Fælles fodslag skal forhindre at Marielundkvarteret bliver en moderne ghetto
Onsdag var herlevborgerne, erhvervs- og foreningslivet inviteret til netværksmøde for at finde ud af, hvordan man i fællesskab kan udvikle Marielundkvarteret, efter der er blevet bygget boliger.
Det myldrer med mennesker, pendlertrafik og liv på Hørkær denne onsdag eftermiddag. Der er ingen tvivl om, at blandt andet Hørkær Have, Bakkekæret og glødelampekvarteret har trukket mennesker til Marielundkvarteret eller Erhvervskvarteret, som det hed i 'gamle dage'. Men der mangler noget, mener kommunen. Derfor havde man onsdag i samarbejde med to udviklere i kvarteret inviteret til netværksmøde for at få borgernes, erhvervs- og foreningslivets inputs til, hvordan man skaber alt det, der kommer udover boliger - nemlig et levende byrum.
vi har også måtte sande, at vi er nødt til at have en fælles plan, før det lykkes at få lavet en hel by
»Vi bliver nødt til at skrue ned for for mængden af boliger for at skrue op for alt det andet. Uden fællesskabsmuligheder kommer det ikke til at hænge sammen,« lød det fra borgmester Marco Damgaard (S), der understregede, at kommunen kun ejer én grund i kvarteret, nemlig genbrugsstationen, og derfor er det vigtigt, at alle de andre grundejere, lejere og andre aktører kommer med i arbejdet med at udvikle kvarteret.
Artiklen fortsætter under billedet.

Ghetto eller hotspot
»Vi har skabt vækst, der er bygget boliger, og vi kan se, at det er et populært område for udviklere, men vi har også måtte sande, at vi er nødt til at have en fælles plan, før det lykkes at få lavet en hel by, hvor man kan hente kage fra bageren på hjørnet, spille banko om eftermiddagen og fodbold i weekenderne,« fortsatte borgmesteren og luftede en vis nervøsitet for, at hvis byggeriet går for hurtigt, så når man ikke at tænke de fællesskabsorienterede løsninger ind.
»Ærligt talt. Det her kan ende som en moderne ghetto. Jeg siger ikke, at det er der, vi er, for det kan også blive et enormt populært område,« understregede han og hermed var bolden givet op til de andre fremmødte.
Gode arbejdspladser
To af medarrangørerne til dagens møde, som også var på talerlisten, er AG Gruppen A/S, der blandt andet bygger boliger i kvarteret og på den gamle rådhusplads, samt Wihlborgs A/S, der udlejer erhvervsejendomme i kvarteret. Det var også i sidstnævntes kantine på Hørkær, at mødet blev holdt.
»For os er det vigtigt at få skabt nogle gode rammer for de arbejdspladser, der ligger her. Vi sælger på kvadratmeterprisen, men det er også vigtigt, at ejendommene ligger det rigtige sted, og at der sker noget rundt omkring,« forklarede Søren Holm, direktør i Wihlborgs.
Han havde eksempelvis for nylig bejlet til Meyers Madhus for at høre, om et af hans erhvervslejemål i Marielundkvarteret kunne være interessant for dem at flytte ind i. Noget der ville være en gevinst både for virksomhederne og beboerne i området.
LÆS OGSÅ: Herlev Gymnasiums udvikling er en succeshistorie, men...
Merværdi for området
Ifølge direktøren handler det for virksomhederne i kvarteret først og fremmest om at tjene penge, men hvis hans virksomhed kan bidrage til at skabe merværdi for det område, den ligger i, så gør den også det. Det kan blandt andet også være ved at dobbeltudnytte p-pladser, så andre kan bruge dem efter fyraften eller arrangere udendørs biograf på en af deres grunde til Herlev Festuge.
For Tony Christrup, direktør i AG Gruppen, er virkeligheden som udvikler og bygherre bare anderledes end for 10 år siden. I dag forventes det udover de gængse ting som gode parkeringsforhold, ordentlig infrastruktur og så videre, at bygherren også skal bidrage med noget mere end 'bare byggeriet'.
»Vores opgave er at lytte til, hvad Herlevs DNA er,« forklarede han.
Artiklen fortsætter under billedet.

Bekymring for trafikken
Udover virksomhederne var nogle af Herlevs foreninger også mødt op. Blandt andet Herlev Boxing, Herlev/Hjorten Håndbold og Røde Kors, som alle var nysgerrige på mulighederne for at finde ledige lokaler. Derudover var kommunen i rigt omfang repræsenteret. Der var Herlev Bibliotek, medborgerhuset, byskolen, børnehuset Edison, som ligger i kvarteret, idrætschefen, den nye bylivskoordinator, diverse lokalpolitikere og flere andre.
Også enkelte borgere var mødt op, og det var primært fra dem, der kom spørgsmål efter mødets talerrække var overstået. Noget af det, der især blev spurgt ind til, var trafikken på Hørkær, som opleves voldsom for de bløde trafikanter, men her kunne Marianne Dithmer (EL), udvalgsformand for Miljø-, Klima- og Teknikudvalget, oplyse, at der er et arbejde i gang for at skabe bedre trafiksikkerhed.
Der er ikke nogle lækre steder her - for mig er det allermest en betonjungle
Der blev også spurgt ind til Det Grønne Loop, kommunens stisystem, der skal skabe en grøn sammenhæng gennem Marielundkvarteret. En borger kunne godt tænke sig, at den blev udvidet, og at der blev tilføjet opholdsrum langs stien til eksempelvis aktiviteter som skaterbane, shelterplads og så videre. Til det kunne kommunen fortælle, at noget lignende allerede er indskrevet i for eksempel lokalplanen for Vasekær-området, hvor der skal skabes plads til kunstinstallationer, legepladser og grønne ophold.
Ikke en ø
En anden borger pointerede også, at der bør tænkes over markedsføringen af området for at tiltrække nye borgere.
»Der er ikke nogle lækre steder her - for mig er det allermest en betonjungle,« sagde hun.
Endelig blev det også nævnt, at man skal huske at binde det nye kvarter i Herlev Syd sammen med resten af Herlev. Det er stitunnellen ved Herlev Byskole afdeling Eng et godt eksempel på samt planerne om i år også at holde festuge-arrangerer i syd. Og apropos sammenbindinger var der også en, der nævnte vigtigheden af at binde de forskellige trafikformer sammen - den bløde med den tunge trafik.
LÆS MERE: Visionen for Marielundkvarteret
Her kom udvalgsformanden for Miljø-, Klima- og Teknikudvalget på banen igen. Marianne Dithmer (EL) fortalte, at trafikselskabet Movia allerede havde planer om en ny busrute, der også skal gå gennem Marielundkvarteret og passe med den kommende letbane. Derudover vil man for eksempel på Vasekær forsøge at spærre for gennemkørsel af biler, så man undgår 'smutvejsbilister' og får dæmpet trafikken.
Efter spørgsmålene kunne mødets deltagere få lov til at mingle på kryds og tværs og dele erfaringer, viden og inspiration på tomandshånd eller i grupper.

Der er lukket for kommentarer