Minister med vigtigt budskab: “Juniormesterlære er ikke en specialskole"

Regeringens juniormesterlære-ordning er ikke for elever, der døjer med diagnoser eller særlige udfordringer, men derimod for elever, der har brug for lidt ekstra hjælp til at gennemføre folkeskolen. Det slog børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye (S), fast, da han mandag formiddag besøgte juniormesterlære-klassen på Herlev Byskole afdeling Eng, som sidste år efter sommer søsatte kommunens første af slagsen.

»Det er godt, at vi har specialskoler, men det er vigtigt for mig at understrege, at juniormesterlære-ordningerne ikke er specialskoler, men et almindeligt folkeskoletilbud, som afsluttes med en anderledes afgangseksamen, fordi man går ikke op i så mange fag. Men til gengæld er det en del af det almindelige folkeskoletilbud,« påpeger ministeren og tilføjer, at det som på Herlev Byskole afdeling Eng også vigtigt, at juniormesterlære-klassen ligger sammen med resten af skolen, hvilket ikke er tilfældet i alle kommuner, da det er kommunerne selv, der har indflydelse på at planlægge ordningen.

vigtigt for mig at understrege, at juniormesterlære-ordningerne ikke er specialskoler, men et almindeligt folkeskoletilbud, som afsluttes med en anderledes afgangseksamen

»Jeg tror, det er vigtigt, at man rent fysisk signalerer det, og ikke lægger det sammen med et specialtilbud et andet sted, fordi så tror jeg, at der er mange forældre, der vil have en oplevelse af, at det kræver måske nogle diagnoser eller nogle helt særlige udfordringer at gå i juniormesterlære. Det gør det egentlig ikke. Det er for alle, og alle, der er kørt fast i den almindelige folkeskole, kan tilmelde sig,« sagde han, der håber, at det i praksis ender med, at mange vil få en meget mere klassisk skolegang.

Tilfreds med opbakningen

I Herlev er der pt. 15, som går i juniormesterlære-klassen, men det er også, fordi der i denne indledende periode er sat et loft på. Fire elever mere venter dog i kulissen, lyder det. En undersøgelse fra SVM Danmark sidste år viste, at det kun er cirka hver femte kommune, som lever op til regeringens forventning om, at fem procent af en elevårgang skal i juniormesterlære. I Herlev er det omkring tre procent, mens knap hver tredje kommune (29 procent) har én procent eller færre tilmeldte.

Alligevel er børne- og undervisningsministeren fortrøstningsfuld:

»Vi har estimeret med i Undervisningsministeriets økonomi, at 5.000 elever om året på landsplan skal i gang med det. Vi har ikke en nøjagtig optælling, men lige nu er mit bedste gæt, at vi er tæt på 3.000 i det første år. Jeg har ikke nogen målsætning om, at det skal være 5.000, bare det er et tilbud, alle elever får. Men vi er nogenlunde på det niveau, jeg regner med, at vi vil være efter første år. Jeg tror, det vil stabilisere sig lidt højere, end vi ser nu, når det lige er blevet et kendt tilbud,« forklarer Mattias Tesfaye og understreger, at tilbuddet ikke er lavet til, at halvdelen af alle folkeskoleelever skal bruge det.

»Vi regner stadig med, at det store flertal vil følge alle fag og gå til en normal afgangseksamen. Men det er et tilbud, som jeg regner med, er kommet for at blive,« lyder det.

LÆS OGSÅ: Elever slog næsten sidste års indsamlingsrekord

Glade elever

At tilbuddet gør en forskel, kunne de drenge og piger fra klassen i Herlev, som han mødte, i hvert fald skrive under på. Her fortalte en af pigerne, hvordan hun 'i den almindelige folkeskoleklasse' havde det svært:

»Jeg kunne ikke følge med i skolen, og jeg var der kun hver anden dag,« forklarede hun, der nu som en del af juniormesterlæren har fået færre fag i skolen og samtidig er i praktik i en børnehave.

En anden pige er i praktik i en dyrehandel og kunne fortælle den samme historie.

Nu gider jeg at lære noget og går i en klasse, som jeg rent faktisk kan li'

»Nu gider jeg at lære noget og går i en klasse, som jeg rent faktisk kan li',« fortalte hun ministeren og tilføjede, at hun også var glad for det nye fag 'livsduelighed', der lærer eleverne praktiske ting, de kan få brug for i hverdagen som for eksempel at tyde en regning.

Også drengene havde noget på hjerte.

»Tingene er mere overskuelige og nemmere her. Vi har heller ikke så mange fag, som vi skal bekymre os om,« sagde en af drengene med tanke på, at eleverne har dansk, engelsk og matematik som faste fag, men måske tilrettelagt på en anden, der gør dem mere motiverende for eleverne. Derfor handlede denne mandags matematiktime ikke om brøker i en bog, men om at blande saftevand i målestoksforhold med ministeren som smagsdommer.

Ikke bekymret

Kan der med juniormesterlære-klasserne ikke være en fare for, at de bliver isoleret i deres egne fællesskaber og dermed ikke inkluderet i folkeskolen, som jo egentlig var hensigten?

»Jeg kunne høre, at det var noget, de arbejder med. Fordi på den ene side er der nogen i klassen, som har brug for mindre fællesskaber. De fortalte for eksempel, at der var nogle piger, der godt kunne li' at spille kort i pauserne. Men der var også et par drenge, der spillede ishockey, og som havde nogen på deres hold, der gik i nogle af skolens andre klasser. Så der er lidt forskel på de elever, de har i juniormesterlære. Men det jeg kunne forstå er, at der snart er en fest for alle de ældste elever her på skolen. En gallafest, og at alle eleverne i juniormestelæren kommer med. De har været inde og kigge på kjoler på nettet, og der gør skolen meget ud af, at de også er en del af en skole, der har nogle fælles aktiviteter,« lød vurderingen fra ministeren, der ikke var bekymret for nærværende skole, men også understregede, at der er forskel på de enkelte skolers tilrettelæggelse af ordningen.

LÆS MERE: Herlev på forkant med ny ordning for skoletrætte elever

FAKTA om juniormesterlære

· En frivillig ordning for elever i 8. og 9. klasse, der kombinerer praktisk læring (1–2 dages virksomhedspraktik om ugen, erhvervsskole, FGU eller ungdomsskole) med skoleundervisning i dansk, matematik og engelsk de øvrige dage.

· Formålet er at øge elevernes motivation, trivsel og afklaring om uddannelsesvalg ved at styrke sammenhæng mellem skole og arbejdsliv samt tilbyde varieret undervisning.

· Der er afsat 80 mio. kr. i 2025, stigende til 190 mio. kr. årligt fra 2026, til finansiering af ordningen.

Kilde: Undervisningsministeriet