet blev man kompenseret og brugte så tiden på at køre gymnasiet i stilling og rette op på sit image udadtil - en proces man stadig er i gang med, og som altså indtil videre ser ud til at bære frugt. I hvert fald når det gælder antal ansøgere uanset baggrund. Men hvorfor er det så så vigtigt med en repræsentation af elever, der afspejler lokalsamfundet?

»Hvis man har et gymnasium, som ligger i et område, hvor 30 til 40 procent har indvandrerbaggrund, og der ikke er en eneste på skolen. Jamen, så synes jeg, at vi har et problem. Men det gælder også omvendt. Det synes jeg er et politisk problem, som vi kan se i søgetallene. Hvor mange fra lokalsamfundet søger det lokale gymnasium. Hvis det søgetal begynder at falde, så synes jeg, at vi har et politisk problem. Det ændrer ikke på, at lærernes og ledelsens opgave er, at dem, der går ind ad døren, får en god skolegang,« skynder ministeren sig at sige, men lægger altså ikke skjul på, at der er et stykke vej endnu, før Herlev Gymnasium når den målsætning.

Ifølge Undervisningsministeriets egen statistik ses det, at 20 unge fra Herlev i 2025 har søgt Herlev Gymnasium ud af 123 lig med 16 procent. Ellers er det primært unge fra København, Gladsaxe og Ballerup, der har søgt mod Herlev. Det samme gælder HF, hvor 11 ud af 90 er fra Herlev lig 12 procent.

Af Undervisningsministeriets opgørelse for 2025 fremgår desuden, at antallet af ansøgere, der har fået tildelt Herlev, men som ikke har prioriteret gymnasiet, ligger på 32 procent, mens andelen af ansøgere med ikke-vestlig baggrund, der er blevet optaget, ligger på 48 procent. Til gengæld er antallet af førsteprioritetsansøgere, der er kommet ind på 59 procent.

Artiklen fortsætter under billedet.

Gulerødder vejen frem

Tilbage til fremtiden, for hvad tænker ministeren, der så skal til, før flere fra Herlev vælger gymnasiet først?

»Jeg tror, at vores erfaringer med gamle elevfordelingsaftaler er, at vi godt kan haste noget meget brutalt igennem. Men vand løber nedad. Selv dem, der var tvangsfordelt til Herlev for eksempel, de ringede bare til Rysensteen (København V), Gladsaxe og Borupgaard (Ballerup), og lige så snart der var en, der droppede ud på de gymnasier, så skiftede de. (...) Så der er ikke andet for, tror jeg, end at føre en meget, meget, meget stram tilstrømningspolitik, og så måske prøve med nogle gulerødder at gøre det mere attraktivt at søge mod nogle af de gymnasier, som har været udfordret,« vurderer Mattias Tesfaye, der spekulerer i, om man kunne flytte nogle af de attraktive profillinjer hen på nogle af de gymnasier med lav søgning.

der er ikke andet for, tror jeg, end at føre en meget, meget, meget stram tilstrømningspolitik

Fra Herlev Gymnasiums side vil man også arbejde på, at den nye uddannelse, EPX (toårig erhvervs- og professionsrettet udd., red.), fra 2030, når HF bliver nedlagt, også kunne komme til at blive en del af gymnasiet. Men adspurgt, om det kunne være noget, ministeren bakker op, lyder det:

»Vi har ikke besluttet os for præcis, hvor de (EPX-uddannelserne, red.) skal ligge. Men nu er Herlev jo en geografisk meget lille kommune. Og uanset hvor du bor, i den her kommune eller en anden kommune, så skal der være kort adgang til EPX, så vi kommer til at sætte processen i gang med at få den placeret i løbet af de kommende par måneder,« svarer han, men uden dog at nævne, hvor lang processen bliver.

Delvist en succes

Jeg tror, at man er meget optaget af her, om der også er et gymnasium om 10 år. Hvad skal der til for, at et gymnasium som Herlevs fortsat kan eksistere?

»Der er man jo i en fordelagtig position i Københavns omegn, fordi det er jo det sted i landet, hvor der er den mest massive befolkningstilvækst. (...) Den samlede elevmasse er ikke et problem for gymnasiet. Det, der er et problem for nogen, kan være, hvis det bliver for kraftigt underansøgt,« forklarer ministeren og henviser til Ishøj Gymnasium, der måtte lukke på grund af for få ansøgere.

