Nyt råd skal skabe sammenhold og enighed om byudviklingen

Utallige diskussioner og hele processen frem til vedtagelsen af den nuværende Kommuneplan 2023-2035 har fået Herlevs borgmester, Marco Damgaard (S), til at stille forslag til kommunalbestyrelsen om at nedsætte et såkaldt 'Bystrategisk Råd' foreløbigt gældende for indeværende valgperiode, det vil sige et halvt år frem.

»Jeg synes, vi har været meget splittet omkring byudviklingen i Herlev, og det, tror jeg ikke, gavner vores by og borgere. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at vi skaber et forum, hvor vi taler om de langsigtede planer og strategier. Det, vi kan se, er, at vi er enige om, at Herlev skal se ud på en måde, hvor vi passer på det Herlev, vi kender, og hvor vi er bedre til at skabe grønne rekreative områder og fællesskabsmuligheder,« siger borgmesteren.

Han vurderer, at sådan et forum vil kunne skabe mere sammenhold og sammenhæng omkring beslutningerne.

Kan ikke træffe beslutninger

Er der ikke en fare for, at det blot skaber mere bureaukrati?

»Det her vil nok kunne føre til langsommelige processer, men det gør ikke noget, for det har hele tiden været et mål i sig selv fra min side, at vi skal skrue markant ned for hastigheden af nye boliger. Det skal være mere grundigt, sammenhængende og give et større ejerskab i kommunalbestyrelsen, og det er dét, som et bystrategisk råd skal tale ind i,« forklarer borgmesteren.

vi har været meget splittet omkring byudviklingen i Herlev, og det, tror jeg ikke, gavner vores by og borgere

Det fremgår af sagen, at rådet skal bestå af én repræsentant fra hvert parti i kommunalbestyrelsen. Formand for Miljø-, Klima- og Teknikudvalget er født formand for rådet, mens borgmesteren er næstformand. Der holdes fast fire møder om året plus det løse, og det er formanden, der sammen med forvaltningen sætter emner på dagsordenen. Arbejdet i rådet, som ikke kan træffe beslutningsdygtigt, handler om at klæde politikerne på, før de skal træffe beslutninger i udvalgene og i kommunalbestyrelsen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ingen grund til at vente

Hvis rådet skal køre over en fireårig periode, hvorfor så nedsætte det nu et halvt år før en ny valgperiode?

»Overvejelsen har været der: Skulle man vente, men det er nu og her, vi har brug for en samlet strategi og et større sammenhold, og så har jeg respekt for, at man i den kommende kommunalbestyrelse skal forholde sig til, om det har været godt, og om man vil fortsætte. Jeg håber, at det vil vise sig, at det er en god idé, og at det er brugbart,« siger Marco Damgaard, der fortæller, at idéen er en af flere, som han præsenterede forvaltningen for, da han tiltrådte.

Også Marianne Dithmer (EL), der som formand for Miljø-, Klima- og Teknikudvalget er obligatorisk formand i rådet, synes om idéen.

Kan givet et overordnet perspektiv

»Vi har nogle vigtige ting, vi skal have diskuteret, og det kan kun gå for langsomt,« påpeger hun, der uddyber, at man grundet befolkningstilvæksten har haft meget fokus på planlægning af boligområder, men ikke så meget på alt det andet der følger med som for eksempel skoler, daginstitutioner, plejehjemspladser, lægehuse, kulturtilbud og fritidsfaciliteter med mere.

»I min optik er det utrolig vigtigt at kigge mere på byens udvikling i et helikopterperspektiv, end vi har gjort hidtil,« forklarer udvalgsformanden, der synes processen omkring kommuneplanen var for lang.

LÆS OGSÅ: Måske udsigt til en fjerde supercykelsti

Hun vurderer, at et bystrategisk råd vil gøre, at politikerne fremover ikke kommer til at bruge lige så meget tid på at diskutere enkeltsager og planer, hvis man allerede har haft en dialog om det store perspektiv for byens udvikling.

»Hvis vi kontinuerligt har en diskussion om, hvor vi tænker, at byen skal bevæge sig hen, så finder vi en måde at nå hinanden på, og så er det vigtigt, at vi alle sammen er med,« påpeger hun.

Bliver forslaget vedtaget, skal første møde holdes i august.

FAKTA:

Der findes ikke en opgørelse over, hvilke kommuner i Danmark, der har etableret bystrategiske råd, men en Google-søgning viser, at man i flere år har haft lignende råd i Gladsaxe og i Greve. Derudover har man i Struer, Favrskov, Skanderborg og Norddjurs arbejdet med bystrategiske fællesskaber og samarbejder omkring deres bymidter.