Nabo sætter spørgsmålstegn ved effekten af naturfolde med grise

Opdateret 24. april kl. 15 med en understregning af, at kommunens evaluering af naturfoldene sker i år.

Sidste år blev Herlev Bladet inviteret en tur i det grønne med forpagteren af Herlev Kommunes naturfolde, Convatec- og Lindholmfolden, Christina Keppie, som gerne ville fortælle succeshistorien om, hvordan helårs naturpleje i foldene havde givet mere biodiversitet og bedre dyrevelfærd. En nabo, som dagligt går tur i og omkring foldene læste historien og mener, der er grund til at nuancere succesen.

»Det var en anprisning af noget, man ikke kender baggrunden for. Jeg mener ikke, det holder vand,« siger Stig Mellergaard, der nu også har inviteret Herlev Bladet på tur i de selv samme naturarealer, men denne gang altså med nogle lidt andre briller på.

'Der er ingen tvivl om, at afgræsning af naturarealer kan give en større biodiversitet. Det kræver dog en nøje styring af, hvordan man bruger de forskellige dyrearter, og hvornår de skal afgræsse området', skrev han blandt andet i sin invitation til Herlev Bladet, som altså nu er trukket i gummistøvlerne endnu en gang.

LÆS MERE: Herlev-landmand roser effekter af naturpleje

Mindre biodiversitet

»Christina Keppie fik forpagtningen af foldene, fordi hun havde flest dyrearter deriblandt otte grise, og hendes argument var jo, at man skulle have de her grise eller vildsvin gående, som kan grave i jorden, men nu har jeg arbejdet meget med vildsvin, og reglen er, at naturen maks. skal have ét vildsvin pr. to kvadratkilometer, ellers ødelægger de naturplejen (Keppies naturfolde er hver 0,055 kvadratkilometer, red.). Der har gået op til otte grise i foldene. De afgræsser jo ikke, de pløjer, og det gør, at der kan frigøres nitrat og lignende, og det er nogle af de ting, som er årsager til, at man ikke bør have grise gående sådan nogle steder,« understreger han, der har arbejdet mange år som dyrlæge i Fødevarestyrelsen, men nu er pensioneret.

Det var en anprisning af noget, man ikke kender baggrunden for. Jeg mener ikke, det holder vand

Med andre ord mener han, at Christina Keppies grise hæmmer og ikke fremme biodiversiteten i naturfoldene. Derudover, fortæller han, har han også dokumentation på, at man aldrig bør have grise gående, hvor der vokser orkideer, hvilket Christina Keppie fortalte, at der gjorde i Lindholmfolden. Det skyldes, at grisene ødelægger plantens rodsystem.

»Ved økologisk jordbrug bruger man nogle steder grise til at fjerne rødderne på ukrudt og lignende, når der ikke må sprøjtes, fordi de pløjer det hele op. Det kan man så gøre ét år, så får man ryddet ud i det, så der kan komme nye spirer op, men hvis du pløjer hvert år, så forsvinder spirene jo,« forklarer Stig Mellergaard.

Som en del af sin dokumentation, oplyser han, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø anbefaler, at man ikke benytter grise til afgræsning af sårbare områder som eng, mose og overdrev, hvilket han vurderer den nordlige del af Convatec- og Lindholmfolden er.

Et hegn, der begrænser

Nu er Stig Mellergaard hverken landmand eller biolog, så man kunne måske spørge, hvorfor han føler trang til at stå frem?

»Jeg tror, at det der generede mig, det var, at vi, der går ture her dagligt, kunne se, hvordan det blev mere og mere øde frem for, at man kunne have sådan en varieret natur. I stedet blev det hele pløjet op, og havde der bare gået kvæg og heste, så var alt det, der har været her, ikke fjernet,« siger han, der som hobby-naturfotograf har taget mange billeder af vilde farverige blomster, som ifølge ham ikke længere er at se på de samme arealer som blandt andet gederams (vild staude med lilla blomster, red.).

vi, der går ture her dagligt, kunne se, hvordan det blev mere og mere øde frem for, at man kunne have sådan en varieret natur

Derudover synes han også, det er ærgerligt, at de selv samme grise, som ifølge ham hæmmer biodiversiteten, har affødt, at kommunen har skulle investere 200.000 til 300.000 kroner på at etablere et lovpligtigt hegn med tre eltråde, som der kræves: Det faste bastante trådnet, som han mener skæmmer naturområdet og begrænser tilgængeligheden til det, der ellers skulle være et offentligt rekreativt område. Nogle steder er trådnettet ovenikøbet så tæt på de tre eltråde, at der kommer strøm i begge hegn, hvilket har givet nogle af de forbipasserende et 'rap over nallerne' i ny og næ.

