
Mobilpolitik til debat: Borgmester drømmer om et overordnet forbud
I denne uge skal Skolerådet drøfte, om der skal laves en overordnet politik for brug af mobiltelefoner og skærme på Herlevs skoler.
Selvom skolebestyrelserne på Herlevs tre folkeskoler har vedtaget principper for brug af 'mobiltelefoner, smartwatches og lignende kommunikationsmidler', skal der noget mere til.
Det mener Herlevs borgmester, Marco Damgaard (S), der som tidligere skoleleder og formand for Børne- og Uddannelsesudvalget, har fulgt udviklingen tæt og har en klar holdning til spørgsmålet:
vi skal forbyde det fuldstændigt med undtagelse af, når det er de fagligt uddannede voksne, lærere og pædagoger, der siger, at nu skal vi bruge mobil eller skærm
»Mit politiske signal er, at vi skal forbyde det fuldstændigt med undtagelse af, når det er de fagligt uddannede voksne, lærere og pædagoger, der siger, at nu skal vi bruge mobil eller skærm i et didaktisk øjemed (læringsperspektiv, red.),« siger han og tilføjer, at det kunne være i forbindelse med pædagogiske aktiviteter som for eksempel gaming, QR-løb og andre ting, hvor man med fordel bruger en skærm.
Udmeldingen kommer forud for et møde i Skolerådet torsdag denne uge, hvor man netop skal drøfte, om der skal laves en overordnet kommunal politik på området. Det sker i kølvandet på regeringens statement i februar, som læner sig op ad Trivselskommissionens anbefalinger for 'et balanceret digitalt liv'. Heraf fremgik, at regeringen via en lovændring vil forbyde mobiltelefoner og andre private tablets på landets grundskoler og fritidshjem.
Ikke helt ens principper
I dagsordenen til mødet i Skolerådet fremgår, at blandt andet Børns Vilkår har et mere nuanceret syn på sagen. På organisationens hjemmeside er formuleret nogle anbefalinger til skoler, hvor der står, at børn i indskoling/SFO ikke bør have egne mobiltelefoner med, mens det for mellemtrin anbefales, at elevers mobiler kun benyttes, hvis det er til pædagogiske og faglige formål. For udskolingselever bør man tage dem med på råd i forhold til rammer og regler for skærmbrug i skolen, lyder det.
I Herlev har de tre folkeskoler i forvejen en stram politik på området. Både på Kildegårdskolen og på Herlev Byskole har man mobilfri skole, SFO og klub hele dagen - også i frikvartererne. Således afleverer eleverne typisk deres telefoner, når de kommer, og får dem igen, når de går. På Lindehøjskolen lyder reglen, at elevernes mobiler skal være slukket eller på lydløs og ikke kunne forstyrre i undervisningen. Derfor skal den opbevares i klassen, lyder det.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Afhænger af de voksne
»På Herlevs skoler har man vedtaget principper og forskellige regler for, hvad man må i skolerne og i fritidsklubberne, og flere steder må man godt have mobiler, men der skal vi være mere tydelige til at sige 'nej'. Som udgangspunkt skal mobilen væk,« fastslår borgmesteren og understreger, at det ikke handler om, at han er digitalt forskrækket:
»Der skal også være mulighed for at spille og game i klubben, men det skal være i forbindelse med en pædagogisk aktivitet. Det her med børn, der ikke kigger op på vej til skole, fordi de har hovedet ned i en skærm eller ikke får leget med deres kammerater i frikvartererne, er et problem. Jeg tror også, det er en af de store faktorer i forhold til mistrivsel,« vurderer Marco Damgaard (S), der bakkes af Trivselskommissionens konklusioner, som går på, at børn og unges øget brug af skærme giver udfordringer i trivslen.
Men hvordan vil du vende sådan en supertanker? Mobiltelefonen er vel blevet en del af børn og unges identitet i dag?
»Det bliver svært. Jeg kommer selv fra skoleverdenen, og derfor vil jeg gerne være med til i kommunalbestyrelsen at sætte en tydelig retning, for så er vi med til at understøtte, at rigtig mange forældre, lærere og pædagoger kan sige, at det er os voksne, der må tage ansvaret på os og sørge for, at vores børn lægger mobilen væk og er sammen med deres venner. Bruger tid på at lege, være sammen og interagere socialt, for det er helt nødvendigt for deres trivsel og læring,« understreger han, der ikke er bleg for også at inddrage forældrene.
så er vi med til at understøtte, at rigtig mange forældre, lærere og pædagoger kan sige, at det er os voksne, der må tage ansvaret på os og sørge for, at vores børn lægger mobilen væk
»Vi bliver nødt til at starte med de voksne - jeg er ikke bedre selv,« lyder det fra borgmesteren.
Du har også børn. Hvad er jeres egen politik derhjemme, hvis jeg må spørge?
»Vi havde iPads til børnene, men dem har vi lagt væk, og så er vores regel, at de først kan få en mobil, når de er over 10 år, men man kunne sagtens gå endnu højere op,« svarer han.
Det har man for eksempel gjort i Trivselskommissionen, hvor anbefalingen er, at børn først får en smartphone, når de er 13 år.
Processen
Og apropos hvor man skal trække den berømte streg i sandet. Det er noget af det, som Skolerådet skal drøfte torsdag.
»Det bliver ikke nemt, men godt at vi nu starter en politisk samtale, og så må vi i fællesskab finde ud af, hvordan vi skal lægge snittet. Hvis du spørger mig, så skal det som minimum munde ud i en overordnet politik på området for digital dannelse og brug af skærme og mobiler på skoler og i fritidsklubber, og så må vi se, om der kommer et forbud,« lyder det fra Marco Damgaard.
I forhold til den videre proces vil drøftelserne fra mødet indgå i skolebestyrelsernes fortsatte arbejde med de nævnte principper. Resultatet af det vil blive sendt tilbage til Skolerådet ved skoleårets afslutning, hvorefter det så kan blive til en politisk sag for Børne- og Uddannelsesudvalget og senere kommunalbestyrelsen. Det må tiden vise.
Der er lukket for kommentarer