Herlev Bladet

Ny naturklumme om Herlev: En dag på kontoret

I denne naturklumme fortæller Ejner K. Holst om sit kontor mellem mark og enge.

Af Ejner K. Holst, formand for Danmarks Naturfredningsforening Herlev og Hjortespring Naturplejeforening

Sidder her på kontoret og tænker lidt over den mulighed og udfordring, Herlev Bladet har givet mig. 

Jeg har fået mulighed for at skrive en klumme til avisen en gang om måneden. Spændende, men det bringer jo også minder frem om stile og blækregning, der skulle afleveres for mange år siden. 

Men, hvem er jeg så?

Ja, jeg er jo ikke som mange af jer født i Herlev. Jeg er født på Mors, hvor min far og mor havde 42 hektar sandjord. 

Jeg er blevet voksen i Thy med dens vilde natur og højt til himlen. Det er også her, jeg føler og siger, at jeg er fra. 

Men nu har jeg hjemme i Herlev og det i snart 28 år. Man siger om italienerne, at de kun er trygge, når de kan se deres hjembys klokketårn. Sådan har vi det også i min familie, når vi kan se hospitalet – det store hvide tårn – ja, så ved vi, vi er ved at være hjemme. 

Jeg er formand for DN Herlev og Hjortespring Naturplejeforening, og det er med det som udgangspunkt, jeg skriver. 

Hjortespringegen

Når jeg skriver kontor, så er det nok ikke et kontor, som de fleste tænker på. Mit kontor ligger på Gråpilevej i “bygningen”, der hedder Holmegårdsfolden med et “kontor”, som  hedder Hjortespringegen. Det er i sandhed et storrumskontor, der vil noget. 

Hjortespringegen står midt i folden omkranset af en kreds af store sten, man kan sidde på, og som kreaturerne, når de også bruger “kontoret”, kan klø sig på. Der er også en stor tilhugget granitplade, som stammer fra mejeriet i Skamby på Fyn. Den er god at sætte kaffekoppen og termokanden fra på. 

Hjortespringegen er en stilkeg. Danmarks Nationaltræ. Forøvrigt er Kongeegen også en stilkeg, og den har jo vist, at stilkege kan blive meget gamle. 

Hvorfor står der så en eg ude midt i en fold?

Ja, og nu kommer vi til det vigtigste. Smør- og Fedtmosen, som efter min opfattelse jo er Herlevs lunger og refugium. Et fantastisk sted skabt af istiden, tørvegravning og landbrug. 

Mosen er en gave til os, som er sikret ved, at kloge og fremsynede mennesker kunne se, at det var et unikt sted, der skulle beskyttes og bevares.

Mosen er en gave til os, som er sikret ved, at kloge og fremsynede mennesker kunne se, at det var et unikt sted, der skulle beskyttes og bevares. 

At man tidligt i trediverne begyndte at tænke på Fingerplanen, og at private lodsejere midt under Danmarks besættelse iværksatte de første fredninger i mosen, det er fantastisk og kræver respekt. 

Ja, egen står derfor som en hilsen til de fremsynede mennesker, som startede beskyttelsen af mosen tidligere, men også som en påmindelse til os og fremtiden om at beskytte og værne den gave, vi har fået. 

At træet så med tiden vil blive et fint skyggetræ til kreaturerne og et hjem for hundredevis af forskellige insekter, er bare en ekstra gevinst. 

Råb fra de første mennesker

Ja, det er i sandhed et fedt kontor, hvor man sidder stille på en  sten, som er bragt hertil af isen – måske fra Sverige eller Norge – landede på Fyn, og siden er blevet bragt til Hjortespring. Sidde stille og lukke den konstante brummen fra motorvejene ude. Lytte til vandet, som i istiden skabte den tunneldal, området er skabt af, komme brusende eller “høre” rumlen fra de store isskosser, som vandet førte med sig. 

Og måske kommer I også til at møde “Trætoptroldene” som bor i det, vi tror er misteltene, men i virkeligheden er boliger for disse trolde

Isskosser, hvoraf nogle blev begravet i sand og grus og har givet os dødishullerne i mosen. Råb fra de første mennesker, der på jagt stod på randen af dalen og skuede efter vildt. Kongen på jagt i området. Eller herremanden, den onde von Hahn på godset Hjortespring, straffe hovbønderne. Eller de fortvivlede råb, da svenskerne under Københavns belejring brændte landsbyen Tubberup af – eller bare sidde på en sten og spise æbler med lommekniv. Og huske at dele æblet med den Simmentalerstud, der nu har læst over skulderen på mig et stykke tid. 

Det var så første aflevering. Senere vil jeg skrive lidt om naturpleje, om dyrene, om mangfoldigheden i flora og fauna i mosen. Om forpligtelsen til at bevare og beskytte området, og måske kommer I også til at møde “Trætoptroldene” som bor i det, vi tror er misteltene, men i virkeligheden er boliger for disse trolde.

LÆS OGSÅ: Det vil Herlevs nye bibliotekschef 

Du er måske også interesseret i
Kommentarer
Henter kommentarer.....