Burde havde været inddraget

»Jeg kender til flere, der, efter at hegnet er kommet op, har sagt, at de er bange for at gå tur i foldene, når der er dyr,« fortæller han, der også har oplevet, at råvildtet i området er begyndt at søge ind i naboernes køkkenhaver i højere grad, end før hegnet blev sat op.

Sidste år havde Gammelgård Grundejerforening arrangeret en tur for beboerne i lokalområdet til foldene sammen med folk fra Herlev Kommune.

»Vi blev informeret om, at hele projektet skulle evalueres om 3-4 år (sker i år, red.) for at se, om områdets biodiversitet er blevet forøget ved dyreafgræsningen. Vi spurgte ind til, om man før projektets start havde lavet en undersøgelse af biodiversiteten i området, så man havde en basis for at kunne konkludere om investeringen havde givet en positiv effekt. Forvaltningen meddelte, at det havde man ikke. Det vil sige, at der er investeret en hel masse midler i et projekt, hvor det ikke vil være muligt at konkludere, om det har haft nogen gavnlig effekt,« fortæller Stig Mellergaard, der af samme årsag ærgrer sig over, at kommunen ikke startede med at inddrage grundejerforeningen, før man satte hegn op og bortforpagtede naturfoldene.

»Det er os, der benytter os af området, så der havde det været oplagt med en dialog,« påpeger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Kommune: Grisen er et nyttedyr

Herlev Bladet har talt med både Herlev Kommune og forpagter Christina Keppie og forelagt dem kritikken af naturfoldene. I forhold til den manglende inddragelse af grundejerforeningen forud for opsætningen af hegn lyder det blandt andet fra kommunen:

'Afgræsningen med blandt andet grise er valgt ud fra en faglig vurdering og på baggrund af den politiske beslutning om at etablere folde med afgræsning for at sikre bedre biodiversitet. Herlev Kommune har efterfølgende samarbejdet med Gammelgårds Grundejerforening om at afvikle borgermøde og botaniske undersøgelser af de mange nye urter i folden samt involveret grundejerforeningen i flytning af hegn og låger om folden,' skriver kommunen.

Hvad kommunen siger til, at grise faktisk kan betyde mindre biodiversitet, noget som Stig Mellergaard har dokumentation på, oplyser kommunen:

'I folden i Herlev går der under 10 grise på et stort område med masser af træer og buske. I denne situation er grisen et nyttedyr, der roder i jorden med trynen. Det fremmer en varieret natur, fordi grisens roden i jorden er med til at få jordens frø fra blomstrende urter op til overfladen, og det giver en større variation af blomstrende urter, som igen giver bedre levevilkår for insekter. Tidligere levede vildsvin i den danske natur, og derfor er mange vilde urter og insekter tilpasset en natur, hvor vildsvin roder i jorden i skovbunden,' påpeger kommunen, der tilføjer, at brugen af grise i naturfoldene i Herlev er godkendt af Fødevarestyrelsen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Forpagter afviser kritik

I Herlev Kommune blev det i 2022 politisk besluttet at fremme biodiversiteten ved blandt andet at etablere tre folde med dyreafgræsning i naturområder i Herlev. Efterfølgende blev der gennemført udbud af forpagtningsaftaler med en prioritering af de forpagtere, som tilbød en afgræsning, der i særlig grad kunne fremme biodiversiteten, oplyser kommunen. En af dem er Christina Keppie, hvis brug af grise på sine naturfolde, Stig Mellergaard altså sætter spørgsmålstegn ved.

Hvad tænker du om, at han mener, at din brug af grise hæmmer biodiversiteten, idet han fremfører, at der bl.a. er kommet færre gederams?

