Herlev Bladet

Nyt stoppested del af bedre busbetjening i Herlev Nord

Kommunalbestyrelsen har igangsat etableringen af et nyt stoppested til buslinje 165 på Sortemosevej.

Det har været efterlyst længe, og snart kan herlevborgerne bosat i det nordlige Herlev se frem til en bedre busbetjening.

Af seneste kommunalbestyrelsesreferat fremgår det, at der er givet grønt lys til at igangsætte et udbud med flere nye stoppesteder blandt andet på Sortemosevej i Herlev Nord gældende for buslinje 165. Nærmere bestemt ved vejen i nordgående retning mellem Ring 4 og Hækmosen.

»Det er en klar styrkelse af busforbindelsen til det nordlige Herlev, som har været tiltrængt, og vi støtter klart op om det, så vi kan få en bus derop, som kan vende. Det er 165, som i forvejen kørte derop, men nu kommer hver anden til at vende og køre tilbage til Herlev. Det sker i forbindelse med omlægningen af vores busnet, hvor de nuværende 167 og 168 tages ud og laves om til andre ruter,« forklarede Jakob Aagesen fra de konservative.

tror ikke, vi er helt i mål med at binde den del af Hjortespring sammen med resten af kommunen, men det er ét skridt på vejen

Ifølge ham betyder det, at de seks busser i timen, der kører ad Hjortespringvej, nu kommer til at opleves som flere afgange, fordi de vil køre med 10 minutters drift i myldretimen.

»Problemet i dag er, at 168 og 165 kører lige efter hinanden, så man oplever ikke, at man har seks busser i timen,« påpegede han og tilføjede, at også forbindelsen til Hjortespringbad og Skinderskovhallen, hvor 165 også stopper, kommer til at blive bedre.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Tv. for rundkørslen ligger Netto. De busser, der kører tilbage mod Herlev, vender i rundkørslen. Illustration: Herlev Kommune.

Ikke helt i mål

Arly Eskildsen fra SF supplerede, at beslutningen er en del af budgetaftalen for 2025 indgået sidste år, hvor politikerne vedtog en udvidelse af buslinje 165 for at komme beboerne i Herlev Nord imøde.

»Det centrale i det her er en budgetaftale, hvor vi har sat fokus på, hvordan vi kunne styrke kollektiv trafik til det nordlige Herlev. Der var mange scenarier, og det bliver en forbedring af den kollektive trafikbetjening i Hjortespringområdet, men også i forhold til rådhuset og handelscentret heroppe og i forhold til den nordlige del af kommunen, som er udfordret. Jeg tror ikke, vi er helt i mål med at binde den del af Hjortespring sammen med resten af kommunen, men det er ét skridt på vejen, og så må vi se, om der skal yderligere ressourcer til,« lød det fra SF'eren.

Det fremgår af sagen, at den udvidede busdrift også er resultatet af, at den kommende letbane har krævet en tilpasning af busnettet kaldet 'Nyt Ringnet' fra april 2024.

Flere nye stoppesteder

Det nye busstoppested i nord etableres som en buslomme på Sortemosevej, så bussen kan vende i rundkørslen til Netto og køre tilbage mod Herlev. Udover busstoppestedet kommer der også et nyt fortov og et nyt fodgængerfelt til det eksisterende fortov på den nordlige side af Hækmosen. Som nævnt kører hver anden linje tilbage til Herlev, mens resten fortsætter ad den nuværende rute via Ballerup, Furesø og til Bagsværd Station i Gladsaxe. Ét på Mileparken i retning mod Ballerup og to på Marielundvej mellem Mileparken og Hørkær/Ellekær. Stoppestederne skal være etableret inden idriftsættelsen af Nyt Ringnet 14. december 2025, fremgår det.

Etableringen af stoppestederne bliver udbudt sammen.

LÆS OGSÅ: Endnu et flag skal op i rådhusets flagstang

Det nye stoppested for linje 165 markeret med rødt. Kilde: Google Maps.
Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!