Nyrenoveret kunstgræsbane er en ommer: Var ikke den brugerne ønskede sig

I november sidste år blev den nyrenoverede kunstgræsbane på Tvedvangen bag skøjtehallen indviet, men bare et halvt år efter har Kultur- og Fritidsudvalget måtte træffe en beslutning om at fylde kork i banen for at forbedre spiloplevelsen på opfordring fra brugerne. Banen er en noninfill-bane, det vil sige uden fyld, men med sand i bunden som ballast til at holde på de kunstige græsstrå. Korkfyldet plus bander kommer ifølge sagen til at koste cirka 300.000 kroner ekstra oven i de cirka 6,3 millioner, som banen har kostet at etablere. Derudover forventer kommunen, at efterfølgende driftsomkostninger vil kunne holdes inden for det nuværende driftsbudget til vedligeholdelse af idrætsfaciliteter.

Spørgsmålet er: Kunne situationen være undgået? Måske, for spørger man formand for Herlev IF, Tim Hansen, og formand for B1973, Henrik Cortsen, som kommunen havde inviteret med på en inspirationstur i starten af 2024 for netop at imødese deres ønsker, var den nuværende bane ikke den bane, de pegede på.

Herlev Kommune går fra en total inddragelse, inklusion af os alle sammen, tager os med ved bordet, men i det øjeblik, at de ikke kan imødekomme det, som vi har ønsket, så er der et vakuum af stilhed

»Forvaltningen valgte en anden bane med sand i uden at orientere os aktivt på noget tidspunkt. Den store forskel er, at der er sand i den her bane. Det var der ikke i den, vi var nede og kigge på, så Herlev Kommune går fra en total inddragelse, inklusion af os alle sammen, tager os med ved bordet, men i det øjeblik, at de ikke kan imødekomme det, som vi har ønsket, så er der et vakuum af stilhed i en lang periode,« fortæller Tim Hansen og tilføjer, at det først var efter, at kommunen havde fundet en vinder af udbuddet, at klubberne fik besked.

Forvaltningen: Banerne er ens

Efterfølgende kunne han og B1973-formanden konstatere, at banen ikke var lige så god som den, de havde set og anbefalet i første omgang. Det gjorde Tim Hansen kommunen opmærksom på ad flere omgange.

Det fremgår også af referatet fra kommunalbestyrelsesmødet 12. juni 2024, at brugerne specifikt ønskede sig en noninfill-bane med krøllede og lige fibre og uden sand i bunden. Alligevel står der i den nyeste sag på Kultur- og Fritidsudvalgsmødet, at banen var 'i overensstemmelse med brugernes ønske'. Til det skriver idræts- og fritidschef Anna Valgreen i et svar til Herlev Bladet:

Forvaltningen vurderer ikke, at der er tale om en anden type bane, blot en anden leverandør

'Forvaltningen vurderer ikke, at der er tale om en anden type bane, blot en anden leverandør (end den klubberne så på inspirationsturen, red.).' Derudover skriver hun, at sandet skal ses som 'stabiliserende' og ikke som infill, hvorfor banen stadig er en noninfill-bane, som var det, brugerne ønskede. Af samme grund så hun ingen grund til at informere brugerne om ændringen. Men vil det så sige, at banerne er ens, og at de forskellige leverandører er den eneste forskel?

Banerne er forskellige

Ikke umiddelbart. Herlev Bladet har både talt med den leverandør, der anlagde banen beset på inspirationsturen, Winther Sport & Fritid, og med en af landets største rådgivere inden for anlæg af kunstgræsbaner, WSP Danmark. Begge oplyser, at forskellen på en bane som i Herlev og den på Næsgaard Efterskole på Falster, som var den klubberne så, er, at sidstnævnte har langt flere strå. Ifølge rådgiveren måske 800.000 til 1,1 millioner pr. kvadratmeter kontra Herlev-banen, som måske kan have 400.000 til 600.000, hvilket gør den lettere og kræver, at den skal stabiliseres med sand. Og netop sand har vist sig at være en ulempe, fordi det bliver hårdt, når det i frostvejr fryser sammen på grund af vandindholdet, og banen bliver glat, når græsset bliver vådt. At kommunen, som det fremgår af sagen, valgte at fylde yderligere sand på efter noget tid, gør ifølge Henrik Grove fra WSP Danmark kun situationen værre. Herlev IF's formand oplyser i den forbindelse, at man i vinter oplevede flere spillere, der kom til skade, fordi de faldt på banen.

Henrik Winther fra Winther Sport & Fritid supplerer, at noninfill-baner uden sand giver en bedre spiloplevelse, fordi de er mere jævne - der er ikke noget fyld, som skal rives og jævnes ud. Derudover erkender han, at de er dyrere og kan ifølge ham koste op til én million kroner mere at anlægge sammenlignet med infill-baner, men til gengæld kræver de stort set intet vedligehold og er altså billigere i drift, lyder det.

Artiklen fortsætter under billedet.

Er for dyre

Så kunne man spørge: Hvis de er bedre, hvorfor er de så ikke mere udbredte i kommunerne?