'Vildsvin/grise er en nøgleart, så der er bestemt uenighed omkring den konklusion, der er refereret til her. Grise æder bog, agern, tjørnebær, roder i jorden og skaber muligheder for fremspiring af flere gamle frø i jorden. Vildsvinene har været fjernet fra Danmark (grænsehegn plus bortskydning), men kun af hensyn til den intensive svineproduktion', skriver Christina Keppie i et svar til Herlev Bladet.

Jeg oplever, at der er lige så mange, der går turen inde på foldene med dyr som før, og nye gæster er kommet til netop på grund af dyrene

Hun tilføjer, at gederams ikke kan bruges som indikator på højere biodiversitet, da det tæller som - 1 på biodiversitet-scoren. Til gengæld er det de små rosetplanter såsom kællingetand, musevikke som mangler i naturen, og som scorer højt og de kommer ved helårsgræsning, påpeger hun, der netop har helårsgræsning.

Hun kan heller ikke genkende, at grisene skulle ødelægge muligheden for orkideer, idet hun mener, at der er kommet flere orkideer til på Lindholm-foldene, efter der er indført helårsgræsning.

Hegn har ikke afskrækket folk

Hvad angår de strømførende hegn forklarer hun, at det er rigtignok, at der har været fejl på hegnet, men at det nu er udbedret, og at ingen hende bekendt har fået stød siden da.

'Hvis man ser, at noget tråd berører nethegnet, så er man velkommen til at kontakte mig eller Herlev Kommune. Nethegnet beskytter netop mod stød, hvilket kun tre strømførende tråde ikke vil gøre', pointerer Christina Keppie.

At hegnene skulle have afskrækket folk fra at gå ture i foldene, genkender hun heller ikke:

'Jeg oplever, at der er lige så mange, der går turen inde på foldene med dyr som før, og nye gæster er kommet til netop på grund af dyrene. Der er nogen, især folk med hunde, der går udenom, mens der er dyr, og der går heldigvis to parallelle stier lige udenom hegnet, så omvejen er kun cirka 300 meter, hvis man vil undgå dyrene,' forklarer hun og uddyber, at foldene desuden er tomme halvdelen af tiden, da hun har rotationsgræsning - man kan se på info-tavlerne hvornår.

Artiklen fortsætter under billedet.

Har været i dialog med beboerne

Om kritikken af den manglende inddragelse af naboerne fastslår hun:

'Jeg er ked af, at Herlev Kommune ikke inddrog grundejerforeningerne inden projektets start. Jeg har gjort så meget jeg kunne for at tilpasse mig brugerne, samtidig med, at jeg skal opfylde kontrakten med Herlev Kommune, hvor øget biodiversitet er formålet. Da udbudsmaterialet blev lagt ud, scorede jeg absolut højest i point af en uvildig rewildingbiolog. Blandt andet fordi jeg havde så mange forskellige dyrearter i spil og havde en god plan for hvilke dyr og hvornår', skriver hun i sit svar til Herlev Bladet, hvor hun for sit eget vedkommende mener, at hun har forsøgt og forsøger at inddrage folk i foldene.

Jeg og Herlev kommune prøver netop at tilpasse os folks ønsker og har været i dialog med både beboere

' Jeg og Herlev kommune prøver netop at tilpasse os folks ønsker og har været i dialog med både beboere fra Tibbevangen og fra Gammelgårds Grundejerforening, efter jeg fik forpagtningen. Et hegn mellem to folde er taget ned, og der er kommet låger, der kan åbnes helt på den strækning. Mulighed for dialog og møder er der stadigvæk. Vi har også arrangeret ture rundt på folden, hvor en biolog har forklaret om projektet', fortæller hun og oplyser, at der bliver arrangeret endnu en tur i forbindelse med De Vilde Blomsters Dag 14 juni.

Ifølge Herlev Kommune er der evaluering af foldene i år i forhold til, om de nu også har givet mere biodiversitet. Det er netop blevet vedtaget, at der skal laves en biodiversitetsundersøgelse af Lindholmfolden med et kontrolområde ved siden af folden. Kommunen oplyser, at evalueringen vil bestå i at sammenligne registreringen af urter i folden med sammenlignelige arealer udenfor folden. Desuden er der tidligere gennemført registreringer af urterne i en den nordligste del af folden, som også kan bruges som grundlag til at vurdere græsningens betydning for biodiversiteten.