Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Ny daginstitution med plads til 168 børn

I 2021 får Herlev en ny daginstitutionen. Det er planen, efter kommunalbestyrelsen har godkendt en helhedsplan og sat 34,5 millioner af til projekter.

Herlev får en helt ny daginstitution. Den kommer til at ligge på Herlev Byskole afdeling Eng, og efter planen står den klar i 2021.
»Herlev Syd kommer i de kommende år til at opleve en befolkningstilvækst, som gør, at vi har behov for at udvide antallet af dagtilbud,« sagde Peter Nielsen (A), som er formand for Børne- og Uddannelsesudvalget ved kommunalbestyrelsesmødet onsdag i sidste uge.
Daginstitutionen kommer ifølge planen til at bestå af tre vuggestuegrupper med plads til 12 børn i hver, og seks børnehavegrupper med plads til 22 børn i hver. Så der er altså i alt nye pladser til 168 børn.
Læs også: Hvad skal der ske med trafikken på Engløbet?
En del af en helhedsplan
Den nye daginstitution er en del af en helhedsplan, som kommunalbestyrelsen i sidste uge godkendte og frigav 34,5 millioner kroner til.
Udover daginstitutionen indeholder helhedsplanen, at der skal bygges nye faglokaler på Herlev Byskole afdeling Eng.
Daginstitutionen skal ligge i skolens eksisterende lokaler dér, hvor der i dag er fagfløj ud mod Kærlundevej.De nye faglokaler kommer til at ligge i et nybyggeri ned mod det kommende boligbyggeri ved Engløbet.
Læs også: Kom med din mening om bymidten – høringen starter nu

Du er måske også interesseret i

Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!