»De unge i Ishøj søgte jo ikke Ishøj Gymnasium. Der er jo ikke noget folkepres i Ishøj for at bevare det, fordi der var så få unge fra Ishøj, der søgte. De er taget til Greve, til Albertslund og mange andre steder hen. Og det er dét, der er øvelsen. Hvis man vil bevare Herlev Gymnasium, så skal man jo gøre det attraktivt for de unge, der bor i Herlev. Man kan ikke bevare det på, at alle mulige kommer ind med tvang andre steder fra. Sådan kan vi ikke drive velfærd. Og det er derfor, det er en god historie, trods alt. Men kun delvist for vi skal stadigvæk sørge for, at hvis du går ud af en helt almindelig 9. klasse i Herlev, så skal de sige noget andet, end de siger i dag. Og i dag vil du stadig høre mange, der siger, at dér vil jeg ikke føle mig hjemme,« lyder det fra undervisningsministeren.

Det er fedt at høre en rektor, der siger: 'Vi vil lave en så god skole for dem, der er trådt ind ad døren som muligt

Samtidig anerkender han rektor Mads Glendorfs tilgang herunder de nye tiltag, der er blevet lavet på gymnasiet de senere år for at tiltrække flere unge.

»Det er fedt at høre en rektor, der siger: 'Vi vil lave en så god skole for dem, der er trådt ind ad døren som muligt. Vi møder ikke ind om morgenen og ønsker os, at der er nogle andre, der er trådt ind ad døren'. Det må være dér, det starter,« fastslår Mattias Tesfaye, og tilføjer, at han vil give rektoren ret i, at det dernæst er op til politikerne at gøre noget ved fordelingen af elever - det kan ikke være rektorens ansvar, hvordan statens elevfordelingsmekanisme fungerer, som han siger.

Artiklen fortsætter under billedet.

Vil fortsat eksperimentere

Efter ministerbilen var kørt mod Christiansborg igen, var det tid til at evaluere.

»Jeg tror, at det, han tog med, det var, som han også sagde, at han ikke havde regnet med, at vi ville have så gode søgetal. Det havde ingen troet for to-tre år siden, og så er han jo interesseret i, hvad er det, vi har gjort. Og der fortalte jeg om nogle af de ting, vi har gjort, specielt i forhold til måden, vi møder vores elever på, hvordan vi laver sociale fællesskaber, hvordan vi kigger på efterskole- og højskole-lignende ting, og ser, om vi kan integrere nogle af de ting på gymnasiet. Og hvordan vores lærere arbejder med klassefællesskab i hverdagen,« lyder det fra en tilfreds Mads Glendorf.

hvis den tendens fortsætter, så er der slet ikke en tvivl om, at der vil være et stærkt STX i 2030, når uddannelsesreformen slår igennem

Hvad vil I gøre for fortsat at holde jer attraktive fremover?

»Som jeg sagde til ministeren, så er Herlev Gymnasium blevet født som et forsøgsgymnasium. Og det er stadig en del af vores grund-DNA. Så vi vil stadig eksperimentere mere end det gennemsnitlige gymnasium. Vi vil prøve alle mulige kreative måder at undervise på af i forskellige sammenhænge, og så har vi også en idé om, at det vil kunne tiltrække elever, som gerne vil have innovative og moderne gymnasier,« fortæller rektoren, der først og fremmest mener, det handler om at tiltrække flere unge til gymnasiet mere end, hvor de kommer fra.

Elevfordeling er ikke vigtigst

»Vi kan jo ikke gøre andet end at tiltrække de elever, der gerne vil gå her. Altså elevfordelingen har jo ingen effekt endnu, fordi der ikke er en elevfordelingsaftale. Så det vi gør er at fortælle, hvad der kendetegner det her gymnasium og så prøve at få så mange elever på besøg som muligt. Fordi der er mange, der har fordomme om Herlev Gymnasium, men når folk har været på besøg her, besøgt vores elever, snakket med vores lærere, når de så går herfra, går de herfra med et ændret syn på Herlev Gymnasium. Og der er det også min forhåbning, at ministeren fra i dag har fået et andet syn på Herlev Gymnasium, end det han måske har kunne følge i pressen eller har hørt på vandrørene.«

»Vi får førsteprioritetsansøgere, som er taknemmelige for at gå her, og hvis den tendens fortsætter, så er der slet ikke en tvivl om, at der vil være et stærkt STX i 2030, når uddannelsesreformen slår igennem og forhåbentlig også mulighed for at tage en EPX-studentereksamen på Højsletten,« vurderer rektoren.

LÆS MERE: Strategi virker: Stigende interesse for Herlev Gymnasium