![Herlev Eagles-Rødovre. Ishockey. Foto: Kjeld Wiinblad](https://heleherlev.dk/wp-content/uploads/2024/12/Herlev-Roedovre1-750x430.webp)
Nytår på fjerdepladsen: Endnu en sejr over Rødovre
For fjerde gang i sæsonen vandt Herlev Eagles over naboerne mod syd
Herlev Eagles er efterhånden konsolideret godt på fjerdepladsen i Metalligaen i ishockey. Da det så allerbedst ud i oktober, lå de endnu bedre, en enkel uge var de endda nummer er, og efter en svaghedsperiode var de længere nede i begyndelsen af december, men efter de er kommet ind i en nogenlunde gode stime igen, ligger de nummer fire til nytår.
En ønskemodstander denne sæson er naboerne fra Rødovre, som søndag aften blev besejret 4-1, hvor der var fyldte lægter til nytårsbraget.
De to lokalrivaler mødes allerede fredag igen til årets første kamp
Fest og farver
Der var fest, farver og stemningsfuld musik i Martinsen Arena, hvor publikum fra de to nabokommuner fyldte lægterne op til nytårsbrag. Det unge Rødovre-hold bed godt fra sig, men det var Herlev, som scorede målene.
Oliver True bragte Herlev foran via en Rødovre-skøjte udefra, inden Mathias Hansen scorede til 2-0.
Tim Daly gik med frem og gjorde det til 3-0, inden Sebastian Strømstad reducerede. Der var ved at være spænding, da Rødovre fik et straffeslag, men målvogter Emil Zetterquist tog sig flot af afslutningen.
![Thomas Gyldal petersen og Marco Damgaard giver pucken op til Herlev-Rødovre](https://heleherlev.dk/wp-content/uploads/2024/12/Herlev-Roedovre2-1024x683.webp)
Borgmester gav pucken op
Matthias Asperup gjorde det derefter til 4-1. De to lokalrivaler mødes allerede fredag igen til årets første kamp, 3. januar i Rødovre. Så må vi se, om Herlev får sin femte sejr i sæsonen mod naboerne.
Til hjemmekampen mod Rødovre fik Herlevs afgående og stærkt ishockeybegejstrerede borgmester Thomas Gyldal Petersen lov til at give pucken op til kamp sammen med sin efterfølger Marco Damgaard.
LÆS OGSÅ: Herlev er en del af de magiske fire
Der er lukket for kommentarer