»Problemet er, at vi bliver for dyre. Derfor synes jeg, kommunerne burde bruge mere tid på at kigge på performance, spiloplevelse og det hele, men det gør man ikke, man kører kun på prisen,« påpeger han, der er bekendt med, at kommunerne har nogle udbudsregler, de skal følge, men derfor kan man godt opstille nogle kriterier, der ikke nødvendigvis vægter pris som det vigtigste, mener han.

»Kommunerne er forpligtet til at give alle muligheden, men de er ikke forpligtet til at tage den billigste leverandør. Det kommer an på, hvad man skriver i udbuddet,« pointerer han, der har erfaret flere tilfælde, hvor slutbrugerne har købt en sandbane, fordi den var billigst, men efterfølgende har måtte indse, at den ikke var optimal.

Henrik Winther fortæller, at han også bød ind på Herlev-banen, men altså uden at vinde opgaven.

»Vi sælger masser af baner uden om licitationen, så jeg ligger ikke vågen over det, men det er da ærgerligt,« siger han og tilføjer, at de også sælger baner til kommuner.

Ikke langtidsholdbart

Om noninfill-baner af den kvalitet som brugerne i Herlev foretrækker, nu også giver de bedste spillemæssige egenskaber når det gælder fodbold, sætter Henrik Steenfeldt Andersen, der er afdelingsleder for anlæg i Dines Jørgensen & Co. A/S, spørgsmålstegn ved. For ifølge ham og hans virksomhed, som er den største rådgiver når det kommer til anlæg af kunstgræsbaner (årligt omkring 10-25 baner i Danmark), så er 3. generationskunstgræsbaner med kork som performance infill det bedste alternativ til gummigranulat – Hvis det er fodbold man ønsker at prioritere.

»De her noninfill-baner kommer fodboldfunktionelt ikke op på siden af 3. generationsbanerne. For du får noget, der er dyrere, og noget der er knap så godt som en 3. generationsbane med gummigranulat eller kork,« vurderer han og understreger, at det også handler om, banernes levetid.

»Vi har været rådgiver på en del noninfill de sidste to år, og jeg kan være spændt på at se, hvordan de ser ud om fem år. Jeg har svært ved at tro, at de kan leve lige så lang tid som baner med gummigranulat,« lyder det fra ham.

Hvis jeg skal være ærlig, så mener jeg, at løbet er kørt, når man vælger et noninfill-tæppe på en bane som kun er til fodbold

Ifølge ham viser diverse performance-tests, man har udført på de forskellige banetyper, at spillerne på noninfill-banerne har lidt sværere ved at stå fast og at bolden bevæger sig på en unaturlig måde. Derfor handler det også om, hvad man skal bruge banen til, og hvis det kun er til fodbold, vurderer han ikke, at noninfill er den bedste vej at gå.

»Der er testet en masse, og de fleste vælger, når det skal være til den mest seriøse del af breddefodbolden, 3. generationsbanerne (dem med infill, red.). Non-infill kan benyttes af børn under 12 år og til andre sportsgrene, fordi hvis du er voksen og skal vende hurtigt, så kan du få fornemmelsen af, at banen er glat,« siger han.

Men kork har vel også sine begrænsninger?

»Kork kan fryses sammen ved frostvejr, og der er ikke et uudtømmeligt lager, men der er måske fem eller 10 frostvejrsdage om året, hvor man ikke kan spille fodbold, så det ser jeg ikke som et problem,« siger rådgiveren, der er med på, at indkøb af ekstra kork og vinterbekæmpelse gør den dyrere, men hos nogle kommuner er det en del af den overordnede drift.

Artiklen fortsætter under billedet.

Heller ikke en god løsning

I Herlev har forvaltningen som nævnt nu valgt at komme brugerne i møde ved at efterfylde med kork.

'Vi har en forventning om, at spiloplevelsen på banen forbedres markant, når der tilføres kork. Vi opsætter bander på banen for at korken bliver på banen, så vi minimerer fremadrettede udgifter til indkøb af kork', lyder det fra idræts- og fritidschef Anna Valgreen.

Hun understreger, at man har testet den nuværende bane i overensstemmelse med de europæiske standarder, og den lever op til kravene. Alligevel har man dog valgt at komme brugerne i møde og supplere med kork. Men er det så vejen at gå?

Nej, mener Henrik Steenfeldt Andersen, for en noninfill-bane har typisk kortere strå og er som navnet antyder ikke lavet til infill, hvorfor der ikke er plads til så meget kork, og derved får man ikke den ønskede effekt. Desuden viser de erfaringer han kender til fra blandt andet Gladsaxe og Vejby, hvor man netop har forsøgt at fylde performance-infill i en noninfill-bane, at det ikke afhjælper problemerne.

»Hvis jeg skal være ærlig, så mener jeg, at løbet er kørt, når man vælger et noninfill-tæppe på en bane som kun er til fodbold,« siger han.

Aftalen med kommunen er, at banen med kork skal være klar til 1. oktober.